København-Bonn erklæringernes baggrund

Det danske mindretal i Sydslesvig fik meget stor tilslutning efter nazi-tysklands sammenbrud i 1945 til stor irritation for det tyske flertal, som med en vis ret kunne hævde, at de mange nydanskere ikke havde overvejet situationen grundigt nok – og at dansk fødevarehjælp var det egentlige motiv for dem (se Speckdänen). Derfor var det danske mindretal udsat for mange chikanerier i det første 10-år efter krigen, også på det politiske plan, hvor ikke mindst CDU-politikeren Kai-Uwe von Hassel spillede en væsentlig rolle. Samtidig faldt tilslutningen til mindretallet langsomt til et mere realistisk niveau.

I 1954 var tilslutningen så lav, at det danske stemmetal ved landdagsvalget ikke slog til i forhold til spærreklausulen på 5 %. Det danske mindretal kunne derfor ikke repræsenteres i Landdagen i Kiel, hvilket det tyske mindretal i Danmark i kraft af en liberal dansk valglov kunne, selv om de antalmæssigt kun havde 1/5 så mange medlemmer. Samtidig var der planer om at hæve spærregrænsen i Slesvig-Holsten til 7½ % og problemer med anerkendelse af dansk studentereksamen fra Duborg-skolen i forhold til det tyske uddannelsessystem - samt flere andre, mindre problemer.

Mindretalsproblemerne blev bragt på bane i forbindelse med Vesttysklands ønske om optagelse i NATO, hvor alle medlemslande havde vetoret. Statsminister H.C. Hansen bragte med en vis elegance spørgsmålet på bane i sin tale ved et NATO-rådsmøde i Paris den 22. oktober 1954, hvor forbundskansler Konrad Adenauer var til stede. Adenauer greb lige så elegant bolden (han kunne også have ment, at dette set med tyske øjne noget inferiøre problem ikke kunne bringes på bane i forhold til Tysklands optagelse i NATO), og fik efter ”et vink med en vognstang” hurtigt den slesvig-holstenske ministerpræsident Kai-Uwe von Hassel ind på en forhandlingsvej.

H.C. Hansen redegjorde senere omhyggeligt i en tale i Næstved den 22. marts 1955 for såvel mindretalproblemerne som spørgsmålet om Tysklands optagelse i NATO.

Dette førte til København-Bonn erklæringerne, som blev underskrevet den 29. marts 1955. Erklæringerne er udformet enslydende på dansk og tysk, således at den danske regering garanterer det tyske mindretals kulturelle m.fl. rettigheder, og den tyske regering garanterer det danske mindretals kulturelle rettigheder m.m. I Bonn erklæringen blev 5 % spærreklausulen ophævet, således at det danske mindretal fik repræsentation i Landdagen i forhold til dets stemmetal. Der er ikke tale om internationalt forpligtende traktater, men alene om moralsk forpligtende hensigtserklæringer, som blev godkendt i de to landes parlamenter og derefter offentliggjort. Baggrunden for at man fra dansk side ikke ønskede formelle traktater var (vel i 1864 grundlagt) angst for at give det store Tyskland mulighed for på et senere tidspunkt at blande sig – udøve magt overfor – Danmark med påskud om, at vi ikke behandlede det tyske mindretal ordentligt.

København-Bonn Erklæringerne er ingen model i europæisk sammenhæng, men kan være til inspiration. Specielt det moralsk forpligtende kunne påkalde sig en vis interesse, da mange stater sikkert vil være tilbageholdende med at indgå alt for præcise juridisk bindende traktater på dette område.

Den 29. marts 2005 blev København-Bonn erklæringernes 50-års jubilæum fejret ved en højtidelighed på Sønderborg Slot med deltagelse af den danske statsminister Anders Fogh Rasmussen, forbundskansler Gerhard Schröder og ministerpræsident Heide Simonis. Her blev erklæringernes betydning for udviklingen fra konflikt til fredelig sameksistens i det dansk-tyske grænseland fremhævet, samt erklæringernes europæiske perspektiv.

Læs forbundskansler Gerhard Schröders taleLæs formand for BDN Hans Heinrich Hansens taleLæs formand for SSF Dieter Küssners taleLæs ministerpræsident Heidi Simonis taleLæs statsminister Anders Fogh Rasmussens taleSe teksten til den dansk-tyske erklæring af 29/3 2005.

Lars Henningsen: København-Bonn erklæringernes tilblivelse. Kronik i Flensborg Avis.Lars Henningsen: København-Bonn erklæringernes modtagelse. Kronik i Flensborg Avis.

Det danske generalkonsulat i Flensborg har i 2014 udarbejdet en informationsbrochure om København Bonn erklæringerne. Kan downloades i pdf-format her. 

Litteratur:
40-året for København-Bonn-erklæringerne. Udenrigsministeriet, Nordgruppen, 1995.