Londonkonferencen april-juni 1864

Londonkonferencen var en fredskonference, der blev afholdt 20. april til 25. juni 1864 på britisk initiativ for at bilægge den dansk-tyske konflikt. Dette skete blot to dage efter Krigen i 1864s mest afgørende slag, nemlig Slaget på Dybbøl den 18. april. I konferencen deltog de europæiske stormagter, der var medunderskrivere på London-traktaten af 8. maj 1852 til en konference i London. Der skulle rådslås om våbenstilstand og det danske monarkis fremtidige udformning. Trods nederlaget på Dybbøl førte Danmark en afvisende kurs

Med sejren på Dybbøl havde Preussen i realiteten ikke underlagt sig hele Slesvig, idet Als, hvortil den danske hær havde trukket sig tilbage, var en del af Slesvig. Men de preussiske forhandlere kunne møde op til konferencen fyldt med selvsikkerhed efter sejren på Dybbøl. Konferencen understregede den danske regerings fadæse ved at have fremtvunget slaget og nederlaget. Hvis regeringen i stedet havde trukket den danske hær tilbage til Als inden stormen, ville rollerne have været omvendt og Danmark havde stået med den psykologiske fordel, samtidig med at Bismarck og kong Wilhelm ville have haft meget alvorlige politiske problemer i Berlin.

Skønt det i 1848-1850 ikke var lykkedes at løse Slesvigproblemet ved at dele landet efter nationaliteter, levede denne tanke videre i årene efter.

Især forsvarede kejser Napoleon 3. nationalitetsprincippet. Otto von Bismarck, der siden september 1862 havde være preussisk ministerpræsident og udenrigsminister, gik også ind for en "deling af Slesvig efter nationaliteter", dog mere af politisk-strategiske grunde end fordi han var tilhænger af den nationale selvbestemmelsesret. I instruks af 15. april 1864 og  instruks af 18. april 1864 til friherre von Werther tilrådede han faktisk de preussisk-østrigske forhandlere at tage hensyn til "folkets stemme", og i et telegram af 17. juni pålagde han sine forhandlere at foreslå, at befolkningen skulle spørges, ligesom han samme dag sendte et konkret forslag til hvordan.

Den danske regering under ledelse af D.G. Monrad afviste alle forsøg på kompromis, som også rummede muligheden for at spørge befolkningen, og insisterede på en grænsedragning ved Ejderen, hvorefter konferencen brød sammen og krigen begyndte igen. Preussen erobrede Als den 29. juni 1864, og Østrig besatte hele Jylland. Det førte til, at Danmark invilligede i våbenstilstand og freden i Wien - og afståelse af de tre hertugdømmer.

Litteratur:

Johannes Nielsen: 1864. Da Europa gik af lave. 1981.