Den 15. juni 1920 afsløredes genforeningsstenen i Bogense. Det skete under stor festlighed med deltagelse af over 4000 mennesker. Fra morgenstunden var byen i festskrud, og på kirkegården var krigergravene pyntet. Borgmester Trautner indledte med ordene: "Veteraner! Danske piger og drenge! Danske mænd og kvinder! - Nu er dagen der! Nu er sønderjyderne kommen hjem! Dagen er der, som vi kan rejse sten og minde for..."- Overlærer Christensen, der afslørede mindestenen, sluttede med ordene: "...ved en ren tilfældighed - byen skal have nyt rådhus - er stenen den atter kommen frem for dagen, og ved ...

Allerede i juli måned 1919 samledes følgende mænd i Bederslev: Hans Jensen Damholm, Hans Chr. Hansen, lærer Madsen og Bendt Jørgensen for at tale om at rejse en sten til minde om Sønderjyllands genforening med Danmark. Dette kan man læse i "Mindestenen i Bederslev"s forhandlingsprotokol, som i dag findes i lokalarkivet i Otterup.

Tidspunktet for drøftelserne skal ses i lyset af underskrivelsen af Fredstraktaten i Versailles den 28. juni 1919, hvor det udtrykkeligt var nævnt, at grænsen mellem Tyskland og Danmark skulle afgøres ved folkeafstemning.

Den 16. juli 1920 afsløredes genforening...

Apoteker A.E. Sibbernsen i Vester Skerninge skænkede byen en smuk mindeplads ordnet omkring en stor genforeningssten. På siden, der vender mod vejen (og det gamle apotek) blev der under den skålformede fordybning indhugget årstallene. På den flade side er der øverst kong Chr.X's kronede navnetræk, guldbelagt og derunder teksten.

På en fodsten under bagsiden står apotekerens initialer. Processen med at finde, opstille og betale for genforeningsstenen udløste stor bitterhed i udvalget, der var sat til at varetage arbejdet. Det endte med, at apotekeren i første omgang betalte hele gildet selv ...

Den 28. september 1920 afsløredes genforeningsstenen i Ulbølle af sognets eneste dalevende veteran, den 88-årige Johan Hansen Schultz.

Da han fik anmodning herom, rettede han sig og sagde: Det kan jeg sagtens! og tilføjede: "Så skulle jeg da nå at opleve det også, at noget af det kom tilbage, som vi stred for i Dybbøl skanser."

Der blev afholdt en sogneindsamling og beløbet herfra dækkede til fulde omkostningerne ved at rejse genforeningsmindesmærket. Overskudet efter indsamlingen blev givet til installering af elektriscitet i kirken.

Teksten på stenen var baronesse Schaffalitzky de M...

Den 20. juli 1920 afsløredes genforeningsstenen i Thurø. Formanden for udvalget bag rejsning af stenen, P. Andersen, Gambetgård holdt afsløringstalen. På stenens højre side er udhugget en niche, hvor en bronzeløve er anbragt.

Stenen skulle oprindeligt have tjent som gravsten, men da det viste sig, at den var for stor til dette formål, blev den skænket til anvendelse som genforeningssten.

Stenen har fået sin nuværende placering i 2014 efter opførslen af skolens multisal. Genforeningsstenen er i rød- og grålig granit med en størrelse på ca. 1,30 x 1,30 x 0,60 m.

Gårdejer Niels Nørregård rejste i sin tid genforeningsstenen i et anlæg i sin have.

Slots og Kulturstyrelsen skriver om anlægget: "Hesteskoformet, romantisk anlæg med en kampestensopbygget mur, i op til fire skifter på anlæggets inderside, og en skrånende jordvold på murens bagside. Anlægget er beplantet med stauder og efeu og i umiddelbar nærhed et par bøge- og nåletræer. Anlægget har en bredde på 4,0 m og en indvendig dybde på 2,5 m.

Ved mindestenene er højden 0,80 m og bagest 1,10 m. Hver ende i hesteskoen er afsluttet med en mindesten. Mod nord Genforeningsstenen og mod syd en mindes...

Den 15. juni 1921 blev genforeningsstenen i Ollerup Højskole afsløret. Det var "Bedstefar" alias højskolelærer Peter Bukh, den senere højskoleforstander Niels Bukh's far, der tog initiativ til rejsning af stenen. Stenen stod oprindeligt mellem Gymnastikhøjskolen og Folkehøjskolen. Stenen blev fundet i en grusgrav nord for landevejen.

Transporten fra fundstedet til Højskolen var en stor begivenhed, hvorom det bl.a. fortælles, at "Bedstefar" under transporten sad i sin kurvestol ovenpå stenen. Han havde også forfattet et digt til anledningen.

I Ollerup Folkehøjskoles Årskrift 1922 side 80 ...

I oktober 1921 blev genforeningsstenen afsløret af førstelærer Chr. H. Christensen, Lunde. Det var sognerådet, der havde opfordret sognets beboere til at rejse stenen.

Den blev oprindeligt  placeret i et hjørne af skolens legeplads. Nogle år efter afsløringen af genforeningsstenen blev pladsen solgt og stenen blev flyttet til en grund, ejet af Langkildegården. I 1961 blev der bygget en ny folkeskole i Høje og stenen flyttet dertil. I 1981 blev skolen nedlagt. 

Mindestenen er centralt placeret,  i et 10 x 10 m stort bed.  Stenen er i lys granit sat på en base af grov mørtel og marksten og...

Genforeningsstenen i Gudbjerglund blev afsløret ved et folkemøde den 7. september 1930. Formanden for Gudbjerglund-foreningen, skatterådsformand Lars Jørgensen Duelund, Lakkendrup holdt afsløringstalen.

Højskoleforstander Thøger Dissing, Vejstrup har forfattet teksten på forsiden.

Genforeningsstenen står i Gudbjerg Minde- og Mødepark -  et amfilignende anlæg, der er etableret i 1942. Den første mindesten, Genforeningsstenen, blev rejst i 1930 og står som den første sten i cirkelslagets runding mod nord ved indgangen til amfiscenen, der indeholder et væld af mindesten.

Volden med minde...

I eftersommeren 1920 afsløredes genforeningsstenen ved et større møde. Valgmenighedspræst Nørgaard, Vejstrup talte og afslørede mindestenen.

Det var Gravvænge friskolekreds, som stod bag rejsningen af stenen, som var fundet på en mark, tilhørende husmand Niels Larsen, Tved Mark.

Genforeningsstenen er i grå bjergart  med en størrelse på ca. 1,10 x 1,40 x 0,70 m.