I Brøns sogn var der i årene umiddelbart efter Genforeningen i 1920 blevet rejst en genforeningssten; men ikke lang tid efter den tyske kapitulation i 1945 blev der på initiativ af Danske Samfund og Ungdomsforeningen i Brøns besluttet at rejse en mindesten i form af en dobbeltsten for Genforeningen og for den genvundne frihed i maj 1945.

Det blev besluttet, at stenen skulle opstilles i et nyt anlæg på hjørnet af hovedvejen og "vejen nord om Brøns", som i dag hedder Damvej, altså på hjørnet lige over for anlægget med mindestenen for træfningen ved Brøns den 22. januar 1849. Stenen blev funde...

Søndag, den 2. oktober 1927 blev genforenings-mindesmærket i Bredebro afsløret. Sagfører Mandal Bertelsen, København, der var født i Bredebro, holdt afsløringstalen, ligesom det var ham, der var initiativtager til mindet.

Afsløringstalen byggede bl.a. på Valdemar Rørdams fire verslinjer fra sangen "I sommersol og blæst": "Vi ved, et fjeld kan sprænges, og tæmmes kan en elv, men aldrig kan et folk forgå, der ikke vil det selv." De to sidesten bærer Christian den Niendes navnetræk og årstallet 1864 resp. Christian den Tiendes navnetræk og årstallet 1920.

Genforeningsmonument består af 11 l...

Genforeningsstenen i Bovlund er rejst omkring 1920/21. . Den stod oprindeligt i haven til ejendommen Bovlund Bjergvej 14, men da Mariette Holsteen Jessen, datter af Ove Holsteen Jessen, som i sin tid tilvirkede mindet, fraflyttede ejendommen, blev stenen flyttet til sin nuværende position tæt ved de nævnte personers gravsteder.



Teksten på stenen indledes med den særlige løfteparagraf 5 i fredstraktaten i Prag om mulig afstemning om genforening med Danmark

Genforeningsstenen er en høj smal grå tilhugget granitsten, 1,56 x 0,29 x 0,23 m stor. Stenen er en genanvendt ledstolpe sten og på st...

Søndag den 6. marts 1927 blev genforeningsstenen i Arrild afsløret, hvor digteren Peter Kjær ved den efterfølgende fest i forsamlingshuset holdt en tale med citater fra egen digtning.

Peter Kjær havde været initiativtager til rejsning af genforeningsstenen, der var en stor fortaler for danskheden på egnen.  Chr. X besøgte stenen maj 1927 og gjorde Peter Kjær til Dannebrogsmand ved samtidig at overrække ham Sølvkorset.

Genforeningssten er en lille lys  sortnistret lille bautasten med røde årer. Stenen måler 1,37 x 0,97 x 0,42 m. Den er opstillet på lille pigstensbelagt muret sokkel i lill...

Genforeningsstenen i Agerskov blev afsløret søndag, den 15. juni 1930 af gårdejer M. Refslund Poulsen, Bovlund, der også holdt afsløringstalen i overværelse af en forsamling på ca. 600 mennesker. Deltagerne samledes efter afsløringen i krohaven, hvor overlærer Hansen, Gråsten talte.

Gæster fra Lolland-Falster deltog i højtideligheden, der sluttede med, at forsamlingen sang Kongernes konge. I stenens forside er indhugget det sønderjyske og det danske våbenskjold.

Genforeningsmonument bestående af en stor lys granitsten med let sleben forside. Stenen er sat ovenpå en stor rektangulær muret...

Genforeningsstenen i Abild blev afsløret den 26. september 1938. Afsløringen var oprindeligt bestemt til genforeningsdagen den 15. juni 1938, men på grund af udbrud af mund- og klovsyge blev datoen rykket til kongens fødselsdag. Gårdejer Hans Andersen, Kongsbjerg bød som formand for Dansk Samfund velkommen til deltagerne fra sognet, Tønder by og enkelte fra fjernere egne.

Det stedlige brandkorps' orkester spillede og de fem nordiske flag vajede ved mindestenen, der stod hyldet i et gammelt dannebrogsflag, som indtil 1864 havde vajet over danske forsamlinger i Slesvig.

Indskriften er digt...

Den 15. juni 1921 blev genforeningsstenen på Kegnæs afsløret. På overliggeren er indskriften hentet fra Bjørnstjerne Bjørnsons sang: "Ja, vi elsker dette landet".

Grænsesten nr. 42 fra 1864 grænsen står bag  bag genforeningsmindet. Da man i sin tid diskuterede genforeningsmindet og dets tekst, var der flere hjemvendte soldater, der mente, at Første Verdenskrig absolut ikke var stille, hvorfor Bjørnsons tekst: "Har den Herre stille læmpet" blev modificeret til "Har den Herre saadan læmpet".

Genforeningsstenen står på det sted, hvorfra resterne af den danske hær den 30. juni 1864 blev udsk...

Den 15. juni 1935 blev genforeningsstenen i Vester Sottrup afsløret af gårdejer Svend Anker Hanssen-Nørremølle. Det var også Hanssen-Nørremølle, der bestemte indskriften, hvor de to første linjer er de samme, som er på genforeningsstenene i Nordborg, Sønderborg kommune og Christianshøj, Bornholm kommune.

Samtlige danskere i sognet ydede bidrag til mindemærkets rejsning. Genforeningsstenen måler ca. 1,70 X 1,47 x 0,61 m. og er overligger i et monumentet, der  er udformet som en stendysse.  

Den gamle veteran i kampen for danskheden, Joh. Andresen, Ullerup foreslog i foråret 1930, at sognets beboere i tiåret for genforeningen rejste en sten til minde herom, og der nedsattes et 8-mands udvalg med forslagsstillleren som formand. Efter udvalgets anmodning opbyggede lærer Jørgensen, Blans derefter en stenhøj på kirkepladsen. 

Genforeningsstenen i Ullerup blev afsløret søndag, den 1. juli 1927 af udvalgsformanden, Joh. Andresen, hvorefter pastor Hansen, Dybbøl og gårdejer A. Kaad, Mintebjerg, Als talte.

De to taleres ord formede sig som en tak for genforeningen og en opfordring t...

Det er teksten på bagsiden, dvs. den side, der vender ind mod kirken, der viser, at der også er tale om en genforeningssten. På forsiden af stenen står stenens hovedbudskab.

Genforeningsstenen er en stribet granitsten, der måler ca 1,80x1,0 m og er  opstillet på lille forhøjning omgivet af 11 større natursten.