Gå til leksikonoversigt

Andholm Batteri

Steder

 

Tysk batteri ca. 4 km nord for Rødekro; det udgjorde en del af forsvarsanlægget Sikringsstilling Nord. Andholm Batteri var et af Sikringsstilling Nords otte svære batterier, der alle lå tilbagetrukket for den befæstede linje. Batteriet var armeret med en jernbanebriskkanon. Der var anlagt jernbanespor, hvor et tog kunne køre frem til stedet. Det medbragte en stålbrisk og en kanon. En kran kunne løfte kanon og brisk af toget og montere kanonen på brisken. Senere kunne et tog afhente brisk og kanon.

Som det eneste af de svære batterier blev det ikke sprængt i luften i 1920’erne, måske fordi det lå på privat grund, hvis ejer ikke ønskede en sprægning. I dag ses tre intakte bunkere: to mandskabsrum og et ammunitionsmagasin. Derudover kan man se hullet, hvor jernbanebriskkanonen blev opstillet.

Andholm Batteri med resterne af den vestlige mandskabsbunker.

Andholm Batteri med resterne af den vestlige mandskabsbunker.

Foto: Hjart, CC BY-SA 4.0