Skolevæsen i Sønderjylland efter 1920

Efter en overgangsperiode 1918-20 blev dansk undervisningssprog ved Genforeningen indført i de sønderjyske skoler. Den sønderjyske skoleordning (love 1920, 1923, 1933) afveg på væsentlige punkter fra forholdene nord for Kongeåen, især på tilsynsområdet. I stedet for gejstligt tilsyn blev der udpeget amtsskolekonsulenter, der førte tilsyn med skolerne og var forretningsførere i skoledirektionerne. Skolekommissionerne blev valgt ved direkte valg. For det tyske mindretals skolevæsen blev der indført en liberal ordning, kombineret med kontrol fra skolemyndighedernes side. Der var både mulighed for at oprette tysksprogede afdelinger ved kommuneskolerne og tyske privatskoler. I mange af de danske skoler blev der tilbudt undervisning i tysk. Den sønderjyske skoleordning blev en succes, da den muliggjorde en fredelig overgang fra tysk til dansk skole.

Det tyske mindretal, som fra 1933 i stigende grad blev præget af nazismen, stillede højrøstede krav om egen skoleforvaltning, og i 1939 blev der indført særlige skolenævn for de tysksprogede skoleafdelinger og en tysk skolekonsulent. I 1945 blev alle tyske skoler lukket, og mange lærere interneret. Med skoleloven af 1946 blev der mulighed for atter at oprette tyske privatskoler, men børnetallet nåede ikke op på samme højde som før 1945. Skoleordningen syd og nord for Kongeåen blev harmoniseret med tilsynslovene af 1933 og 1949. Store dele af den sønderjyske skoleordning blev lagt til grund for den fælles danske ordning.

Med skolelovene af 1937 og 1958 skete der en centralisering af skolevæsenet, som blev særligt mærkbar i Sønderjylland, da de sønderjyske skoler var forholdsvis små. Af nationalpolitiske årsager blev der på finansloven stillet særlige midler til rådighed til gennemførelsen af skoleloven af 1937 i de sønderjyske amter. I løbet af 1950’erne og 1960’erne blev der oprettet et stort antal centralskoler med eksamensoverbygning, mens en række af de små skoler enten blev lukket eller nedgraderet til forskoler. Efter Kommunalreformen i 1970 og Strukturreformen i 2007 blev der fornyet pres på de små skoler. Nedlæggelser skete som regel under store lokale protester, og i en del tilfælde oprettede forældrekredse efterfølgende privat- og friskoler i lokalområdet. På begge sider af grænsen har mindretallene deres egne skoler.

Af Erik Nørr i Sønderjylland A-Å, red. af Inge Adriansen, Elsemarie Dam Jensen og Lennart S. Madsen. Aabenraa: Historisk Samfund for Sønderjylland, 2011.

Litteratur:
G. Japsen: Det dansksprogede skolevæsen i Sønderjylland indtil 1814. Tønder, 1968.
Ernst Erichsen, Hermann Sellschopp: Die allgemeine Schulordnung für die Herzogthümer Schleswig und Holstein vom 24. August 1814. Pädagogische Bedeutung und rechtliche Entwicklung. Kiel, 1964.
Erik Nørr: Genforeningens bedste gave. Skoleordning og amtsskolekonsulenter i Sønderjylland og Danmark 1920-1963. Aabenraa, 2003.
Erik Nørr: Nationalpolitik og skolebyggeri. Det hemmelige statstilskud til gennemførelsen af folkeskoleloven i Sønderjylland 1937-1970, i Sønderjyske Årbøger 2014, s. 235.286.
Erik Nørr: Da 97 skoler blev til 55. Nedlæggelser og sammenlægninger af skoler i Haderslev Amt 1937-1970, i Sønderjysk Månedsskrift 2011, s. 133-144.
L.S. Ravn: Træk af folkeskolens historie i Nordslesvig 1864-1920. Aabenraa, 1981.
Peter Dragsbo og Kim Furdal: Fra degneskoler til centralskoler. Sønderjyllands Kulturmiljøer, nr.11. 2007. Klaus-Joachim Lorenzen-Schmidt i: S-H Lex.