Genforeningsstenen i Nørre Hostrup blev oprindelig rejst på genforeningsdagen i 1920 på Christian Heisiels have i Mjøls, men blev senere anbragt foran (det tidligere) rådhus i Røde Kro, da Heisiels have blev inddraget til vej. 

Det er også Christian Heisiel, der har indhugget teksten med ophøjet skrift. Selve stenen blev skænket af Peter Stepsager, Nørre Hostrup, der under 1.ste Verdenskrig lå ved samme regiment som Christian Heisiel, ligesom de også var sammen i fangelejr.

I dag er stenen flyttet.

Fra Chr. Heisiels have måtte den flyttes, da landevejen skulle føres igennem haven. Hei...

Malermester og kunstmaler Jes de Laurent har udfærdiget den private genforeningssten i Løjt. Stenen rejste han i sin have, men efter hans død i 1940 har den fået sin nuværende placering.

Det fortælles at han havde alt klart, således at han kunne slutte med at indhugge datoen, netop den dag, da kongen underskrev genforeningsloven den 9. juli 1920.

Genforeningsstenen står på en rektangulær muret sokkel af tilhuggede granitsten, og er 0,96 m høj, 0,51 m lang og 0,29 m bred.

9. juli 1936 blev genforeningsstenen i Løjt Kirkeby afsløret. Det stedlige sangkor indledte, og hovedtalen blev holdt af direktør Martin Hammerich, Tønder. Malermester og kunstmaler Jes de Laurent har forfattet teksten på stenen.

Den over 2 meter høje sten ( stor grå granitsten 2, 30 x 0.90 x 0,89 m ) har  ligget i et dige ved en markvej mellem Fasbro, øst for Løjt, og Barsø Kirkevej.

Oprindeligt var mindet rejst på det hjørne af vejkrydset, hvor Christian den Tiende den 12. juli 1920 havde mødt danske sydslesvigere, som efter afstemningsresultatet fortsat skulle være under tysk herredømme. Det er den fjerde og sydligste sten, der er rejst til minde om kongefærden gennem Sønderjylland i forbindelse med genforeningen.
Da der kort tid efter blev opført et betonorgie af en bygning bag mindet, blev det flyttet i 1926 til sin nuværende placering, stadig flankeret af 4 grænsepæle (nr. 27, 32, 67 og 68) fra Kongeå-grænsen.
Den blev rejst af godsejer J.W.Hansen, Krusågård og direk...

Forsvarsbrødrene rejste i 1936 denne sten, en såkaldt "trilobit-sten" til minde om tre begivenheder: genforeningen, kongebesøg og postkroen. Den er placeret i en lille lund overfor kroen. 

Genforeningssten er en lysrød granitsten med sorte årer, 2 x 0,83 x 0,54 m stor. Opstillet på en lille ca. 0,2 m høj forhøjning beplantet med cotoneasters. Stenen står i et 10 x 9 m stort grusbelagt anlæg omgivet af bøgehæk. Stenen har indhugget sortmalede versaler.

Ejeren af Kravlund Kro passede den lille lund og genforeningssten i mange år (1956-1976).

Kilde til oplysning om kroens opsyn med ...

Genforeningssten af utilhugget rødgrå granit 1,16 x 0,67 x 0,37 m stor, med sleben forside og sleben og poleret indskrift med versaler. 

Stenen er placeret i et lille anlæg på Korupvej, Bylderup-Bov. I anlægget stå desuden et egetræ samt en lille sten med indskriften: KARENS EG. Genforeningsstenens tekst lyder: GENFORENINGEN 1920 – nedenunder to fremstrakte hænder der hilser velkomst.

Afsløringen fandt sted 23. juni 2000. Initiativtager var Claus Nørgaard.

Stenen er rejst umiddelbart efter afstemningen 10. februar 1920 på privat initiativ. Det lokale afstemningssted var på Kassøgård, hvor der blev afgivet et klart dansk flertal.

Der var i den forbindelse rejst en æresport, der fyldte hele indkørslen på nær en meter, hvor tyskerne tyskerne blev henvist til at gå igennem. Hen over æresporten stod der: "Danske, stem dig hjem".

Det var ejeren af gården, Peter Jacobsen Gildbjerg Heisel (1882-1970), der stod bag dette, og det var også ham, der rejste genforeningsstenen og malede indskriften. Stenen står i en lille stensætning uden for gården ved...

Lørdag, den 4. oktober 1930 fandt afsløringen af genforeningsstenen i Hjordkær sted i øsende regnvejr med efterfølgende fest i forsamlingshuset.  I 1930 blev der i Hjordkær opført en tysk privatskole og som en modreaktion ønskede byens store dansksindede flertal at rejse en genforeningssten for at udtrykke deres nationale sindelag.

Den store sten lå i vejen for pløjningen på en mark og det blev besluttet at bruge den store sten til genforeningssten. Lærer Therkelsen fra Nybøl har forfattet indskriften, hvis nederste to linjer hentyder til stenens placering ved Hærvejen. Stenen stammer fra g...

Den 15. juni 1936 blev genforeningsstenen i Genner afsløret af pastor A. Moos, Aabenraa, der udtalte: "Måtte denne sten stå her på bjerget i århundreder som et vidne for kommende slægter om, at der her har levet mænd, der ville øve dåd i fælles virke."

Teksten på stenen er forfattet af Chr. Lund, Slibemølle. Om aftenen fortsatte afslørings- og genforeningsfesten i forsamlingshuset, der var fyldt til trængsel. Den 8 tons tunge  (1,62 x 1,16 x 1,08 meter)  grå utilhuggede granitsten sten blev fundet i en skov ved Genner strand. 

I 1979 blev stenen flyttet i forbindelse med en vejregulering...

Søndag den 15. juni 1930 blev genforeningsstenen i Felsted afsløret ved en fest, der havde samlet over 1000 mennesker. Pastor F.J.Smith fra Øsby holdt afsløringstalen.

Verset på stenens forside er hentet fra "Ja, vi elsker dette landet" af Bjørnstjerne Bjørnson.

Teksten på bagsiden af stenen er forfattet af J.C. Clemmensen, Felsted.

Genforeningsstenen er en 1,61m x 1,33m x 0,58 m stor utilhugget lys grå granitsten opstillet i cirkulært anlæg 8 m diameter og belagt med grus. Bag stenen er staudebed og lav bøgehæk og havebænk. Omkring monumentet ses en lille pigstensbrolægning. Stenen s...