Germanisering

Germanisering betyder fortyskning, altså fremme af tysk sprog og kultur i områder, som ikke tidligere har været tyske.

Der skete f.eks. en germanisering af de nuværende tyske områder mod Østersøen i middelalderen. Ind til da var disse områder beboet af slaviske folkestammer, bl.a. vendere og abodritter, som langsomt  blev fortrængt og nu kun findes som et sorbisk mindretal i Brandenburg og Sachsen. En lignende germanisering skete i området ud mod Nordsøen, der i middelalderens begyndelse var beboet af frisiske folkestammer, hvis sprog og kultur siden blev trængt voldsomt tilbage

Ligeledes er der sket en germanisering af de sydlige områder af hertugdømmet Slesvig. Det gamle voldanlæg Danevirke, hvis ældste dele formentlig er anlagt i 500-tallet eller tidligere, betragtes som den oldgamle grænse mellem nordiske og slavisk/germanske folkestammer. Men fra 1600-tallet sker der en langsom germanisering af området, ikke alene gennmem indvandring, men i høj grad også fordi den oprindelig sønderjysk-talende befolkning selv valgte at bruge tysk. Det skete bl.a. fordi brugen af dansk/sønderjysk havde lav status mens tysk, som var de dannedes og aristokratiets sprog, fik højstatus. Germaniseringen skete tidligst i de områder, hvor befolkningen var mest velhavende, altså i byerne og på halvøerne Angel og Svansen med de frugtbare jorder, og senest i de sandede og fattige hedestrækninger mod vest.

Germanisering blev en politisk faktor efter de nationale vækkelsers frembrud i begyndelsen af 1800-tallet, nu i modsætning til danisering, som var forsøget på at (gen)indføre dansk sprog og kultur i Slesvig, hvor der tidligere havde været talt dansk. Læs f.eks. om danske sprogreskripter i midten af 1800-tallet og den såkaldte Köller-politik, som preusserne førte i slutningen af 1800-tallet mod den sønderjysk/danske befolkning i Slesvig.

At tale om germanisering og danisering bliver efter folkeafstemningerne og Genforeningen i 1920 og især efter 2. Verdenskrig meningsløst. Under Nazitysklands besættelse af Danmark havde Hitler modsat sig det tyske mindretals ønske om en grænseflytning mod nord, og efter krigen fastslog den danske regering, at "Grænsen ligger fast", selv om der faktisk var mulighed for en grænseflytning mod syd. Samtidig kom der i slutningen af krigen en voldsom tilstrømning af tyske flygtninge til Sydslesvig fra Østpreussen m.m., som forskubbede balancen mellem dansk og tysk afgørende.

I dag fremhæves værdien af tosprogethed, altså evnen til at kunne begå sig i begge kulturer, frem for germanisering og danisering. Især grænselandets mindretal har denne kompetence og er på mange måder blevet en inspiration for flertalsbefolkningen, som typisk kun behersker et sprog.