Genforeningsstenen i Rødding blev afsløret den 15. juni 1930 af overlærer Møller, Rødding i overværelse af 1000 mennesker. Billedhugger Hansen-Jacobsen, Vejen, forestod opstillingen og huggede indskriften.

Genforeningsstenene i Rødding og Hjerting er tvillingesten, idet der på en eng, tilhørende A.Jensen, Hjerting mark, Vejen kommune lå en mægtig stenkolos, som blev delt ved sprængning i to spejlvendte halvdele, hvoraf den ene blev overladt til Rødding.

Stenen kom allerede oktober 1929 til Rødding og blev modtaget af en tusindtallig skare og under stor festivitas.

Ved Genforeningen i ...

Den 14. oktober 1923 blev genforeningsstenen i Lintrup afsløret af forstander Kr. la Cour Petersen, Skibelund Efterskole i overværelse af en forsamling på 400 mennesker, samtidig med at forsamlingshuset blev indviet.

Hans Pilegaard, Baunegaard har forfattet indskriften.

Forstander la Cour Petersen udtalte ved afsløringen bl.a.: "...Håbet hernede klyngede sig til paragraffen i Wienerfreden (§5 om muligheden for de nordlige af Slesvig ved en fri afstemning igen at vende tilbage til Danmark), men genforeningshåbet var dybere begrundet end denne paragraf. Det bundede i troen på sandhedens og...

I anlægget "Jels Voldsted" - et søgt udflugtssted - blev der af hotelforpagter Jørgensen, Missionshotellet i Vamdrup, rejst en af de gamle grænsesten som et direkte vidnesbyrd om Nordslesvigs genforening med moderlandet.

Grænsestenen, der har nummer 74, stod oprindelig på Røjbjerggårds mark i grænselinjen ind mod Vamdrup sogn.

Grænsen 1864-1920 løb langs den nordre grænse for Jels Sogn. Grænseovergangen hed Jels Troldkær.

 Det er firkantet, fint tilhugget sten, 35 x 25 cm ved foden , 31 x 20 cm for oven, med spids pyramideformet top. 90 cm. høj.

15. juni 1921 afsløredes genforeningsstenen i Jels af daværende sognepræst K. A. Jensen. Ved den efterfølgende fest talte apoteker A.C. Andersen, Jels om, at mindestenene, lige fra runestenene til den nu rejste genforeningssten vidnede om, at landet fra hedenold havde været dansk, og i overensstemmelse hermed var befolkningens ønske "at vi ere danske og vil vedblive at være danske!"

Øverst er indhugget kong Christian den Tiendes navnetræk og derunder genforeningsdatoen. Jels Ungdomsforening og bygmester Fuglsang, Peter Lund, Samuel Falkenberg samt vognmand Peter Schmidt har foretaget rejsni...

Genforeningsstenen i Holsted blev afsløret søndag, den 14. marts 1920, hvor forstander Grand, Holsted Efterskole holdt afsløringstalen. Dommerfuldmægtig Richter, Holsted forfattede verset på bagsiden af stenen.

Den to meter høje sten blev fundet på gårdejer Søren G. Jessens mark i Lintrup, Vejen kommune.

Genforeningsstenen står midt i en  0,2 m høj jordcirkel, med 5,5 m i diameter, og er omkranset af marksten. Genforeningsstenen er 1,8 m høj, 1,8 m lang og 0,9 m bred sten.

Genforeningsstenen blev afsløret på tiårsdagen for afstemningen, 10. februar 1930. Tidligere folketingsmand, gårdejer Mads Gram, København afslørede mindet og holdt afsløringstalen.

Bjørnstjerne Bjørnsons tekst til Norges nationalsang er anvendt.

På gårdejer A. Jensens eng, Hjerting Mark fandt man en kæmpesten på 24 tons. Udvalget, der forestod rejsningen af mindet under ledelse af lærer Kr. Henriksen, Hjerting, henvendte sig til Hærens ingeniørtropper.  

En ingeniørkaptajn vurderede, at det ville blive meget bekosteligt, hvorfor man i stedet lod stenen kløve i to ved sprængning. Tran...

Genforeningsstenen i Harreby blev afsløret den 4. oktober 1923 af Peder Johannes Kloppenborg.  Stenen har sin helt egen historie og stærke symbolik. Den bærer en ganske enkel stenkløvers tekst: ”Dybt i Danskes Hjærte / Klang det Glædens Bud / Sønderjylland vundet / Ære være Gud”.

Den store sten er skænket af gårdejer Johannes Kloppenborg (1874-1965). Den er hentet et godt stykke nord for Kongeå-grænsen på Sejgaards jord i Asbo nord for Vejen. Dér havde han slået sig ned, da han af de preussiske myndigheder var blevet udvist og måtte forlade sit barndomshjem i Harreby.

I sin tale referere...

På Genforeningsdagen den 9. juli 1920 blev der stillet forslag om at rejse en mindesten for Genforeningen. Det blev virkelighed den 2. september 1921, hvor genforeningsmindet i Glejbjerg blev afsløret ved en fest, hvortil sognets veteraner var indbudt som æresgæster.

Opstillingen og indhugningen er lavet af billedhugger Billeschou, Esbjerg

Genforeningsmonumentet står på en jordhøj, 6 meter i diameter og 0,7 meter høj, med 0,3-0,5m store marksten sat som kant i foden. På toppen af højen er der en 2 x 2 meter stort, firkantet belægning af marksten, hvorpå der er oprejst 3 bæresten, 1 - 1,1...

Genforeningsdagen, den 9. juli 1920 blev genforeningsstenen i Fæsted afsløret ved en lille højtidelighed. Den 78-årige Niels A. Jensen, Fæsted rejste stenen, forfattede indskriften og indhuggede den med de ældste runetegn. På lågen ind til anlægget står der 1920. Højen er omkranset af 5 grænsesten.

Genforeningsstenen i form af en runesten står på en høj med en flagstang. Stenen 1,1 m høj, 0,5 m lang og 0,3 m bred og sat i en 0,3 m høj sokkel af marksten støbt i cement.

Grænsestenene er følgende

NØ: 0,75 m høj, 0,29 m lang og 0,25 m bred. På den ene side står med sort: Kr. Dm No 34. På...

Genforeningsstenen blev afsløret den 12. maj 1937.

Genforeningsstenen står i et stort anlæg, der måler 19 x 18,5 m. med en højde på højen på ca. 3,1 m høj.  I højens nederste sydvestre hjørne er der indstøbt et kunstværk i beton af kunstneren Karin Lorentzen.

I 1936 anlagde kroejer Martin Bendix, Kongeåkroen et svømmebad, der fik sit vand fra Kongeåen. Jorden fra udgravningen af badet blev brugt til at danne højen. 

Foran trappen står en sten med tekst på en sokkel af 10 marksten. Selve genforeningsstenen er 1,2 m høj, 0,8 m lang og 0,6 m bred.