Sikringsstilling Nord

Befæstningslinie tværs over Sønderjylland bygget af den kejserlige tyske hær i 1916-1917. Baggrunden var nervøsitet for en britisk invasion på den jyske vestkyst som modtræk mod den uindskrænkede ubådsblokade af Storbritanien, som blev iværksat i efteråret 1916. Da man på grund af de hårde kampe ved fronterne ikke kunne undvære tropper til en stående styrke mod et eventuelt angreb valgte man at imødegå truslen ved at anlæggelse af en feltbefæstning tværs oder Sønderjylland med betegnelsen "Sicherungsstellung Nord".

Stillingen løber fra Diernæs ved Hoptrup i øst til Rømø i vest og er ca. 50 km. lang. Den bestod oprindelig af ca. 900 bunkers, 40 batterier, oversvømmelsesanlæg, skyttegrave og militære jernbaner til forsyningstransport til stillingen.

For selve byggeriet stod militære ingeniører, der havde ansvaret for at udpege de steder, hvor de enkelte anlæg skulle ligge og sørge for at få dem bygget. Det grove arbejde udførtes hovedsageligt af straffefanger (kriminelle, politiske fanger og militærnægtere), som boede i 15 baraklejre spredt på tværs af Sønderjylland. Arbejdet var ofte umenneskeligt hårdt og bestod f.eks. i at bære vand over lange afstande til de store støbearbejder. I Løgumkloster blev der i 1915 oprettet en særlig krigsfangekirkegård til de mange fanger, som omkom under strabadserne.

Bemandingen af Sikringsstilling Nord blev skåret ned under 1. Verdenskrigs slutfase i 1918, hvor der var mere brug for soldater på Vestfronten. Ved krigens slutning var der kun et enkelt kavalleriregiment dragoner tilbage, som havde til opgave at tilse anlæggene. I månederne efter våbenhvilen i november 1918 drog også de syd på, og i 1919 kom arbejdshold fra Krupp-fabrikkerne og afmonterede de store kanoner og jernbanespor.

Efter Genforeningen i 1920 havde Hærens Overkommando overvejelser om, hvad man skulle stille op med anlæggene. Fra et dansk synspunkt havde forsvarsstillingen ingen anvendelse, da den jo var vendt mod nord, mens stillingen kunne udgøre en trussel, hvis den blev bemandet med selv en beskeden tysk styrke. Efter at stillingerne i oktober 1921 var blevet kortlagt besluttede man at sprænge hele anlægget i luften, hvilket blev gennemført i årene 1923-28. 

Dog overså man på grund af dårligt kortmateriale og stort hastværk en række af bunkersanlæggene, som i dag fremstår særdeles velbevarede, bl.a. i Gammelskov sydvest for Bevtoft (frilagt i 1980) og ved Rugbjerg og Strandelhjørn.

Derefter blev anlægget glemt og der blev ikke skrevet et ord om dets eksistens, før ingeniør Mogens Scott Hansen igennem en stor personlig indsats frem til midten af 1970'erne fik kortlagt og tegnet resterne af Sikringsstilling Nord. Sønderjyllands Amt har siden opsat skilte og udgivet forskelligt materiale om Sikringsstilling Nord. Der findes i dag ca. 75 synlige og intakte eller delvist intakte konstruktioner samt rester af 64 sprængte konstruktioner samt lidt over 30 fuldstændigt tildækkede anlæg, hvis nøjagtige placering og tilstand er ukendt.

Støtteforeningen for Sikringsstilling Nord har udarbejdet en hjemmeside, hvor man kan finde yderligere oplysninger og et kort, som præcist angiver stillingens forløb gennem landskabet.

Litteratur:
Mogens Scott Hansen: "Sikringsstilling Nord - en tysk befæstningslinie i Sønderjylland" (1992). 
"Guide til Sikringsstilling Nord". Udgivet af Sønderjyllands Amtsråd, 1994. Rummer god litteraturliste.