Første Verdenskrig
1. Verdenskrig begyndte 1. august 1914, da Tyskland erklærede Rusland krig og sluttede ved våbenhvilen den 11. november 1918 (kl. 11.00). Krigens parter var de allierede ententelande (Frankrig, Rusland, Storbritannien, Japan og USA) og Centralmagterne (Tyskland og Østrig-Ungarn og deres allierede).
Se artikel om krigen set fra Sønderjylland og med links til sønderjyske kilder.
Krigen fik meget store omkostninger for den danske folkegruppe i Slesvig, som siden krigen i 1864 havde været underlagt Preussen og senere Det tyske Kejserrige. Over 5.000 danske og tyske sønderjyder faldt på Centralmagternes side. Disse tab bevidnes af mindesten og mindelunde på stort set hver eneste kirkegård i Sønderjylland og i den stort anlagte mindepark ved Marselisborg (her dog kun dansksindede sønderjyder(?)). De fleste omkom i skyttegravene på Vestfronten i Frankrig og Belgien.
Der findes talrige gribende brevsamlinger, hvor unge sønderjyder fortæller om de forfærdelige oplevelser under kanonild, giftgasangreb og meningsløse stormløb mod fjendens maskingeværild. Den mest kendte litterære beskrivelse af dette helvede er Erich Maria Remarques roman "Intet nyt fra Vestfronten" fra 1929.*)
Danmark var neutralt under og efter 1. Verdenskrig. Med P. Munch som udenrigsminister lykkedes det at føre en afbalanceret politik mellem de krigsførende lande, så kongeriget mærkede mindst muligt til krigen. For ikke at genere den store nabo mod syd kunne den danske regering end ikke efter våbenstilstandsdagen få sig selv til at ønske ententelandene tillykke med sejren.
Først da USA trådte ind i krigen, afsluttedes myrderierne ved våbenhvilen den 11. november 1918. De allierede sejrherrer aftalte selv fredsbetingelserne på fredskonferencen i Paris i 1919-20. Fredstraktaten blev underskrevet på Versaillesslottet den 28. juni 1919 og kaldes Versailles-traktaten. Aftalen blev en blanding af hævntørst, stormagtspolitik og den amerikanske præsident Woodrow Wilsons ideer om demokratiske nationalstater baseret på nationalitetsprincippet, eller selvbestemmelsesretten, som han præsenterede i De Fjorten Punkter.
Den tabende side blev pålagt enorme krigsskadeerstatninger og afståelse af landområder, ikke mindst på grund af den franske premierminister Georges Clemencaeu (1841-1929), der i to omgange insisterede på at presse Tyskland så meget som muligt. For Slesvig blev det i Versailles-traktaten af 28. juni 1919 bestemt, at Pragfredens § 5 nu skulle aktiveres i form af folkeafstemninger i det nordlige Slesvig og i Mellemslesvig hhv. den 10. februar og den 14. marts 1920. Planerne herom blev mødt med voldsomme protester fra de slesvig-holstenske partier. Afstemningerne førte til Genforeningen i 1920 og den eksisterende grænse mellem Danmark og Tyskland.
Fredstraktaterne førte i tysk indenrigspolitik til den såkaldte Dolkestødslegende og til hyperinflation og social uro på grund af de store krigsskadeerstatninger, hvilket gavnede både nazismen og kommunismen. En stærk følelse af hævntørst udviklede sig, hvilket Hitler udnyttede i sin propaganda. Man kan derfor hævde, at der er en direkte forbindelse mellem 1. Verdenskrigs afslutning og udbruddet af 2. Verdenskrig.
Kildetekster:
Krigsudbruddet i Flensborg. Lærer Schröders dagbog fra 1. august 1914.
*) Se bl.a.:
Hans Lorentzens dagbog fra 1. Verdenskrig: ”Og det kalder man civiliseret”. Odense Universitetsforlag 1998.
Sønderjyderne og den store krig 1914-1918. Redigeret af Inge Adriansen og Hans Schultz Hansen. Historisk Samfund for Sønderjylland, 2006.
”Mellem Fjelstrup og fronten”. Samling af kærlighedsbreve mellem Inger og Jørgen Friis skrevet i perioden 1915-18. Redigeret af Annette Østergaard Schultz og udgivet af Historisk Samfund for Sønderjylland i 1996.
Litteratur:
Nis Arne Sørensen: Den store krig. Europæernes første verdenskrig. Gads Forlag, 2014
