Sundeved Frimenighed

Sundeved Frimenighed voksede ud af den folkelige og kristelige foredragsforening, som blev oprettet i 1872, og som især fik fremgang efter at den senere frimenighedspræst i Haderslev Rasmus Thomsen i 1882 var blevet lærer på Sundeved. Da Rasmus Thomsen rejste til USA i 1889 gik oplysningsarbejdet i stå, men da han i 1901 igen kom tilbage, fik frimenighedstanken ny energi efter at Rasmus Thomsen havde stået for en gudstjeneste i forsamlingshuset i Vester Sottrup i slutningen af 1901. På et møde i marts 1902 blev det besluttet, at de fire frimenighedspræster i Sønderjylland på skift ville stå for gudstjenesterne i Sundeved.

Få måneder senere købte to af frimenighedskredsens støtter en byggegrund på 1,8 ha beliggende på Kirkebakken i Stenderup med det formål at bygge en frimenighedskirke her. Menigheden opsøgte arkitekten Martin Nyrop i København, og han gav tilsagn om vederlagsfrit at tegne og forestå kirkebygningen. Han fik helt frie hænder i forbindelse med kirkens udformning. Den blev opført i gule, helbrændte teglsten med et stejlt sadeltag, der strakte sig ned over kirkens nordlige sideskib. Menigheden havde gerne set kirken opført med et tårn, men Martin Nyrop mente, at kirken var for lille til et egentligt tårn, hvorfor han på tagryggens vestende satte en lille tagrytter forsynet med et ottekantet spir.

Stort set alt inventar blev tegnet af Nyrop. Kirken fik et brunmalet kirkeloft, gulvet blev lagt af hårdtbrændte mursten, lagt i fletværksmønster og alter, prædikestol og bænke blev udført i brunbejdset fyrretræ. Alle dele blev udsmykket med enkle træskærerarbejder, udført af billedskærer Bonefelt, der stammede fra Sundeved.Hans arbejder blev inden færdiggørelsen godkendt af Nyrop, der ønskede, at alle bidrag til kirkens udsmykning skulle godkendes af ham, således at den arkitektoniske helhed og sammenhæng blev fastholdt. Grundstenen blev lagt den 17. april 1903 og kirken blev indviet den 6. december samme år.

I 1907 ansatte menigheden Jørgen Eriksen som præst, hvorved der blev behov for en præstegård. Også dette arbejde stod Martin Nyrop i spidsen for. For 300 mark udførte han tegninger til præstegården og førte tilsyn med byggeriet. Arbejdet stod på hen over sommeren 1912 og i december måned kunne menigheden indvi præstegården. Kirke og præstegård dannede en smuk og harmonisk, men afdæmpet helhed. En del nye medlemmer sluttede sig til menigheden de følgende år, man da Jørgen Eriksen i 1915 blev indkaldt til tysk krigstjeneste under 1. Verdenskrig, satte dette en stopper for det kirkelige arbejde. Efter Genforeningen valgte man at fortsætte som selvstændig frimenighed, men interessen sygnede hen i løbet af 1920'erne, så kirken i begyndelsen af 1930'erne kun blev brugt til 4-5 gudstjenester om året. I slutningen af 1930'erne stod kirken næsten ubrugt, hvlket dog ændrede sig under besættelsen af Danmark, da præster i området på skift forrettede gudstjenester i kirken 6-8 gange om året. Denne skik fortsatte helt frem til 1970, da kirken og præstegården blev overdraget til den selvejende institution "Sundeved Centret" med navnet Stenderup-Kirken.

De fem øvrige sønderjyske frimenighedskirker findes i Rødding, Bovlund, Haderslev, Skærbæk og Sct. Jørgens Kirke i Aabenraa.

Kilde: Pjecen "De sønderjyske frimenigheder og deres kirker", nr. 13, udgivet af Det regionale faglige kulturmiljøråd, august 2009.

Litteratur:
Thade Petersen: "De sønderjyske frimenigheders historie", 1924.
 N.P. Nielsen: "Sundeved frimenighed og dens kirke" i Sønderjysk Månedsskrift, 1971, s. 380-391.