Retsopgøret
Serie af love, som blev vedtaget umiddelbart efter befrielsen den 5. maj 1945 med henblik på at gøre ansvar gældende over for personer, som under besættelsen havde deltaget i tysk krigstjeneste, deltaget i angiveri over for besættelsesmagten eller haft økonomisk eller andet samarbejde med med besættelsesmagten. Lovene virkede med tilbagevirkende kraft.
I Sønderjylland ramte retsopgøret i særlig grad det tyske mindretal, som under dyrlæge Jens Møllers ledelse fra 1935 var blevet stærkt nazificeret. Der var stærke følelser på spil, ikke mindst fordi det tyske mindretals ledere ihærdigt havde rekrutteret unge fra mindretallet til tysk krigstjeneste og åbent havde udtrykt forhåbning om en grænseflytning mod nord ("Hitler mach uns frei") i strid med folkeafstemningerne i 1920. I alt 748 unge fra det tyske mindretal mistede livet på tysk side under 2. Verdenskrig.
I alt blev ca. 3.200 tysksindede sønderjyder taget til fange i løbet af maj 1945 og interneret i Fårhuslejren og på Sønderborg Slot, hvoraf ca. 3.000 blev dømt for frivillig krigsdeltagelse på tysk side, for at være medlem af forskellige nazistiske organisationer som f.eks. NSDAP-N (Nazional Socialistische Arbeiter Partei Nordschleswig) og for værnemageri. Mange blev taget til fange uden anden begrundelse end deres tyske identitet og altså uden at have haft nazistiske holdninger.
Især de mange domme for tysk krigsdeltagelse skabte udbredt utilfredshed i det tyske mindretal, der med rette hævdede, at de havde meldt sig under tysk fane uden at bryde dansk lovgivning. Vreden blev ikke mindre af, at det tyske mindretal efter besættelsen udtrykte fuld loyalitet over for den danske stat og garanterede aldrig igen at fremme kravet om en grænserevision.
På grund af lukkede arkiver er mange detaljer om begivenhederne ikke kommet for dagens lys. Dette skaber også grobund for fortsat diskussion om spørgsmålet.
Tidligere Undervisningsminister Bertel Haarder sagde ved De sydslesvigske Årsmøder i 2006, at det tyske mindretal blev behandlet uretfærdigt efter besættelsen, at mange blev straffet urimeligt hårdt og at tiden er inde til at sige undskyld. I den fortsatte diskussion er det vigtigt at se retsopgøret i samtidens lys og ikke dømme ud fra nutidens forudsætninger.