Den 9. juli 1920 blev genforeningsstenen i Langesø skov afsløret af hofjægermester, lensbaron H. Berner Schilden Holsten, Langesø. Ved afsløringen talte herudover lærer Haugaard, Tågerod og adjunkt Larsen, Odense.

Indskriften er øverst inspireret af Krügers berømte ord i den prøjsiske rigsdag.

Danske Kvinders Forsvarsforenings afdeling for Vigerslev Sogn, Vigerslevs Sogns Konservative og Vigerslevs Sogns Venstreforening rejste genforeningsstenen.

Stenen - fundet i Morud skov - såvel som grunden, hvorpå den er rejst, blev skænket af lensbaronen, der påtog sig vedligeholdelsen af sten o...

Den 15. juni 1923 afsløredes genforeningsmindet i Jersore af førstelærer Nielsen, Nørreby. Der fortælles, at mindet var rejst i form af en stendysse på en lille trekant mellem tre veje, hvor der i sin tid lå en bysmedje. I dag er der kun selve genforeningsstenen tilbage, skjult i krattet, så kun de lokale med historisk interesse kan øjne stenen. Stenen var en gave fra Mads Knud Rasmussen, Mensalgaard ved Glavendrup.

Anlægget som genforeningsstenen er placeret på, ser ud til at have fået sin endelige form og placering mellem 1988-92. Mindestenen har fået sin nuværende placering i 2017, i det...

Søndag, den 25. juli 1920, årsdagen for slaget ved Isted, afsløredes genforeningsstenen i Glavendruplund af højskoleforstander Rasmus Nielsen, Særslev, der sammen med Kristensen-Randers, Ollerup havde skrevet en sang til lejligheden.

Rasmus Nielsen udtalte i sin afsløringstale bl.a.: "I 1864 faldt Sønderjylland i fjendehånd. De mænd, der dengang kæmpede for vort land, mindes vi med taknemmelighed, og mange af dem lever i endnu og kan sammen med os glæde sig over, at Sønderjylland er genvundet. Nu er kommen den herlige tid, da retten og retfærdigheden sejrede. ... Vi takker det belgiske folk...

Den 15. juni 1920 afsløredes genforeningsstenen i Bogense. Det skete under stor festlighed med deltagelse af over 4000 mennesker. Fra morgenstunden var byen i festskrud, og på kirkegården var krigergravene pyntet. Borgmester Trautner indledte med ordene: "Veteraner! Danske piger og drenge! Danske mænd og kvinder! - Nu er dagen der! Nu er sønderjyderne kommen hjem! Dagen er der, som vi kan rejse sten og minde for..."- Overlærer Christensen, der afslørede mindestenen, sluttede med ordene: "...ved en ren tilfældighed - byen skal have nyt rådhus - er stenen den atter kommen frem for dagen, og ved ...

Allerede i juli måned 1919 samledes følgende mænd i Bederslev: Hans Jensen Damholm, Hans Chr. Hansen, lærer Madsen og Bendt Jørgensen for at tale om at rejse en sten til minde om Sønderjyllands genforening med Danmark. Dette kan man læse i "Mindestenen i Bederslev"s forhandlingsprotokol, som i dag findes i lokalarkivet i Otterup.

Tidspunktet for drøftelserne skal ses i lyset af underskrivelsen af Fredstraktaten i Versailles den 28. juni 1919, hvor det udtrykkeligt var nævnt, at grænsen mellem Tyskland og Danmark skulle afgøres ved folkeafstemning.

Den 16. juli 1920 afsløredes genforening...

Apoteker A.E. Sibbernsen i Vester Skerninge skænkede byen en smuk mindeplads ordnet omkring en stor genforeningssten. På siden, der vender mod vejen (og det gamle apotek) blev der under den skålformede fordybning indhugget årstallene. På den flade side er der øverst kong Chr.X's kronede navnetræk, guldbelagt og derunder teksten.

På en fodsten under bagsiden står apotekerens initialer. Processen med at finde, opstille og betale for genforeningsstenen udløste stor bitterhed i udvalget, der var sat til at varetage arbejdet. Det endte med, at apotekeren i første omgang betalte hele gildet selv ...

Den 28. september 1920 afsløredes genforeningsstenen i Ulbølle af sognets eneste dalevende veteran, den 88-årige Johan Hansen Schultz.

Da han fik anmodning herom, rettede han sig og sagde: Det kan jeg sagtens! og tilføjede: "Så skulle jeg da nå at opleve det også, at noget af det kom tilbage, som vi stred for i Dybbøl skanser."

Der blev afholdt en sogneindsamling og beløbet herfra dækkede til fulde omkostningerne ved at rejse genforeningsmindesmærket. Overskudet efter indsamlingen blev givet til installering af elektriscitet i kirken.

Teksten på stenen var baronesse Schaffalitzky de M...

Den 20. juli 1920 afsløredes genforeningsstenen i Thurø. Formanden for udvalget bag rejsning af stenen, P. Andersen, Gambetgård holdt afsløringstalen. På stenens højre side er udhugget en niche, hvor en bronzeløve er anbragt.

Stenen skulle oprindeligt have tjent som gravsten, men da det viste sig, at den var for stor til dette formål, blev den skænket til anvendelse som genforeningssten.

Stenen har fået sin nuværende placering i 2014 efter opførslen af skolens multisal. Genforeningsstenen er i rød- og grålig granit med en størrelse på ca. 1,30 x 1,30 x 0,60 m.

Gårdejer Niels Nørregård rejste i sin tid genforeningsstenen i et anlæg i sin have.

Slots og Kulturstyrelsen skriver om anlægget: "Hesteskoformet, romantisk anlæg med en kampestensopbygget mur, i op til fire skifter på anlæggets inderside, og en skrånende jordvold på murens bagside. Anlægget er beplantet med stauder og efeu og i umiddelbar nærhed et par bøge- og nåletræer. Anlægget har en bredde på 4,0 m og en indvendig dybde på 2,5 m.

Ved mindestenene er højden 0,80 m og bagest 1,10 m. Hver ende i hesteskoen er afsluttet med en mindesten. Mod nord Genforeningsstenen og mod syd en mindes...

Den 15. juni 1921 blev genforeningsstenen i Ollerup Højskole afsløret. Det var "Bedstefar" alias højskolelærer Peter Bukh, den senere højskoleforstander Niels Bukh's far, der tog initiativ til rejsning af stenen. Stenen stod oprindeligt mellem Gymnastikhøjskolen og Folkehøjskolen. Stenen blev fundet i en grusgrav nord for landevejen.

Transporten fra fundstedet til Højskolen var en stor begivenhed, hvorom det bl.a. fortælles, at "Bedstefar" under transporten sad i sin kurvestol ovenpå stenen. Han havde også forfattet et digt til anledningen.

I Ollerup Folkehøjskoles Årskrift 1922 side 80 ...