Nordborg Slot
Nordborg Slot blev opført på en ø i Nordborg Sø på et tidspunkt i sidste halvdel af 1100-tallet. Traditionen fortæller, at borgen skulle være opført i 1150'erne af Svend Grathe, men det er usikkert. En anden mulig bygherre er Valdemar den Store. Borgen blev oprindeligt kaldt "Castrum Alsiae" (Alsborg), hvilket røber, at den på opførelsestidspunktet har været den eneste borg på Als. Borgen kan både være opført som et værn mod vendiske angreb (som ophørte ca. 1170) og som et strategisk anlæg i forbindelse med overvågning af de danske kyster. Det er muligt, at man via Gammeldam, Oldenor og Dyvig har kunnet sejle helt ind til borgen.
Al denne usikkerhed skyldes, at det endnu ikke, trods undersøgelser både i 1920'erne og i nyere tid, er lykkedes at finde spor af det middelalderlige Nordborg Slot før Hertug Hans den Yngres om- og nybygninger. Et eller andet sted på søbunden eller slotsholmen gemmer der sig en middelalderlig borg, som endda er udførligt omtalt af en af de første danske historieskrivere, Saxo Grammaticus, der døde i 1208.
Ifølge Saxo skulle et "Alsborg" være opført af Svend Grathe omkring 1150 som led i en række af de "borge ved Bæltet", der skulle beskytte Danmark mod truslen fra de slaviske vendere fra Mecklenburg-Rügen-området, som fra slutningen af 1000-tallet angreb og plyndrede det sydlige Danmarks kyster og også bosatte sig på Lolland-Falster.
I løbet af middelalderen udviklede der sig en lille bebyggelse omkring Nordborg Slot, som kaldtes Købing. Byen nævnes første gang omkring 1300 og må have haft en vis styrke fordi den i flere perioder blev brugt som fængsel for fremtrædende personer som f.eks. Slesvig-bispen Valdemar i 1192 og kong Erik Klipping i 1261. Borgen var i århundreder skiftevis under hertugdømmet Slesvig og den danske krone, indtil det ved arvedelingen i 1564 tilfaldt Christian 3.'s yngste søn Hertug Hans den Yngre. Han er især kendt for sin utrættelige og hårdhændede politik for at samle sig gods og jord til sine mange efterkommere, og ved delingen mellem Hans den Yngres fem sønner blev Nordborg et selvstændigt hertugdømme, som kom til at bestå i 108 år. I løbet af denne periode nåede slottet at blive beboet af hertuger fra to linjer af efterkommere efter Hans den Yngre.
Den ældre linje var hertug Hans Adolfs, der som jordbesiddelser havde fået ikke alene det gamle Nørre Herred, men også godser på Midtals som Hjortspring, Østerholm og Rumohrsgård samt Ballegård på Sundeved. Denne linje endte dog i fallit og fattigdom i 1660'erne efter afslutningen af svenskekrigene. Den yngre linje beboede slottet frem til 1730, hvorefter slottet blev overtaget af den danske konge, der hermed fik ryddet op i gamle arvestridigheder. I 1730 blev Nordborg Slot residens for amtmanden, men i 1766 kom slottet på auktion og de tilhørende jorder blev ligeledes udstykket, solgt og delvist nedrevet i 1772.
Resterne blev 1909 købt af Nordborg Kommune og stillet til rådighed for en tysk højskoleforening. Efter Genforeningen købte alsingeren, den sønderjysk interesserede grosserer Johan Hansen, slottet af Nordborg Kommune, der havde fået dansk flertal og derfor ikke ønskede at huse en tysk folkehøjskole. I stedet oprettedes i 1921 "Stiftelsen Noirdborg Slot", der siden har anvendt slottet som efterskole (Nordborg Slots Efterskole).
Litteratur:
Jørgen Paulsen i: Danske slotte og herregårde, bind 16, 1967.
Inge Adriansen og Peter Dragsbo: Fem fyrsteslotte. Historisk Samfund for Als og Sundeved og Museum Sønderjylland - Sønderborg Slot 2011
