Gå til listen over genforeningssten

Den 15. juni 1950 blev den kombinerede genforenings- og befrielsessten afsløret af Hans J. Petersen, R. Højer, der i sin tale mindedes de to begivenheder, som mindet er rejst til minde om Pastor N.P. Nielsen var ophavsmand til teksten og Joakim Skovgaards søn, Johan Thomas Skovgaard har tegnet forsiden, hvor der i et kantbånd står to linjer fra Grundtvigs "Den signede dag".

Stenen er skænket af Otto Olsen, Løjtland på hvis mark den blev fundet. Genforeningsstenen blev først rejst 30 år efter genforeningen, fordi der i kommunalbestyrelsen i Højer var tysk flertal indtil 1946. Da der så blev ...

Gå til listen over genforeningssten

Den 15. juni 1923 blev genforeningsstenen i Husum-Ballum afsløret af skatterådsformand Hans Lorenzen fra Bådsbøl-Ballum.

Det var gårdejer P.K. Hansen som forfattede teksten og personligt har indhugget udsmykning og tekst.

Genforeningsstenen står i et af i alt 10 cirkulære bede og er omkranset af pigsten. Genforeningsstenen står på en muret sokkel af marksten og er 1,56 m høj, 0,93 m lang og 29 m bred.

Gå til listen over genforeningssten

Genforenings- og befrielsesstenen i Hjerpsted er rejst i 1947 og som dobbeltsten minder den om to begivenheder. 

Forsamlingshuset "Vennelyst" er fra 1907- oprindeligt en af den gamle gårde i byen.

Genforeningsstenen er 1,56 m høj, 1,19 m lang og 0,38 m bred og står på en muret cementsokkel med marksten. Bag stenen rejste man samtidig en flagstang.

Gå til listen over genforeningssten

Genforeningsstenen er rejst i 1930'erne, men har nederst fået tilføjelsen til minde om befrielsen. Mindet har været genstand for flytninger et par gange. Oprindeligt stod den i vejgaflen mellem Vasevej og Klostervej.

 Genforeningsstenen står i 11 x 6 m ovalt, grusbelagt anlæg . Stenen er 1,56 m høj, 0,70 m bred og 0,86 m lang og står i en cirkulær brolægning af chaussesten.

Gå til listen over genforeningssten

Dobbeltstenen, som mindes to begivenheder i Danmarks historie, blev rejst den 22. september 1946. Seks piger i nationaldragter med hver sit dannebrogsflag flankerede mindesmærket. Man mindedes ved lejligheden også sognets faldne i første verdenskrig.

Genforeningsmindesmærket er muret sammen af flere sten, og er 1,67 m høj, 0,99 m lang og 0,47 m bred. Stenen står på en muret sokkel af mindre sten. Umiddelbart ved stenen står en samtidig flagstang.

 

Gå til listen over genforeningssten

Den 23/7-1922 indviedes genforeningsstenen i Døstrup. Den var en af landets største mindesten af sin art. Den blev taget ud af kirkegårdsdiget og undgik at blive slået til skærver i 1860erne. Et sagn fortæller at stenen var havnet der fordi en jætte fra Gasse havde smidt den derhen i sit raseri over klokkeringningen i Døstrup kirke. Indvielsen sket under festlige former i byen.

Stenen blev afsløret af købmand Simonsen, Døstrup, der ligeledes holdt afsløringstalen og han havde også  været primus motor i rejsning af mindet.

Forinden havde pastor H.J. Helms, Mjolden holdt festgudstjeneste i...

Gå til listen over genforeningssten

Ved afsløringen af genforeningsstenen i Daler, den 16. februar 1934, talte Peter Grau, Pøl, som også holdt hovedtalen ved den efterfølgende fest i forsamlingshuset. Da stenen blev rejst på Møllebakken, var det naturligt, at han indledte sin tale med ordene: "Den plet, hvorpå vi nu har rejst vor genforeningssten, er en gammel kæmpehøj, der hermed er fredet..." Øverst står Christians den Tiendes kronede navnetræk og derunder teksten.

Det var Daler Ungdomsforening, der var initiativtager til rejsning af mindet, ligesom det var Ungdomsforeningens daværende formand, gårdejer Hans Danielsen, Glær...

Gå til listen over genforeningssten

I Brøns sogn var der i årene umiddelbart efter Genforeningen i 1920 blevet rejst en genforeningssten; men ikke lang tid efter den tyske kapitulation i 1945 blev der på initiativ af Danske Samfund og Ungdomsforeningen i Brøns besluttet at rejse en mindesten i form af en dobbeltsten for Genforeningen og for den genvundne frihed i maj 1945.

Det blev besluttet, at stenen skulle opstilles i et nyt anlæg på hjørnet af hovedvejen og "vejen nord om Brøns", som i dag hedder Damvej, altså på hjørnet lige over for anlægget med mindestenen for træfningen ved Brøns den 22. januar 1849. Stenen blev funde...

Gå til listen over genforeningssten

Søndag, den 2. oktober 1927 blev genforenings-mindesmærket i Bredebro afsløret. Sagfører Mandal Bertelsen, København, der var født i Bredebro, holdt afsløringstalen, ligesom det var ham, der var initiativtager til mindet.

Afsløringstalen byggede bl.a. på Valdemar Rørdams fire verslinjer fra sangen "I sommersol og blæst": "Vi ved, et fjeld kan sprænges, og tæmmes kan en elv, men aldrig kan et folk forgå, der ikke vil det selv." De to sidesten bærer Christian den Niendes navnetræk og årstallet 1864 resp. Christian den Tiendes navnetræk og årstallet 1920.

Genforeningsmonument består af 11 l...

Gå til listen over genforeningssten

Genforeningsstenen i Bovlund er rejst omkring 1920/21. . Den stod oprindeligt i haven til ejendommen Bovlund Bjergvej 14, men da Mariette Holsteen Jessen, datter af Ove Holsteen Jessen, som i sin tid tilvirkede mindet, fraflyttede ejendommen, blev stenen flyttet til sin nuværende position tæt ved de nævnte personers gravsteder.



Teksten på stenen indledes med den særlige løfteparagraf 5 i fredstraktaten i Prag om mulig afstemning om genforening med Danmark

Genforeningsstenen er en høj smal grå tilhugget granitsten, 1,56 x 0,29 x 0,23 m stor. Stenen er en genanvendt ledstolpe sten og på st...

Tilmelding til Syddanmark