Genforeningsstenen i Abild blev afsløret den 26. september 1938. Afsløringen var oprindeligt bestemt til genforeningsdagen den 15. juni 1938, men på grund af udbrud af mund- og klovsyge blev datoen rykket til kongens fødselsdag. Gårdejer Hans Andersen, Kongsbjerg bød som formand for Dansk Samfund velkommen til deltagerne fra sognet, Tønder by og enkelte fra fjernere egne.

Det stedlige brandkorps' orkester spillede og de fem nordiske flag vajede ved mindestenen, der stod hyldet i et gammelt dannebrogsflag, som indtil 1864 havde vajet over danske forsamlinger i Slesvig.

Indskriften er digt...

Den 15. juni 1921 blev genforeningsstenen på Kegnæs afsløret. På overliggeren er indskriften hentet fra Bjørnstjerne Bjørnsons sang: "Ja, vi elsker dette landet".

Grænsesten nr. 42 fra 1864 grænsen står bag  bag genforeningsmindet. Da man i sin tid diskuterede genforeningsmindet og dets tekst, var der flere hjemvendte soldater, der mente, at Første Verdenskrig absolut ikke var stille, hvorfor Bjørnsons tekst: "Har den Herre stille læmpet" blev modificeret til "Har den Herre saadan læmpet".

Genforeningsstenen står på det sted, hvorfra resterne af den danske hær den 30. juni 1864 blev udsk...

Den 15. juni 1935 blev genforeningsstenen i Vester Sottrup afsløret af gårdejer Svend Anker Hanssen-Nørremølle. Det var også Hanssen-Nørremølle, der bestemte indskriften, hvor de to første linjer er de samme, som er på genforeningsstenene i Nordborg, Sønderborg kommune og Christianshøj, Bornholm kommune.

Samtlige danskere i sognet ydede bidrag til mindemærkets rejsning. Genforeningsstenen måler ca. 1,70 X 1,47 x 0,61 m. og er overligger i et monumentet, der  er udformet som en stendysse.  

Den gamle veteran i kampen for danskheden, Joh. Andresen, Ullerup foreslog i foråret 1930, at sognets beboere i tiåret for genforeningen rejste en sten til minde herom, og der nedsattes et 8-mands udvalg med forslagsstillleren som formand. Efter udvalgets anmodning opbyggede lærer Jørgensen, Blans derefter en stenhøj på kirkepladsen. 

Genforeningsstenen i Ullerup blev afsløret søndag, den 1. juli 1927 af udvalgsformanden, Joh. Andresen, hvorefter pastor Hansen, Dybbøl og gårdejer A. Kaad, Mintebjerg, Als talte.

De to taleres ord formede sig som en tak for genforeningen og en opfordring t...

Det er teksten på bagsiden, dvs. den side, der vender ind mod kirken, der viser, at der også er tale om en genforeningssten. På forsiden af stenen står stenens hovedbudskab.

Genforeningsstenen er en stribet granitsten, der måler ca 1,80x1,0 m og er  opstillet på lille forhøjning omgivet af 11 større natursten.

Genforeningsstenen i Tandslet blev afsløret lørdag, den 14. juni 1930 af rentier Andreas Christiansen, Tandslet. Omkring stenen plantede man også flere egetræer, som udtryk for en gammel tradition om træer som mindesmærker.

Sognepræsten R. Nielsen talte i forbindelse med afsløringen. Efter afsløringen gik de ca. 300 deltagere til forsamlingshuset, hvor hovedtalerne var pastor Hansen, Dybbøl og formanden for Danske Samfund, lærer Knud Hansen, Tandslet.

Teksten på stenen, forfattet af den alsiske hjemstavnsdigter Martin N. Hansen.

Efter befrielsen er nederste linjer tilføjet. Der er sål...

Søndag, den 15. juni 1930 kl. 11 om formiddagen var der samlet omkring 6000 mennesker omkring den tildækkede genforeningssten i Sønderborg slotsgård.

Og mens Sønderborg Regimentsmusik og FDF's orkester spillede kom - ført af adjunkt Adler Lund - et kompagni af bannerførere, der repræsenterede forskellige foreninger i Sønderborg by og amt, samt Studentersangforeningen fra København. Amtmand C. Lundbye holdt derefter en afsløringstale.

Efter afsløringen talte statsminister Th. Stauning, som sluttede med ordene: "Det skal være mit ønske, at danskheden hernede, hvis kærlighed til fædrelandet...

Genforeningsstenen i Svenstrup blev afsløret den 15. juni 1930 af lærer Christensen, Sønderborg. Gårdejer J. Skov, Skovgård har forfattet indskriften, hvor sidste linje er inspireret af de berømte ord, som blev udtalt i den prøjsiske Rigsdag.

Stenen blev fundet ved skovfogedboligen Nygaard i Statsskoven. Til trods for mange vanskeligheder med transporten af stenen til opstillingsstedet blev det et triumftog, hvor samtlige beboere i byen fulgte transporten med fanebærer og musikkorps i spidsen af optoget.

Genforeningsstenen er en  lysgrå, utilhugget granitsten. På  stenens bagside ses klø...

Genforeningsstenen i Stevning blev overgivet til offentligheden ved en lille højtidelighed den 15. juni 1921.

Ved den lejlighed udtalte sognerådsformanden H. Hansen: "Denne sten har et dobbelt formål: at minde nulevende og kommende slægter om det store og lykkelige år 1920, og dernæst være et samlingsmærke, så vi i enighed kan samle os om at løse fremtidens nationale opgaver. Og jeg vil håbe, at det bag stenen stående smukke lindetræ, skænket af rentier Peter Hansen, vil slå dybe rødder i den frodige alsiske muld og hvert forår sprede sin grønne bladkrone over stenen og pladsen, så stenen t...

Med tilslutning fra hele landsdelen blev genforeningsmonumentet, udført af billedhugger Jens Lund, København i Spang afsløret den 15. juni 1937 og indskrifterne er forfattet af Valdemar Rørdam.

Monumentet er trekantet. Det var Danske Samfund for Ulkebøl Sogn (formand domæneforpagter J. Lorentzen, Rønhave), der havde taget initiativ til monumentets rejsning med bistand - også økonomisk - fra Ny Carlsberg Fondet.

Tidligere lå der på pladsen et bomhus fra tyskertiden. Lorentzen anmodede amtet om at fjerne huset og få grunden overladt som plads for genforeningsmonumentet. Ikke blot sørgede a...