Gå til leksikonoversigt

Årsmøder, Danske, i Sydslesvig

Begreber

Det danske mindretal i Sydslesvig afholder hvert år i juni De Danske Årsmøder, som markerer medlemmernes nationale fællesskab, forbindelsen mellem danske i Sydslesvig og Danmark, og det nordiske fællesskab. Sydslesvigsk Forening, der samarbejder med Friisk Foriining, står for møderne fra fredag aften til søndag aften med 10.000-15.000 deltagere over hele landsdelen. De første årsmøder fandt sted i 1921, og lige siden har de omfattet taler, sange, underholdning, hilsner fra Danmark og Norden, kaffebord samt en omfattende brug af nationale symboler. Om søndagen er der tre store friluftsmøder i hhv. Flensborg, Slesvig og en by på vestkysten. De indledes med optog med musik og faner og er med til at synliggøre mindretallet for flertallet ligesom årsmødeplakaten, der angiver årets tema i tekst og motiv.

Den danske regering og Folketingets partier er repræsenteret, undertiden ved statsministeren, og fra 1989 også den slesvig-holstenske regering, ofte ved ministerpræsidenten, ligesom Flensborgs bypræsident og overborgmester samt kredspræsidenterne er til stede. Dette førte i 1994 til, at Flensborg bys flag og i 2006 tillige det tyske flag blev hejst på årsmødepladsen sammen med Dannebrog, det sydslesvigske løveflag, det frisiske flag og de nordiske flag som understregning af godt samarbejde mellem flertal og mindretal.

Af Karen Margrethe Pedersen i Sønderjylland A-Å, red. af Inge Adriansen, Elsemarie Dam Jensen og Lennart S. Madsen. Aabenraa: Historisk Samfund for Sønderjylland, 2011.

Litteratur: Karen Margrethe Pedersen: De danske årsmøder i Sydslesvig – et nationalt ritual?, i: Fortid og Nutid 2004. 

Årsmødet fejres i Flensborg med optog og faner i 2022.

Årsmødet fejres i Flensborg med optog og faner i 2022.

Grænseforeningen. Foto: Gunvor Vestergaard.