Hansen, H.C., 1906 - 1960, statsminister
Dansk socialdemokratisk politiker. Medlem af Folketinget fra 1936, finansminister i 1945 og fra 1947 til 1950, hvorefter han blev handelsminister og i 1953 udenrigsminister. Efter Hans Hedtofts død i 1955 blev H.C. Hansen stats- og udenrigsminister.
H.C. Hansen spillede en afgørende rolle for København-Bonn erklæringernes tilblivelse i 1954-55. Erklæringerne sikrede kulturel og sproglig frihed for det danske mindretal i Sydslesvig og det tyske mindretal i Sønderjylland.
Litteratur:
"Bogen om H.C. Hansen". Redigeret af Viggo Kampmann og Jul. Bomholt. Forlaget Fremad. 1960. S. 163-165.