Frederik 9.s tale ved Dybbøl i 1964
100-års dagen for Stormen på Dybbøl, der fandt sted den 18. april 1864, blev markeret ved Dybbøl med bl.a. processioner og taler. Statsminister Jens Otto Krag (1914-1978) holdt hovedtalen, hvor han især så på det nutidige forhold mellem Danmark og Tyskland (læs talen her). Uden for program gik Frederik 9. herefter på talerstolen og holdt en kort tale, der blev holdt uden manuskript. Kongen ligger her vægt på minderne og de mange ofre, krigen havde ført med sig.
Der blev dagen efter bragt en artikel om forløbet af festlighederne i Søndags Politiken.
Dybbøl! Intet andet navn har i Danmark skønnere klang. I dag har vi i dyb ærbødighed mindedes alle dem, der faldt her for 100 år siden. De kendte ikke ordet: hvad kan det nytte! De kendte kun: Hold ud og gå på!
De segnede for overmagten, og da krigen var ovre, begyndte en våbenløs kamp. Der er grund til her at mindes alle dem, der sejt kæmpede i alle de 56 år. Her mindes vi Bjørnsons strofer: ”Alt hvad fædrene har kæmpet, mødrene har grædt, har den Herre stille lempet, så vi vandt vor ret”.1
Denne dag kom i 1920. Glæden var uendelig. Men vi tænker stadig med vemod på dem, der blev syd for grænsen. Vi sender dem en varm tanke for ”end er der en Gud foroven, som råder for Danmarks sag”.2 Gud bevare Danmark.
Ordforklaringer:
(1) Citat af den norske digter Bjørnstjerne Bjørnson (1832-1910). Samme citat brugte H.P. Hanssen som afslutning på sin tale fra Folkehjems balkon, 17. november 1918.
(2) Citatet er de sidste to linjer i sidste strofe af Johannes Helms' digt "Jeg elsker de grønne lunde".
Kildehenvisning:
Søndags Politiken. Søndag 19. april 1964, 80. årgang – nr. 199