Brev fra kornetelev Johansen om hans oplevelser ved kampen ved Bredevad

Vi havde endnu ikke den 8. April faaet noget at vide, saa der blev gisnet en Del. Humøret var der ikke noget i Vejen med, der blev endog Lejlighed til et enkelt Spil Kort.

Da det var blevet mørkt blev vi kørt fra Bjergskov til Lejren og blev her ført ind til spisning. Efter Aftensmaden fik vi lov til at gaa paa Stuerne, men vi maatte ikke lægge noget af Tøjet eller Udrustningen, senere fik vi lov til at lægge os paa Sengene. Der blev udtaget Vagter til at gaa ved Motorcyklerne, og der gik to Mand ad Gangen. Det var et stille og dejligt Vejr, men alligevel var der noget mærkeligt i Luften.

Klokken 3 blev vi afløst og gik ind for at hvile os paa Sengen. Vi fik dog ikke Lov til at ligge ret længe, da der pludselig blev råbt ”Alarm”. Vi var i en Fart parate og stillede nede på Pladsen, hvor vi spændt ventede paa Ordre.

Ordren, vi fik, lød paa at vi skulde besætte Stillingerne ved Bredevad. Vi kørte med det samme, og vi var nu klar over, at der var Alvor med i det. Da vi var kommet et godt Stykke bort fra Søgaard fik vi af Løjtnant Nielsen, som var Næstkommanderende ved vor Deling, at vide, at tyske Maskiner var fløjet over Søgaardlejren.

Kort efter blev vi overfløjet af tyske Maskiner og maatte søge Flyverskjul i Hegnene ved Vejen. Der blev ikke løsnet et Skud fra nogen af Siderne.

Omsider naaede vi Bredevad og fik her ordre til at sætte Trefodsgeværet i Stilling. Det var ved et Kryds, hvor fire Veje stødte sammen, og det var dette Kryds vi skulde besætte. En 20 mm Maskinkanon blev lagt overfor Kroen, og Trefodsgeværet, som skulle sikre Kanonen i den anden Side et lille Stykke inde i en Forhave bag dennes Hegn.

Trefoden blev udleveret fra Fæstningsvognen og Gruppen løb med det samme om paa det angivne Sted. Trefoden blev sat i Stilling og gjort klar til Skydning. Gruppen bestod af seks Mand, Forsyner¹ I var Gruppefører.

Næppe var vi klar, før vi hørte Raabet: ”Panservogn” og ganske rigtigt, der kom de! Vi saa dem stoppe for derefter atter at køre frem, men nu afgav Maskinkanonen Ild. Vi laa der i Forhaven og afventede Begivenhederne, og snart var det os, der maatte staa for Skud. Pludselig begyndte en kraftig Maskingeværild at skratte over os. Vi var med andre ord blevet opdaget og taget under Beskydning. Ustandselig fløj Projektilerne over Hovedet paa os, og naar de ramte Træerne vi laa under, regnede det med Kviste ned over os.

Kort efter at Ilden var blevet aabnet faldt den første Dansker. Det var min Sidemand, Rekylgeværskytten. Jeg hørte pludselig et skarpt Smeld i Øret og saa mig straks til Siden og opdagede, at Skytten var ramt i Ansigtet og død med det samme. Jeg raabte til Kaptajn Bartholdy, som paa det Tidspunkt laa ved siden af os, at Skytten var dræbt og fik så ordre om at overtage Rekylgeværet. Kort efter blev Forsyner I ramt og hårdt saaret, og ustandselig fløj Projektilerne om os, saa vi maatte blive liggende fladt ned.

I Mellemtiden havde Maskinkanonen ramt en tysk Panservogn, og denne kørte imod nogle Træer i Forhaven. Besætningen forsøgte at løbe igennem Forhaven, men vi beskød dem med vore Geværer, saa de løb omgaaende tilbage,

Da vi saa, at Stillingen var haabløs, blev vi nødsaget til at rykke tilbage. Vi gik derefter tilbage langs Hegnet og kom ned til Kroen, hvor vi meldte os til en Deling af 1. Kompagni, der stod i Reserve ved Kroen. Det viste sig her at endnu en af vore var blevet ramt, men heldigvis var Projektilet kun gaaet igennem Gasmasken og Feltflasken, det var af et Revolverskud fra de Tyskere, som løb mod os i Forhaven.

Da vi havde opholdt os her et Stykke Tid, fik vi Ordre til at holde inde med Skydningen, da vi var indesluttet og ikke kunne holde Stillingen længere, og det var med stor Sorg, at vi nedlagde Vaabnene og afleverede Ammunitionen til Tyskerne.

Vi blev derefter ført ind i en Indhegning, da vi jo var Krigsfanger grundet paa Modstanden. Her laa vi hele Dagen til Klokken ca. 5, hvorpaa vi fik Lov til at køre tilbage til ”Søgaard”.

Vi fik kort efter Ankomsten til Søgaard at vide, at den haardt saarede var afgaaet ved Døden pa Haderslev Sygehus, hvortil han var blevet kørt kort efter Kampens Ophør. Vor Gruppe havde saaledes mistet to Mand og een var blevet haardt saaret, altsaa 3 Mand af 6 ramt, hvilket viser hvor haardt vi var under Beskydning.

Ordforklaringer:

(1) person, der langer ammunition frem.

Kildehenvisning:

9. April skildret i Breve fra danske Soldater, samlet og udgivet af Arne Stevns. Steen Hasselbalchs Forlag 1940, s. 101-103.