Digmann, Povl Martin, 1900-1969, kaptajn og kommandant
Digmann havde fra 1941 rang af kaptajnløjtnant og blev, sandsynligvis efter at hæren var blevet sat ud af spillet, involveret i illegal efterretningstjeneste samt opbygning af militærgrupper. Den 26. maj 1944 blev Digmann arresteret i forbindelse med tyskernes såkaldte "politimesteraktion". Herefter blev Digmann fængslet i Horserød, hvor han blev udpeget som barakformand i det begrænsede fangeselvstyre, som besættelsesmagten ønskede i lejren.
Da Horserød den 13. august 1944 blev omplantet til Frøslevlejren i Sønderjylland, fulgte Digmann med, og da den danske lejrleder her, kaptajn Roar Ploug, var omfattet af den første store deportation fra Frøslevlejren til en kz-lejr i Tyskland den 15. september 1944, udnævnte den tyske kommandant Digmann til dansk lejrleder, det vil sige forbindelsesofficer mellem fangerne og den tyske lejrledelse.
Som sådan fungerede Digmann frem til befrielsen i maj 1945, efter alt at dømme med stor succes, idet han formåede dels at sætte sig i respekt hos både medfanger og den tyske lejrkommandant, dels at navigere smidigt i dette spændingsfelt. Under Digmann udviklede fangeselvstyret sig til en uhyre effektiv organisation, som i løbet af kort tid skønsmæssigt stod for over 90 % af lejrens indre drift - hvilket paradoksalt var en slags succes for så vel de ca. 8.000 fanger som for den fåtallige tyske lejrledelse. Men måske vigtigst for fangerne: den danske lejrledelse under Digmann kom til at udgøre et effektivt skjold mellem fangerne og den tyske lejrledelse. Derved adskilte den sig fra tilsvarende lejrledelser i de tyske kz-lejre.
Fra 6. maj 1945 var Digmann chef for modstandsbevægelsens Grænsebevogtnings-kommando i Tønder Distrikt, indtil han den 17. maj blev udnævnt til lejrkommandant i Interneringslejren Frøslev, fra 1. juni 1945 omdøbt til Fårhuslejren, som anvendtes til interneringslejr for landssvigere, først og fremmest fra det tyske mindretal i Nordslesvig. Digmann formåede at sætte skik på både Fårhuslejrens ca. 3.000 internerede samt ikke mindst på overvågningsmandskabet fra modstandsbevægelsen og Den Dansk Brigade i Sverige. I denne disciplineringsproces lod Digmann sig i høj grad inspirere af de tyske ledelsesprincipper og reglementet fra Frøslevlejren.
Den 11. juli 1945 fratrådte Digmann kommandantposten og genoptog sin militære løbebane, hvorfor han heller ikke tog imod et tilbud fra Fængselsvæsenet om at blive fængselsinspektør i Fårhuslejren, da den i august 1945 blev en statslig straffeanstalt for landssvigere.
