Hegewisch, Dietrich Hermann, 1740-1812, historiker

D.H. Hegewisch blev født i byen Quakenbrück i Hannover. Han gik i skole i sin fødeby til han i 1758 kom på gymnasiet i Osnabrück, hvorefter han studerede teologi ved universitetet i Göttingen.

Efter endt uddannelse blev han huslærer i familien Schimmelmann, hvorigennem han i 1774 skaffede sig ansættelse ved Det tyske Kancelli i København. På grund af indfødsretslovene i 1776 havde han dog ingen karrieremuligheder i Danmark og han bosatte sig i stedet i Hamborg, hvor han redigerede et par tidsskrifter og beskæftigede sig med historiske studier, som førte til bogen "Versuch einer Geschichte Kayser Karls des Grossen", der udkom i 1777.

Denne bog fik stor ros af Ditlev Reventlow, der var kurator ved Kiels Universitet, hvor han i 1782 fik en stilling som professor. Som historiker tilskrev han sig størst fortjeneste gennem sine arbejder med hertugdømmernes historie, især efter 1588. Hegewisch udgav i 1801-02 to bind med titlen "Schleswigs und Holsteins Gerschichte".

Hegewisch var helstatsmand og skyede al strid mellem nationaliteterne (se hans motto, som han formulerede i 1784). Kun over for Høegh-Guldbergs forsøg på at skaffe dansk sprog større indpas i Holsten protesterede Hegewisch i flyvebladet "Schreiben an einen Freund", men dog kun anonymt.

D.H. Hegewisch blev optaget i Videnskabernes Selskab i København og München.

Kilde: Dansk biografisk Leksikon, 1980.