Sønderjyske skoleordning, Den
Særlig skoleordning gældende for Sønderjylland i perioden 1920-1945.
Efter Det tyske Kejserriges sammenbrud i november 1918 opstod der kaotiske tilstande på skoleområdet. En lang række lærere var indkaldt til krigstjeneste, og mange var omkommet. Børnene blev holdt hjemme på gårdene for at hjælpe med arbejdet, fordi mænd og karle ligeledes var i krig. De sønderjyske ledere ønskede maksimal indflydelse på den fremtidige skoleordning og allerede den 16. november 1918 nedsatte Den nordslesvigske Vælgerforening et skoleudvalg med formanden for Nordslesvigsk Skoleforening Hans Jefsen Christensen som formand. Han tog sammen med redaktør Anders Lebeck og med rådgivning fra den frisindede højskoleforstander på Askov Højskole Jacob Appel de første initiativer til en ny sønderjysk skoleordning endnu før de danske myndigheder var inddraget. Først i april 1919 nedsattes "Rigsdagspartiernes Sønderjydske Udvalg", som skulle forberede den nødvendig lovgivning i forbindelse med den kommende Genforening.
Vælgerforeningens skoleudvalg mødtes første gang den 28. januar 1919 på Folkehjem i Aabenraa. Det bestod af Hans Jefsen Christensen (formand); redaktør Anders Lebeck (sekretær); gårdejer Hans Lorenzen, Ballum; redaktør ved "Modersmaalet" Nicolai Svendsen, Haderslev; Johan Andresen, Ullerup; Falle Lildholdt, Løjtkirkeby og Hans Tychsen, Frøslev.
Sammensætningen af vælgerforeningens skoleudvalg betød, at indholdet af en fremtidig skoleordning i høj grad blev præget af sønderjyske interesser og dermed en særlig forståelse for sønderjyske forhold. Udvalgets hovedkrav var, at lokalbefolkningen selv skulle bestemme over deres børns skoles fremtid.
Resultatet blev den sønderjyske skolelov af 30. juni 1920, eller som den fuldstændige titel var: "Lov om nogle Bestemmelser med Hensyn til en midlertidig Ordning af Folkeskolens Administration i de sønderjyske Landsdele".
Loven afveg på fire hovedpunkter fra den danske skolelovgivning:
1. De små skoler. Generelt var der i Sønderjylland mange små skoler med en enkelt lærer eller en lærer og en lærerinde. Disse skoler fik lov at fortsætte.
2. Befolkningens medvirken - valgte skolekommissioner. Til at føre tilyn med den offentlige skole og med privatundervisningen skulle der vælges en skolekommission med 7 medlemmer i købstæder og flækker og med 5 medlemmer på landet.
I forhold til Danmark var det særligt sønderjyske at skolekommissionsdistrikter var mindre (stort set svarende til et skoledistrikt) og at medlemmerne skulle vælges ved direkte valg. Der var således ingen sognepræst som født formand og ingen sognerådsudpegede medlemmer. Befolkningen valgte selv.
Skolekommissionerne i Sønderjylland fik en mere central placering end de havde nord for Kongeåen. Dette kom bl.a. til udtryk på to væsentlige områder:
a. medvirken ved læreransættelser
b. udarbejdelse af skoleplaner og undervisningsplaner.
3. Amtsskolekonsulenter fik det overordnede tilsyn med skolerne i Sønderjylland i stedet for provsterne, der havde det i Danmark. De fungerede som forretningsførere for skoledirektionerne, og de varetog tilsynet med de enkelte skoler.
De særligt udpegede amtsskolekonsulenter fik i høj grad betydning for den sønderjyske skole i overgangstiden, især fordi der blev udpeget tre betydelige personligheder til embederne, nemlig Ludvig Mortensen i Haderslev amt, Nicolai Svendsen i Tønder amt og N.J. Nielsen i Sønderborg og Aabenraa amter.
4. Den sidste særlige ordning i den sønderjyske skoleordning var ordningen for det tyske skolevæsen:
a. 10 % af forældrene i et skoledistrikt kunne kræve en afstemning om en tysksproget afdeling i kommuneskolen, og denne skulle indføres, hvis 20 % stemte for det.
b. Efter Lov om private skoler skulle der også være mulighed for at oprette tyske privatskoler.
c. Skoleloven indeholdt bestemmelser om muligheden for tyskundervisning i de dansksprogede skoleafdelinger og danskundervisning i de tysksprogede skoleafdelinger. I mange kommuneskoler på landet blev der således indført fremmedsprogsundervisning i tysk, noget der først kom nord for Kongeåen med skoleloven af 1958.
På en række områder var skolevæsenet i Sønderjylland anderledes end i det øvrige Danmark, og den sønderjyske skole blev en inspiration for tilsvarende ordninger i resten af landet.
Kilde: Artikel af Erik Nørr i Sønderjysk Skolemuseums årsskrift 2006
Litteratur:
Erik Nørr: "Genforeningens bedste gave. Skoleordning og amtsskolekonsulenter i Sønderjylland og Danmark 1920-1963. Historisk Samfund for Sønderjylland, 2003.
Erik Nørr: Nationalpolitik og skolebyggeri. Det hemmelige statstilskud til gennemførelsen af folkeskoleloven i Sønderjylland 1937-1970. Sønderjyske Årbøger 2014, s. 235-286.