Genforeningsstenen i Hasle blev afsløret den 10. december 1920 uden særlig højtidelighed. Pastor N.J. Ginnerskov har bestemt indskriften. Stenen stammer fra udgravningen af Banegården i Århus og transporteret af entreprenør E. Hoffmann, Hasle til opstillingspladsen.

Genforeningsstenen står i et trapezformet anlæg, der måler ca. 13 m. i længden og op til 7 m. i bredden. Ved siden af mindestenen står en flagstang på et brostensbelagt areal. Genforeningsstenen er af grå granit. Den er ca. 1 m. bred, 0,5 m. tyk og 1,1 m. høj. 

Oprindelig stod stenen ved Brugsforeningen (i dag Kirkens Korshærs genbrugsbutik). Derefter blev den flyttet til hjørnet af Næshøjvej - Gl. Stillingvej. I 2004 blev den flyttet til sin nuværende placering i Byparken.

Selvom stenen er rejst før 1939 har Johs. Vejlager den ikke med i sin bog "GENFORENINGSMINDESMÆRKERNES HISTORIE".

Stenen står i en brostensbelagt cirkel (ca. 2 m. i dia). Stenen er af lyserød granit. Den måler ca. 1,2 m. i bredden, 0,5 m. i tykkelsen og er ca. 1,5 m. høj. 

"Paraplyen", Fællesblad for Harlev og Omegn, nr. 38, 2007 har omtaler stenen og dens omskifteli...

På dagen for den store, officielle dybbølsfest, den 11. juli 1920 blev mindet afsløret. Udsmykningen og indskriften blev foreslået af daværende gårdejer Morten Mortensen. I cirklen er to korsstillede dannebrogsflag og to mødende hænder og teksten.

På stenens sokkel er indridset teksten, som er hentet fra den norske nationalsang af Bjørnstjerne Bjørnson. Det var også på Morten Mortensens ejendom "Nyvangsgaard", at stenen blev fundet. Kun indhugningen af udsmykningen og indskriften var betalt arbejde. Det øvrige arbejde blev udført gratis af byens håndværkere, ligesom de nødvendige materialer...

Den 11. november 1920 blev genforeningsstenen i Ask afsløret ved et møde på den daværende højskole (ophørt i 2005), hvor stenen oprindeligt var opstillet. Ved afsløringen talte pastor F.S. Bendix, Ask og den tidligere højskoleforstander Christensen Maarssøe. De to nederste linjer er fra et digt af Henrik Wergeland: "Sandhedens Armée".

Genforeningsstenen står på et trekantet græsklædt areal. . Stenen er opsat på en jordforhøjning i anlægget. Ved siden af stenen et jævngammelt egetræ Stenen står på støbt sokkel og bagtil støttet af to større sten. Den er 1,2 m lang, 0,75 m bred og 1,55 m høj ...

Lærer Sofus Høgsbro Hansen (1880-1970), Virring, har forfattet indskriften, der på stenen adskilles af en ophøjet, lys stribe.

Ordene "brudt og delt er atter vorde helt" er forfattet af N.F.S. Grundtvig. 

Mindestenen er 1,55 x 0,9 m stor, og 1,55 m høj med en naturlig lodret stribe midt i stenen.

Genforeningsstenen blev rejst nogle år efter genforeningen; efter sigende på initiativ af lærer Ingvar August Dam, der var blevet ansat på Storring skole i 1922. Stenen blev taget ud af kirkegårdsdiget til venstre for indgangslågen ud til Lilleringvej og på træruller slæbt hen til opstillingsstedet. Stenhugger Hans Peter Jensen i Storring fik til opgave at indhugge inskriptionen, udarbejdet af lærer Dam.

Omkring stenen blev der oprindeligt anlagt bede, hvor der blev plantet roser. En eg fik plads lige bag ved stenen og en hæk omkransede pladsen med gange og græs.

Det beskrevne anlæg er s...

15. juni 1923 blev genforeningsstenen i Ry afsløret. Det var førstelærer Fjeldsted, Ry der havde foranlediget mindet rejst, ligesom han har forfattet indskrifterne. På bagsiden var teksten indhugget med runer (indskriften er stort set væk i dag).

Dette sidste hentydede til, at Sydslesvig forblev på den anden side af grænsen.

Mindestenen er af grå granit og måler 1,3 m. i bredden og 1,4 m. i tykkelsen og 1,1 m. i højden. Runerne på bagsiden er ikke opmalet og er er vanskelige at læse (2022)

Den 15. juni 1921 blev genforeningsstenen ved Ringkloster afsløret. Teksten på stenen er forfattet af lærer H. Poulsen.

Stenen bærer spor af tilhugning, så der er måske tale om en syldsten fra det gamle nonnekloster, der er kendt fra 1203 og har givet navn til lokaliteten.

Huset ved siden af stenen er Ringkloster gamle skole.

Det var skoledistriktets beboere, der med penge og stor indsats med planering, kørsel af stenen, som gjorde muligt at rejse genforeningsmindet. 

Mindesmærket står på en ca. 3 x 4 x 1 m stor jordhøjning, hvorpå der står et jævngammelt træ samt en genforeningsst...

"Nørre Vissingstenen er den eneste genforeningssten i Veng Sogn. Søren Peter Hummeluhre, lærer i Nørre Vissing 1903-1919, har bekostet stenen rejst. Hanfandt stenen ved ”Højgård”, og han har selv hugget indskriften. Øverst er sat håbets anker i kærlighedens ring og derunder in-skriptionen.

Hummeluhre fik så sine elever til at slæbe stenen, der blev anbragt på en slæde med meder, op på bakken syd for byen, hvor den blev afsløret ved en fest Valdemarsdag - den 15. juni 1920 - med deltagelse af 600 mennesker. Pladsen omkring stenen - en gammel grusgrav, der også kaldtes ”Den røde hule” - var i...

Lærer Hjuler afslørede den 31. marts 1921 genforeningsstenen i Låsby. Han havde også forfattet indskriften, medens det var pensioneret lærer Hummeluhre, Nørre Vissing, der havde indhugget teksten. Øverst er en tegning af "det helede led" omgivet af en ring.

Genforeningsstenen står på en sokkel af natursten, der er 1,8 x 1,25 m og er 0,35 m høj. Stenen er 1,15 m lang, 0,4 m bred og 1,85 m høj.