Guldhornene

To guldhorn fra 400-tallet med rune- og figurfremstillinger. De blev fundet i Gallehus ved Tønder i henholdsvis 1639 og 1734 og er blandt de mest berømte danske oldtidsfund.

Det første guldhorn blev fundet den 20. juli 1639 af den ung kniplerske Kirsten Svendsdatter, der undervejs til Tønder snublede over en del af hornet, som ragede op over jorden. Guldhornet blev afleveret til herremanden på Møgeltønderhus, som igen afleverede hornet til Christian 4. Han forærede hornet til sin søn Christian og gav Kirsten Svendsdatter "et skørt" i findeløn efter opfordring fra en lokal skriver. Hornet blev omdannet til et drikkehorn, men fik senere plads på Kunstkammeret i København. Hornet havde en længde på 75,8 lange og vejede ca. 3,2 kg.

Det andet horn blev fundet tæt herved den 21. april 1734 af en ung fæstekarl under Schackenborg, Erik Lassen, der fandt det, da han gravede ler på marken til at kline sit hus. For fundet fik han en findeløn på 200 rigsdaler. Dette horn var lidt kortere og tungere (ca. 3,7 kg) end det første horn. Hornet havde en runeindskrift, som lød:

"ek hlewagastiR holtijaR horna tawido"  (jeg Lægæst Holtes søn hornet gjorde).

Begge guldhorn har formentlig været anvendt ved religiøse handlinger. Motiverne på guldhornene kan ikke med sikkerhed tolkes. De viser bl.a. mennesker med hornede hjelme, kentaurer og dyr, og der er ikke givet en endelig fortolkning af guldhornenes budskab, ligesom vi ikke ved, hvorfor hornene blev lagt i jorden ved Gallehus. Det kan heller ikke med sikkerhed afgøres, om hornene har været brugt som drikkehorn eller musikinstrumenter. En anden og lige så nærliggende mulighed er, at der kan være tale om signalhorn. Et omtrent samtidigt signalhorn kendes bl.a. fra Nydam Mose. 

Begge horn blev natten mellem 4. og 5. maj 1802 stjålet fra Kunstkammeret på Christiansborg og omsmeltet i guldsmeden Niels Heidenreichs køkken i København. Han videresolgte derefter det meste af guldet, hvilket kom til at koste ham livsvarigt tugthus. Heldigvis var der allerede i 1734 lavet minutiøse tegninger af hornene af oldtidsforskeren Ole Worm.

Guldhornene fik stor litterær betydning, da tyveriet af dem inspirerede Adam Oehlenschläger til i 1805 at skrive digtet "Guldhornene". Digtet betragtes som det første digt i den danske romantik.

Efter tyveriet er der lavet flere kopier af guldhornene. I 1859 tog Frederik 7. i samarbejde med Nationalmuseets grundlægger, Christian Jürgensen, initiativ til at få lavet to kopier i sølv. Christian 10. fik efter ide af Jutta Skrumsager Madsen overrakt to andre kopier af disse under genforeningsfesten på Dybbøl Banke den 11. juli 1920.  De ejes i dag af prins Joachim og findes på Schackenborg Slot. 

En anden rekonstruktion udført af geolog, dr.phil. S.A. Andersen blev i 1946 overrakt til kronprins Frederik (den senere Frederik 9.) i forbindelse med  KFUM-spejdernes korpslejr i Sønderborg. Under overrækkelsen udtalte kronprinsen, at "disse horn skal pryde mit sønderjyske hjem". De findes i dag i kongefamiliens private stue på Gråsten Slot.

Nye kopier er udført i 1979, og guldhornskopierne er blevet stjålet i både 1993 og 2007, men genfundet.