Gå til leksikonoversigt

Goosefeld

Ved Goosefeld ses tre megalitgrave og lige så mange storhøje fra bronzealderen.

Bronzealderhøjene ligger på række på en højderyg. Det er kuplede rundhøje omkring 20-30 m i diameter og indtil 4 m høje. Både i form og topografisk placering er de typiske repræsentanter for ældre bronzealders gravhøje.

De tre megalitgrave er forskellige. Bedst bevaret er en langdysse, i dag ca. 33 m lang og 5,5 m bred og 1 m høj. Den er orienteret NV-SØ, og har oprindeligt været noget længere. Ved højfoden er deb omsat med meterhøje randsten. I stenalderen var der stablet flade fliser mellem de store sten, så højsiden fremstod som en mur.

I højen ses resterne af to gravkamre. Det ene af disse er et kisteformet, mandslangt kammer. Det er bygget af tre store sidesten og en dæksten, og er åbent i den ene ende. Dets længdeakse går på tværs af højen. Graven undersøgtes i 1980. På gulvet fandtes tre små ravstumper. Det andet kammer er kun delvis bevaret.

Mens de fleste megalitgrave ligger på bakkeskråninger, er det næste anlæg bygget på en bakketop. Den gør et monumentalt indtryk, og man fornemmer, hvorfor dysserne i folkemunde kaldes hedenske altre. Et stort - ca. 8 tons tungt - alterbord, hvilende på tre store sten. Som andre er også denne dysse kun en ruin. Som ny så den helt anderledes ud, hvordan vides ikke bestemt. Tilbage står kun to sidesten af den ene væg, en sten af den anden.

Det sidste synlige monument er resterne af en jættestue. Kun kammerets nordøstlige del er bevaret. I alt ses syv sidesten, nemlig endestenen i NØ og de tre nærmeste sidesten på hver side. Den bevarede del af kammeret er ca. 5 m langt. Oprindeligt har gravkammeret været mere end dobbelt så langt. Bredden er ca. 1,5 m. Indgangen var mod NV og tærskelstenen mellem kammer og gang findes stadig.

Jættestuen blev undersøgt i 1980. Der fandtes kun gravgaver fra enkeltgravstiden, ca. 2.500 f.Kr., de ældre gravgaver er sandsynligvis smidt ud ved denne genanvendelse. En tradition som ikke er ganske ualmindelig ved bondestenalderens sidste del. Fundene omfatter to stridsøkser, eller skafthuløkser, af sten. Dertil tol flintøkser, nogle pilespidser og resterne af nogle ravperler.

Kilde: Klaus Ebbesen: Sydslesvigske oldtidsminder. Grænseforeningens årbog 1987.