15. juni 1921 afsløredes genforeningsstenen i Jels af daværende sognepræst K. A. Jensen. Ved den efterfølgende fest talte apoteker A.C. Andersen, Jels om, at mindestenene, lige fra runestenene til den nu rejste genforeningssten vidnede om, at landet fra hedenold havde været dansk, og i overensstemmelse hermed var befolkningens ønske "at vi ere danske og vil vedblive at være danske!"

Øverst er indhugget kong Christian den Tiendes navnetræk og derunder genforeningsdatoen. Jels Ungdomsforening og bygmester Fuglsang, Peter Lund, Samuel Falkenberg samt vognmand Peter Schmidt har foretaget rejsni...

Genforeningsstenen i Holsted blev afsløret søndag, den 14. marts 1920, hvor forstander Grand, Holsted Efterskole holdt afsløringstalen. Dommerfuldmægtig Richter, Holsted forfattede verset på bagsiden af stenen.

Den to meter høje sten blev fundet på gårdejer Søren G. Jessens mark i Lintrup, Vejen kommune.

Genforeningsstenen står midt i en  0,2 m høj jordcirkel, med 5,5 m i diameter, og er omkranset af marksten. Genforeningsstenen er 1,8 m høj, 1,8 m lang og 0,9 m bred sten.

Genforeningsstenen blev afsløret på tiårsdagen for afstemningen, 10. februar 1930. Tidligere folketingsmand, gårdejer Mads Gram, København afslørede mindet og holdt afsløringstalen.

Bjørnstjerne Bjørnsons tekst til Norges nationalsang er anvendt.

På gårdejer A. Jensens eng, Hjerting Mark fandt man en kæmpesten på 24 tons. Udvalget, der forestod rejsningen af mindet under ledelse af lærer Kr. Henriksen, Hjerting, henvendte sig til Hærens ingeniørtropper.  

En ingeniørkaptajn vurderede, at det ville blive meget bekosteligt, hvorfor man i stedet lod stenen kløve i to ved sprængning. Tran...

Genforeningsstenen i Harreby blev afsløret den 4. oktober 1923 af Peder Johannes Kloppenborg.  Stenen har sin helt egen historie og stærke symbolik. Den bærer en ganske enkel stenkløvers tekst: ”Dybt i Danskes Hjærte / Klang det Glædens Bud / Sønderjylland vundet / Ære være Gud”.

Den store sten er skænket af gårdejer Johannes Kloppenborg (1874-1965). Den er hentet et godt stykke nord for Kongeå-grænsen på Sejgaards jord i Asbo nord for Vejen. Dér havde han slået sig ned, da han af de preussiske myndigheder var blevet udvist og måtte forlade sit barndomshjem i Harreby.

I sin tale referere...

På Genforeningsdagen den 9. juli 1920 blev der stillet forslag om at rejse en mindesten for Genforeningen. Det blev virkelighed den 2. september 1921, hvor genforeningsmindet i Glejbjerg blev afsløret ved en fest, hvortil sognets veteraner var indbudt som æresgæster.

Opstillingen og indhugningen er lavet af billedhugger Billeschou, Esbjerg

Genforeningsmonumentet står på en jordhøj, 6 meter i diameter og 0,7 meter høj, med 0,3-0,5m store marksten sat som kant i foden. På toppen af højen er der en 2 x 2 meter stort, firkantet belægning af marksten, hvorpå der er oprejst 3 bæresten, 1 - 1,1...

Genforeningsdagen, den 9. juli 1920 blev genforeningsstenen i Fæsted afsløret ved en lille højtidelighed. Den 78-årige Niels A. Jensen, Fæsted rejste stenen, forfattede indskriften og indhuggede den med de ældste runetegn. På lågen ind til anlægget står der 1920. Højen er omkranset af 5 grænsesten.

Genforeningsstenen i form af en runesten står på en høj med en flagstang. Stenen 1,1 m høj, 0,5 m lang og 0,3 m bred og sat i en 0,3 m høj sokkel af marksten støbt i cement.

Grænsestenene er følgende

NØ: 0,75 m høj, 0,29 m lang og 0,25 m bred. På den ene side står med sort: Kr. Dm No 34. På...

Genforeningsstenen blev afsløret den 12. maj 1937.

Genforeningsstenen står i et stort anlæg, der måler 19 x 18,5 m. med en højde på højen på ca. 3,1 m høj.  I højens nederste sydvestre hjørne er der indstøbt et kunstværk i beton af kunstneren Karin Lorentzen.

I 1936 anlagde kroejer Martin Bendix, Kongeåkroen et svømmebad, der fik sit vand fra Kongeåen. Jorden fra udgravningen af badet blev brugt til at danne højen. 

Foran trappen står en sten med tekst på en sokkel af 10 marksten. Selve genforeningsstenen er 1,2 m høj, 0,8 m lang og 0,6 m bred.

Den 15. juni 1930 blev genforeningsstenen ved Dovervej afsløret efter en festgudstjeneste i Folding kirke, hvor pastor Witt-Hansen, Malt prædikede.

Gårdejer Alexander Smidt, "Søbækled", Skodborg, der var formand for det udvalg, som rejste stenen, redegjorde i sin velkomsttale for arbejdet med rejsningen af stenen, hvorefter pastor Witt-Hansen talte og afslørede stenen.

Det er udvalgsformanden, der har forfattet indskriften.

Genforeningsstenen, der måler 1,5 m høj, 2,3 m lang og 0,8 m, står midt i et større anlæg. Det består af et 3,5 m x 2 m stort pigstensbelægning, der er kantet med ...

Genforeningsstenen i Brændstrup var rejst den 10. februar 1924, 4-årsdagen for afstemningen i Zone I. Der var stor stor fest, som indledtes med afsløringen af stenen efterfulgt af taler fra  højskoleforstander Erik Appel, Rødding, og amtrådsmedlem O. Fink, Brændstrupgård. 

Stenen blev fundet i en mose nordvest for byen. Mosen tilhørte Søren Finnemand, Hundebølge-gård.

Genforeningsmindesmærket er en 7 x 4 m stensætning med bugtet forløb med genforeningsstenen placeret på toppen. Genforeningsstenen er støbt i en 1,3 x 0,45 m cementsokkel, hvori marksten er røsen til støtte for selve genfor...

Genforeningsstenen i Nørholms park blev opstillet på genforeningsdagen, den 9. juli 1920 uden officiel højtidelighed.

Mindet var foranlediget rejst af den daværende ejer af godset, frøken I.K. Rosenørn-Teilmann.

Teksten på stenen er slidt ned af tidens tand, men er dog stadig læsbar.

Der knytter sig et sagn til stenens oprindelse mv. Under navnet "Svinglingstenen" stammede stenen fra Bække kirke, Vejen kommune. Stenen eller en del af den blev bragt til Nørholm Gods, hvor den blev anvendt som trappesten og trug.

Sagnet er ifølge Saxo fortællingen om, at kong Harald Blaatand var i fæ...