Brev fra Jens Christensen Fredensborg om soldaterne udkørsel fra Søgaardslejren
Ved den tyske besættelse af Danmark den 9. april 1940 gik tyske tropper over grænsen kl. 4,15 om morgenen. Fra Søgaardlejren samt kasernerne i Tønder og Haderslev blev helt underlegne styrker – på motorcykler og cykler – sendt ud for at bremse den tyske invasion.
I det følgende uddrag af brev fra Jens Christensen Fredensborg fortæller han om, hvordan soldaterne i ro og orden forlader Søgaardlejren den 9. april om morgenen for at kæmpe ved Bjergskov. Han pointerer i brevet, at tyskerne behandlede de sårede godt.
Da Alarmen kom greb vi alle roligt vor Udrustning og traadte an i Gaarden. Vi fik her af Løjtnant O. Jensen denne Ordre: ”Nu er det Alvor, Soldater. Tyskerne er nu gaaet over Grænsen, og vi rykker nu ud maaske for sidste Gang.”
Alle som en gik vi roligt til Maskinerne og kørte til Stillingerne, hvor vi gik i Gang med at forberede det, som maatte komme. Vi kunde allerede efter en halv Times Forløb høre Skydningen længere mod Syd, og Flyverne kom i tæt Strøm, saa langt Øjet rakte; men alle som een saa vi Faren i Øjnene. Vi vidste hvad der kom. Vi havde endog Ro til at tænde Piben, da Vabnene var sat i Stilling – to 20 mm Maskinkanoner og to Trefodsgeværer, en Kanon i hver Side af Vejen og Trefodsgeværerne et Stykke ude paa Marken til Beskyttelse af Kanonen.
Paa en Gang hørte alt Arbejdet op, alle løb til Vaabnene. Vi havde faaet Øje paa de første tyske Tanks, der kom rullende.
Saa snart de var inden for Skudvidde, aabnede Kanonerne Ilden. Jeg var dengang ved Trefoden under Kommando af Løjtnant O. Jensen.
Men Vejspærringen kunde ikke holde, og da den blev brudt, kom Kommandoen: ”Tilbage”, og vi tog vort Materiel og Ammunition og løb til Motorcyklerne, som var kørt i Skjul paa en Sidevej tæt ved Stillingen. Kun fire af dem naaede ud paa Vejen, før Tanken var saa tæt paa, at det var umuligt at komme ud på Vejen.
Den Maskine jeg kørte med, var en af de fire, som kom ud paa Vejen, og straks, da Tyskerne fra Tanken fik Øje paa os, aabnede de Ilden paa os. De skød med Lysspor, saa vi kunne se Projektilerne hoppe hen ad Landevejen.
Vi naaede ca. 1 km, saa kørte vi i Grøften ud for en Granskov, hvor vi hurtigst muligt søgte Dækning.
Da var jeg saaret. Samtidig var min kammerat paa Bagsædet haardt saaret i højre Fod, Føreren slap uskadt.
Da vi havde ligget skjult nogen Tid blev det af de tilstedeværende Befalingsmænd besluttet at overgive sig, og det var med sørgelige Tanker vi matte kaste vore Vaaben og give os Skæbnen i Vold.
To Timer senere var jeg tilbage med min saarede Kammerat paa Vej mod Flensborg i tysk Ambulance, hvor vi blev behandlet godt. Vi kom under Lægebehandling, saa snart vi kom ind paa Hospitalet, og vi talte om, hvor godt vi blev modtaget. Vi maatte jo i Modstrid med Hospitalets Lov faa Besøg paa alle tider af Dagen af Byens danske Befolkning.
Kildehenvisning:
9. April skildret i Breve fra danske Soldater, samlet og udgivet af Arne Stevns. Steen Hasselbalchs Forlag 1940, s. 129.
Ødelagt dansk motorcykel efter træfningen ved Bjergskov.
Nationalmuseet.