Clausen, H.V., 1861-1937, lektor, historiker og sprogforsker
Hans Victor Clausen blev student i 1878 i Odense. I 1885 tog han magisterkonferens i historie og blev derefter knyttet til Frederiksberg Gymnasium, hvor han arbejdede frem til 1926. Allerede i 1879 foretog han den første af utallige rejser til Sønderjylland. I de følgende år gennemtravede han sommerferie efter sommerferie det gamle hertugdømme og fik derved et enestående kendskab til personer og nationale forhold i området.
I de første år var H. V. Clausens interesse rettet mod de sydligste egne af Sønderjylland, men ud fra sit detaljerede kendskab til befolkningens sindelag blev han mere og mere skeptisk over for mulighederne for at genrejse danskheden syd for Skelbækken.
Da Jens Jessen i 1882 overtog Flensborg Avis, arbejdede H.V. Clausen i nogle sommerferier på redaktionen, men de to gik ikke godt i spænd med hinanden. Clausen tilsluttede sig i slutningen af 1880'erne i stedet H.P. Hanssens politiske linje og blev efterhånden en af Jessens skarpeste kritikere. I 1887 stiftede han sammen med historikeren Johan Ottosen foreningen "4 S" inden for Studentersamfundet (som var præget af partiet Venstre) som et modstykke til den mere konservativt orienterede Studenterforenings tilsvarende forening "To Løver".
På baggrund af sit indgående kendskab til sprog- og ejendomsforhold i Sønderjylland offentliggjorde H.V. Clausen i 1891 et kort med den grænselinje, han ud fra sproglige forhold anså for den mest rimelige. Linjen stopper dog nogle kilometer vest for Flensborg og efterlader tvivl om, hvad Clausen mente om byens nationale tilhørsforhol. Linjen blev senere kendt som Clausen-linjen, der stort set er identisk med Kruså-grænsen.
Da han i 1907 gjorde en fodrejse fra Flensborg til Slesvig, mindedes han sin ungdoms færden her og betonede forandringen ved at sige: "Men én følelse har jeg ikke længere; jeg spejder ikke nervøst ængsteligt efter hvert spor af dansk sprog, som kan findes. Vi træffer folk, som taler dansk til mig, den mand har været dragon i Aarhus, den mand har arbejdet på Ærø, men det rører mig ikke; de egne er tabte for os...".
Da 1. Verdenskrigs udfald kunne forudses, skrev H.V. Clausen i 1918 en række artikler i Nationaltidende, som han kort efter samlede i pjecen "Før Afgørelsen", der kom til at spille en betydelig rolle i grænsestriden. Her kortlægges en kommende grænse i overensstemmelse med de iagttagelser Clausen allerede havde offentliggjort i 1891, og nu er synspunktet, at en grænse skal gå nord om Flensborg. Dog støttede H.V. Clausen varmt, at der burde spørges til sindelagsforholdene i Flensborg og Mellemslesvig - det område som i forbindelse med folkeafstemningerne blev Zone 2, samtidig med at han lige så stærkt modsatte sig ønsket om en afstemning i det sydsligste Slesvig (Zone 3).
I 1919 udpegedes han af regeringen til særlig sagkyndig for den danske gesandt H.A. Bernhoft ved fredsforhandlingerne i Versailles. Dette gav anledning til voldsomme angreb på H.V. Clausen, især fra Dannevirkebevægelsen, der ønskede en grænse så langt mod syd som muligt.
