Zweiströmigkeit
Begreb fremført af det tyske mindretal i Sønderjylland som dækker den opfattelse, at man kan have elementer eller strømninger fra både dansk og tysk kultur i sig. Den bedste danske oversættelse er "tvestrømmethed".
Begrebet forekommer første gang i et brev i 1927 fra Jürgen Braren til biskop Ammundsen, hvor i Braren omtaler vigtigheden af at bevare det særlige slesvigske element., nemlig tosprogetheden. Braren fortsætter: "Ich habe versucht es mit einem umfassenden, aber gewagtem Ausdruck Zweiströmigkeit zu verdeutlichen" (Oversættelse: "Jeg har forsøgt at tydeliggøre begrebet med et dækkende, men oså vovet udtryk - Zweiströmigkeit.). Begrebet dækker altså den opfattelse, at der findes en særlig slesvigsk identitet, som hverken er dansk eller tysk, men rummer begge kulturer.
Siden da, og især efter 2. Verdenskrig, har udtrykket vundet hævd hos en række tyske/hjemmetyske personligheder,
Zweiströmigkeit indgik i programerklæringen for tidsskriftet Slesvigland, der udkom første gang i 1980 og hvori der stod: "Slesvigerne har kunnet suge til sig fra flere kulturkredse, har kunnet vælge mellem dansk og tysk på alle områder, men har også formået at omdanne påvirkning udefra til noget særligt slesvigsk. Det er ikke tilfældigt, at »Zweiströmigkeit« i så høj grad er blevet et slesvigsk begreb. Det er i virkeligheden et privilegium at være slesviger".
Rektor Jørgen Kühl skriver i en større artikel i Grænsen om begrebet: "Betegnelsen Zweiströmigkeit kendes kun fra grænselandet, men fænomenet kendes blandt mindretal i hele Europa. Journalisten Michaela Lundell, der tilhører det jødiske nationale mindretal i Sverige, beretter på tilsvarende vis om sin egen oplevelse af identitet, at hun nogle gange føler, at hun ikke passer ind nogetsteds: ”Jeg er for svensk til at være en god jødinde, og jeg er for jødisk til at føle mig helt og holdent som svensk”. Hun går på kompromis for at lade såvel det svenske som det jødiske i sig få plads: ”Men jeg finder ingen anden vej at gå. Skulle jeg forsøge konsekvent at være det ene eller det andet, ville jeg skulle fortrænge en del af mig selv.”
Dette udsagn kunne lige så godt betegne danske i Sydslesvig eller mange andre europæiske mindretal. Grundvilkåret og muligheden for den dobbelte identitet går netop igen hos mange minoriteter. Det er et forhold, som folk, der er opvokset med kun én kultur i et samfund, hvor selvsamme kultur og sprog er dominerende, ikke umiddelbart vil kunne forstå. Derfor vil disse ofte afkræve eller afæske en klar stillingtagen og et entydigt valg frem for at anerkende, at mindretal reelt kan rumme flere identifikationer." Læs hele artiklen her.
Temaet er blevet aktualiseret af nogle af de unge elever fra Duborg-Skolen, som de senere år har hævdet, at de hverken er danske eller tyske, men sydslesvigere. Denne opfattelse imødegås af mere nationalt forankrede debattører, som fastholder en "enten-eller" eller "dem-os" retorik.
Zweiströmigkeit er i øvrigt et eksempel på, hvordan gamle identitetsdiskussioner i det dansk-tyske grænseland er aktuelle i forhold til den danske integrationsdebat.
Litteratur:
Günter Weitling: Tysk identitet i Nordslesvig, i: Inge Adriansen m.fl.: National identitet. Fem foredrag om dansk og tysk identitetsfølelse i grænselandet. 1994.