Stenen blev udgravet af soldater fra 1. verdenskrig ved forsvarsstilling Nord og blev fundet i plantagen ved Andholm. Soldaterne ville lave deres eget mindesmærke for de faldne. Soldaterne transporterede med møje og besvær stenen til Rugbjerg og mejslede et jernkors ind i stenen. Stenen blev rejst Kristi Himmelfartsdag 1917 i et anlæg, som var blevet anlagt før krigen.

Efter Genforeningen blev jernkorset fjernet. Først den 10. juli 1945 - 25 årsdagen for genforeningen - blev stenen genindviet af en gruppe frihedskæmpere og unge fra gymnastikforeningen som genforenings- og mindesten for befr...

Den 16. juli 1921 var der afsløringsfest i Rise-Hjarup, hvor  hovedtalerne var H.P. Hanssen og H. Rud, Aabenraa.

I fundamentet er indmuret et dokument, hvoraf det fremgår, at stenen er rejst den 3. juni 1921

 Den 9 tons store sten blev fundet på en mark, som tilhørte gårdejer Kjær, Lerskov, Øster-Løgum sogn.

Transporten til opstillingsstedet  foregik ved hjælp af menneskekraft. Samtlige dansksindede mænd i byen deltog.

Genforeningssten er en 1,81 x 1,66 x 0,83 m stor rødgrå granitsten med sorte årer.

Stenen blev rejst af Rise Ungdomsforening i 1937 som en protest mod det, der dengang skete i Tyskland under Hitler.

På den ene side af stenen står den folkekære kong Christian den 10.'s valgsprog, der hedder "Min gud, mit land, min ære". På den anden side af stenen står der "Genforeningen 1920" og "Rejst af dansk ungdom 1937". 

Med dette i hu bør man aflægge kirkegården et besøg og notere sig den gravsten, som er et minde for de sognebørn, som faldt under Anden Verdenskrig som frivillige på Østfronten.

Genforeningssten bestående af en 2,50 x 1,5 x 0,68 m stor lysegrå granitsten ståend...

Amtsrådsmedlem H.P. Johansen var formand for det udvalg, der forestod rejsningen af genforeningsstenen i Rens, landets sydligste genforeningssten.

Det var også Johansen, der forestod afsløringen af mindet den 10. februar 1927, årsdagen for afstemningen i I Zone. Bagsiden er smykket med Christian den Tiendes monogram Stenen stammer fra en grusgrav i Nr. Smedeby; samme sted hvorfra genforeningsstenen i Tinglev stammer.

I Ingolf Haase's bog "GENFORENINGSSTENENE I SØNDERJYLLAND" er der en detailleret beskrivelse af festlighederne omkring indvielsen af mindet.

Genforeningsstenen er en lys ...

Den kombinerede genforeningssten og befrielsessten er rejst i 1945. Genforeningsteksten er fra den norske nationalsang af Bjørnstjerne Bjørnson, medens befrielsesteksten er hentet fra "Jeg elsker de grønne lunde" af Johs. Helms.

I 1920 undlod man at opstille en genforeningssten af hensyn til det store tyske mindretal i Ravsted : 353 stemte dansk, 236 stemte tysk. Holdningen til det store tyske mindretal i byen ændrede sig dog gennem 2. verdenskrig - og da krigen sluttede havde stemningen vendt sig: nu var det "mod hinanden".

Derfor kom der en fælles sten op i 1945, der både fejrede genfo...

Genforeningsstenen i Nørre Hostrup blev oprindelig rejst på genforeningsdagen i 1920 på Christian Heisiels have i Mjøls, men blev senere anbragt foran (det tidligere) rådhus i Røde Kro, da Heisiels have blev inddraget til vej. 

Det er også Christian Heisiel, der har indhugget teksten med ophøjet skrift. Selve stenen blev skænket af Peter Stepsager, Nørre Hostrup, der under 1.ste Verdenskrig lå ved samme regiment som Christian Heisiel, ligesom de også var sammen i fangelejr.

I dag er stenen flyttet.

Fra Chr. Heisiels have måtte den flyttes, da landevejen skulle føres igennem haven. Hei...

Malermester og kunstmaler Jes de Laurent har udfærdiget den private genforeningssten i Løjt. Stenen rejste han i sin have, men efter hans død i 1940 har den fået sin nuværende placering.

Det fortælles at han havde alt klart, således at han kunne slutte med at indhugge datoen, netop den dag, da kongen underskrev genforeningsloven den 9. juli 1920.

Genforeningsstenen står på en rektangulær muret sokkel af tilhuggede granitsten, og er 0,96 m høj, 0,51 m lang og 0,29 m bred.

9. juli 1936 blev genforeningsstenen i Løjt Kirkeby afsløret. Det stedlige sangkor indledte, og hovedtalen blev holdt af direktør Martin Hammerich, Tønder. Malermester og kunstmaler Jes de Laurent har forfattet teksten på stenen.

Den over 2 meter høje sten ( stor grå granitsten 2, 30 x 0.90 x 0,89 m ) har  ligget i et dige ved en markvej mellem Fasbro, øst for Løjt, og Barsø Kirkevej.

Oprindeligt var mindet rejst på det hjørne af vejkrydset, hvor Christian den Tiende den 12. juli 1920 havde mødt danske sydslesvigere, som efter afstemningsresultatet fortsat skulle være under tysk herredømme. Det er den fjerde og sydligste sten, der er rejst til minde om kongefærden gennem Sønderjylland i forbindelse med genforeningen.
Da der kort tid efter blev opført et betonorgie af en bygning bag mindet, blev det flyttet i 1926 til sin nuværende placering, stadig flankeret af 4 grænsepæle (nr. 27, 32, 67 og 68) fra Kongeå-grænsen.
Den blev rejst af godsejer J.W.Hansen, Krusågård og direk...

Forsvarsbrødrene rejste i 1936 denne sten, en såkaldt "trilobit-sten" til minde om tre begivenheder: genforeningen, kongebesøg og postkroen. Den er placeret i en lille lund overfor kroen. 

Genforeningssten er en lysrød granitsten med sorte årer, 2 x 0,83 x 0,54 m stor. Opstillet på en lille ca. 0,2 m høj forhøjning beplantet med cotoneasters. Stenen står i et 10 x 9 m stort grusbelagt anlæg omgivet af bøgehæk. Stenen har indhugget sortmalede versaler.

Ejeren af Kravlund Kro passede den lille lund og genforeningssten i mange år (1956-1976).

Kilde til oplysning om kroens opsyn med ...