Gå til leksikonoversigt

Dannebrog

Begreber

Dannebrog betyder "danernes fane". Navnet forekommer første gang i en nederlandsk våbenbog fra slutningen af 1300-tallet, hvor en rød fane med hvidt kors er angivet som Valdemar Atterdags våben. I Danmark nævnes Dannebrog første gang i 1478, men har formentlig allerede fra 1400-tallets begyndelse været kongens og orlogsflådens flag (med split) og flag for handelsflåden (uden split).

Kongens og hærens Dannebrog var gerne af silke og kunne være broderet med det danske rigsvåben, våbenskjold, eller anden form for markør af ejerforholdet. Det var fornemme broderier, hvis udførelse krævede stor dygtighed af brodøsen.

Dannebrog faldt i følge legenden ned fra himlen ved slaget ved Lyndanisse den 15. juni 1219 under et af Valdemar Sejrs felttog. Legenden stammer fra Christiern Pedersens dansk krønike fra begyndelsen af 1520'erne og franciskaneren Peder Olsen i 1527, der knytter begivenheden til ovennævnte slag. Beskrivelserne er skrevet over 300 år efter begivenheden og skal derfor tages med al mulig forbehold.

Baggrunden for legendens tilblivelse er formentlig kong Hans' nederlag i Ditmarsken i 1500, hvor flaget gik tabt for senere at blive tilbageerobret af Frederik 2. i 1559, hvorefter Dannebrog blev ophængt i Slesvig Domkirke.

I 1834 blev det forbudt private at flage med Dannebrog, fordi den enevældige  konge Frederik 6. frygtede, at anvendelsen skulle fremme ønsket om folkestyre. 

Fra midten af 1800-tallet blev Dannebrog med den folkelige og nationale bevægelse, som fulgte af den nationale konflikt og især den slesvigske treårskrig fra 1848-1851, folkets flag og flittigt brugt til at udtrykke begejstring og dansk sindelag. F.eks. var mødepladsen på Skamlingsbanke udsmykket med talrige Dannebrogsflag ved det store folkemøde den 4. juli 1844 - selv om det altså var forbudt. Forbuddet blev ophævet i 1854, efter at det siden 1848 (og tidligere) havde været almindeligt, at nationalt begejstrede brugte flaget. 

Skandinavismen blomstrede sammen med den begyndende flagbegejstring, og i 1862 afholdtes et nordisk studentermøde i København. Til den lejlighed forærede Danmarks Kvinder en fane til hvert af de nordiske universiteter, hvor de broderede motiver fra den nordiske gudeverden var tegnet af kunstmaler C.C. Constantin Hansen (1804-1880). Oslo fik Thor, Uppsala fik Odin, Lund fik Freja og København den kampberedte Heimdal, stående på regnbuen, spejdende efter fjender – og venner. Georgia Skovgaard, anerkendt for sine kunstneriske broderier, ledede broderiarbejdet og udførte selv de fire gudeansigter.

Fornemt broderede faner blev således et statussymbol og ret udbredt fra slutningen af 1800-tallet hos de nye fagforeninger. Motiverne er ofte udført som guldbroderi med f.eks. håndværkssymboler for den pågældende fagforening. Desværre viser det sig, at silkefaner og guldbroderi ikke kan forenes, guldet slider silken itu.

Fanernes popularitet sås på Kvindernes Udstilling i 1895, hvor syv faner var udstillet, designet og udført af kendte kunstnere og brodøser og fremstillet til fagforeninger og håndværkerlaug.

I 1912 blev den 15. juni flagdag og fik benævnelsen Valdemarsdag. Samme år blev Danmarks-Samfundet stiftet.

I 1919 blev der på Christiansborg oprettet en systue, hvor kvinder fra det københavnske borgerskab kunne komme og sy dannebrogsflag, der blev uddelt til dansksindede i Sønderjylland. Det var dels fremtrædende dansksindede, dels ubemidlede familier, der fik disse flag.

Dannebrog anvendes i både folkelige, kirkelige, royale og politiske sammenhænge og er et meget stærkt og samlende symbol for danskerne. I de senere år er flaget inddraget i den aktuelle politiske diskussion. Det sås i forbindelse med EF-afstemningen i 1972, hvor Folkebevægelsen mod EF benyttede Dannebrog i deres kampagne og i 1990'erne af Dansk Folkeparti. Også i kommercielle sammenhænge er Dannebrog meget brugt, f.eks. som udsmykning på annoncer eller hele gågader i forbindelse med udsalg o.l.

Se også artiklen Genforeningen og Dannebrog.

Se de officielle flagdage.

Se flagregler.

Tekst: Kirsten Rykind-Eriksen
 

Syning af Dannebrogsflag

Syning af Dannebrogsflag. Maleri af Carla Colsman. I 1919 blev der på Christiansborg oprettet en systue, hvor kvinder fra det københavnske borgerskab kunne komme og sy dannebrogsflag, der blev uddelt til dansksindede i Sønderjylland.