Gå til leksikonoversigt

Godfred, død 810, dansk konge

Begreber

Godfred, eller Gudfred som han også kaldes, nævnes første gang i 804, hvor han ifølge frankiske annaler samlede en stor hær ved Sliestorp. Godfred var i årene omkring år 800 i en voldsom konflikt med Karl den Stores frankerrige, der ekspanderede nordpå, over floden Elben og undertvang og tvangsdøbte den saksiske befolkning der. Godfred angreb i 807 frankernes forbundsfælle, abodritterne, en stor slavisk stamme med centrum i det nuværende Mecklenburg.

I 808 lod han sin flåde plyndre havnebyen Reric ved Wismarbugten og tvangsflyttede byens købmænd til Hedeby. I 810 angreb og beskattede Godfred endvidere friserne, der beboede den vestlige kyst af det nuværende Sydslesvig.

Det menes at Godfred på grund af konflikten med Karl den Store udbyggede det allerede eksisterende grænseværn Danevirke.

Godfred blev dræbt af en af sine egne hirdmænd i 810. Meddelelsen om drabet udløste hos Karl stor glæde over "dette betimelige dødsfald" (Saxo). Godfreds brodersøn Hemming sluttede herefter fred med kejser Karl den Store og Ejderen kom fra 811 til at danne grænse til det tysk-romerske rige helt frem til 1806. Dog førte Godfreds død til kronfølgestridigheder mellem Harald Hildetands sønnesønner, Harald Klak og Rårik.