Møller, Aage, 1885-1978, højskoleforstander
Aage Møller blev født i Odense. Han måtte afbryde sit gymnasieforløb og kom i stedet på Askov Højskole og gennemgik senere statens etårige lærerkursus. I årene 1907-1913 var han lærer på Ry Højskole og derefter på Skamlingsbanke Højskole og Roskilde Højskole frem til 1921.
I 1921 købte Aage Møller og hans kone Julie en gård i Rønshoved på nordkysten af Flensborg Fjord og oprettede Højkolen ved Flensborg Fjord (så tæt på Sydslesvig, som muligt), også kendt som Rønshoved Højskole. Indvielsen fandt sted den 2. oktober 1921.
Aage Møller tilhørte anden generation af højskoleforstandere efter Grundtvig og ønskede at føre højskole på Grundtvigs oprindelige mytologiske linje, som siden 1880'erne havde tabt indflydelse og stod i modsætning til f.eks. J.Th. Arnfreds mere naturvidenskabelige og humanistiske linje på Askov højskole. Historieundervisningen skulle fremstille menneskeslægtens levnedsløb med Kristus som tidernes midtpunkt og billedsproget fra Nordens mytologi, med udgangspunkt i Grundtvigs bog af samme navn fra 1832, skulle bruges til forklaring af menneske- og folkelivet. Han tilstræbte og håbede i det hele taget at blive højskolens fører og vejviser via en folkelig og kristelig genrejsning af folkehøjskolen. I 1925 blev han af frimenighedspræst Niels Dael ordineret til præst for Rønshoved frimenighed, der holdt gudstjenester på skolen.
Sådan skulle det ikke gå, som det fremgår af det bitre brev han skrev til Arnfred i 1953 i form af en artikel til "Dansk Udsyn"s festskrift for Arnfred ved hans tilbagetræden som forstander for Askov Højskole. I brevet giver Aage Møller udtryk for, at Arnfred burde have taget parti for Aage Møllers kamp, hvad Arnfred ikke gjorde. Aage Møller blev på grund af sine dømmende holdninger isoleret både i grænselandet og blandt samtidige højskolefolk. I slutningen af 1930'erne fik han store vanskeligheder med elevtilslutningen, og han måtte i 1941 sælge Rønshoved Højskole til Hans Haarder.
Efter tiden som forstander fortsatte Aage Møller sit virke som valgmenighedspræst for Mellerup-Randers valgmenighed frem til 1958. Derefter bosatte han sig i Rinkenæs, hvor han virkede som præst for Rønshoved frimenighed frem til 1976.
Aage Møller engagerede sig i den sønderjyske sag, bl.a. som bestyrelsesmedlem i "Landeværnet". Her fik han indsigt i, hvilke sønderjyske gårde, der var på danske hænder og som kunne forventes solgt eller komme på tvangsauktion, og han formidlede derefter kontakt videre til sine elever fra Nørrejylland, som han forsøgte at overtale til at købe gård i Sønderjylland. På denne måde opstod den såkaldte "Rinkenæs-koloni" af nørrejyske bønder, men trafikken var ikke altid lige populær hos sønderjyder. Når gårde kom på tvangsauktion, var det ofte fordi, ejeren havde været tvunget med i 1. Verdenskrig og var kommet hjem invalideret og ude af stand til at drive gården. Nørrejyske bønder havde ikke betalt prisen og kunne ofte købe disse gårde meget billigt.