Genforeningsstenen i Søllinge rejstes 8. juli og afsløredes 9. juli 1920. Byen og egnen var flagsmykket fra morgenstunden, og fra kl. 11 til 12 ringede kirkeklokkerne. Kl. 12 blev der afholdt gudstjeneste, hvor pastor N.L. Nielsen talte over Davids 126. salme *).

Om aftenen var der fest i forsamlingshuset. Pastor Nielsen holdt her et nationalt foredrag. Derefter talte friskolelærer P. Petersen, Søllinge om Chr. Paulsen og Chr. Flor, og kommunelærer D.S. Jacobsen, Søllinge talte om krigene i 1848 og 1864 og tiden derefter.

Sognets fem veteraner var indbudt som æresgæster til fællesspisnin...

Rolfsted Bylaugs protokol fortæller, der blev lavet et anlæg i 1922, som lå der hvor tidligere borgmester Knud Knudsens have nu ligger.

Anlægget blev lavet på den ”ved Vejen og Sprøjtehusets Flytning fremkomne betydelige Plads”, efter af Sognerådet havde bekostet en sløjfning af Rolfsted gadekær. Det lå der hvor Kirkevejen i dag rammer Skindegyde. Vejen havde tidligere gået nord om gadekæret, men blev nu rettet ud, så den kom til at følge skellet af ”Kr. Jensens Mark”.

I anlægget blev der plantet et egetræ til minde om kvindernes valgret 1915, men selve stenen optræder først i Bylaugets ...

I Volstrup, en lille by syd for Ringe, havde det gennem flere år været på tale at rejse et mindesmærke for to soldater fra egnen, der var faldet i treårskrigen 1848-50.

Mindesmærket var dog aldrig blevet rejst, men det gamle ønske blev i 1931 anledning til, at der så blev rejst en genforeningssten. Pastor J. K. Carlsen, Ringe udtalte ved en familiefest i Volstrup, at man kunne hædre de faldnes minde ved at rejse en sten til minde om tilbagegivelsen af den landsdel, de to soldater havde måttet ofre livet for.

Søndag, den 19. juli 1931 var der afsløringsfest i Ringe, der overværedes af mer...

På 700 årsdagen for grev Henrik af Schwerins tilfangetagelse af Valdemar Sejr og sønnen  på Lyø blev der den 6. maj 1923 holdt en minde- og afsløringsfest. 

Øens daværende præst, C.P. Clausen og lærer Rasmus Askholm har sammen forfattet teksten. Der er tale om en såkaldt "dobbeltsten", da den mindes to begivenheder i Danmarks historie. 

Genforeningsstenen står på en kvadratisk , græsklædt jordhøjning, 5,0 x 5,8 x 1,1 m., Højningen har en 40-50 cm høj, nedre kampestensbeklædning i to skifter. På toppen står genforeningsstenen (lys granit), der er delvist støttet af marksten og mørtel. Ste...

I 1922 får man rejst en genforeningssten i Kappendrup. Ved den fælles grundlovs- og genforeningsfest, den 5. juni 1922 ved  egen (plantet af byens kvinder i 1915 som minde om den indførte kvindelige stemmeret)  vedtog man  at købe den store sten af Knud Peter Jørgensen Nyhave. Stenen  tænkte man sig rejst som genforeningssten.

Den 5. juni 1923 afholder Kappendrup By, deres årlige grundlovsfest. Tilslutningen var god. Først blev den store sten betragtet og vandt god anerkendelse i den store forsamling. Dernæst var der fællesspisning med medbragte madkurve. Formanden bød velkommen, hvorefter ...

Genforeningsstenen i Horne by blev afsløret ved en festlighed den 3. august 1921. Indskriften blev forfattet af pastor A.C.Bock. Stenen stammede fra gårdejer P. Johansens mark i Bjerne. Oprindelig var der tale om, at stenen skulle have tjent som genforeningssten i Odense, men der kunne man ikke enes om opstillingsstedet, så den smukke sten endte i Horne.

Genforeningsstenen står i et kvadratisk anlæg. Hvert hjørne udgøres af en kampesten. Genforeningsstenen er i rødlig bjergart og måler 2,00 x 1,50 x 1,30. Ved siden af denne står en jævngammel flagstang på granitbase.

Den 28. november 1922 afsløredes genforeningsstenen i Faaborg af redaktør Andreas Grau, Sønderborg. Stenen blev skænket af entreprenør Melchior og rejst af Sønderjysk Forening for Faaborg og Omegn. Oprindeligt blev stenen rejst ved færgelejet til den daværende Mommark-færge, hvor placeringen i sig selv havde stor symbolsk værdi som et vidnesbyrd om den nye forbindelse mellem moderlandet og den genvundne landsdel.

Stenen blev flyttet, da denne færgeforbindelse ophørte og færgelejet nedlagt.

Genforeningsstenen står i et 9,0 x 4,0 m stort bed placeret med længderetningen langs Svendborgvej....

Den 24. juni 1921 blev genforeningsstenen i Brahetrolleborg sogn afsløret af lensgreve C. E. Reventlow, på hvis initiativ stenen blev rejst, ligesom han tegnede det slesvigske våbenskjold, som er indhugget øverst, og forfattede indskriften.

I fundamentet er nedlagt et dokument med en beretning om årsagen til mindesmærkets rejsning samt en angivelse af navnene på sognets verdslige og gejstlige embedsmænd. Derudover nedlagde man eksemplarer af alle gangbare mønter. 

Genforeningsstenen i et 8,0 x 8,0 m . Centralt i indhakket en forhøjning der måler 4,0 x 4,0 x 0,70 m. På forhøjningens top e...

Proprietær L. Andersen, Truelsmosegård hilste sønderjyderne på afstemningsdagen, 10. februar, ved at hejse et nyt, mægtigt flag på sin ejendoms højeste og smukkeste punkt: »Strandbjærg«. Sikker på afstemningens resultat afslørede han tillige en mindesten på 4 tons for genforeningen ved en privat festlighed, hvor han med familie samledes omkring genforeningsstenen. Stenen var både den først rejste på Fyn og den eneste i hele landet - foruden mindesmærket i Ærøskøbing - som bærer årstallet 1919.

Symbolikken er: "Dragen" er fældet og "Sct. Jørgen" har sejret ved retfærdighedens sværd. L. Ander...

Ifølge Lokalarkivet mener man, at det var lærer Jakob Runge, der tog initiativ til at få stenen rejst og sat inskription på. På hver side af stenen står en mindre sten i de respektive danske nationale farver, rød og hvid.

Genforeningsstenen blev oprindeligt sat ved Helnæs skole og er senere flyttet til sin nuværende plads.

Stenen er en lys natursten, 1,20 x 1,30 x 0,50 m. Stenen står på en flad marksten, ca. 1,20 x 0,60 m. og på stenens bagside en kileformet opmuring i flade sten i en højde af 0,20 m.