H.C. Andersen om afsløringen af Istedløven
Istedløven er rejst til minde om de faldne ved Slaget på Isted Hede i 1850 og som sejrsmonument.
H.C. Andersen rejste flere gange rundt i Slesvig og overværende bl.a. festlighederne i forbindelse med afsløringen af Istedløven på Flensborg Gamle Kirkegård den 25. juli 1862.
Fra Korsør begyndte Reisen med Jonas Collin. Vi vilde lægge Veien over Flensborg, thi næste Dag, den 25de Juli, skulde Monumentet over de faldne Krigere afsløres der paa Kirkegaarden, den af Bissen1 formede Løve. Der var en stor Mængde Mennesker under vaiende Dannebrogsflag. Tidligere havde jeg besøgt de Faldnes Grave; nu vare disse jevnede med Jorden, men ikke Ligene flyttede. En stor Høi stod reist midtveis med Bautastene, der bar de Faldnes Navne, her foran denne stod Bissens Løve, men endnu ikke afsløret. Jeg satte mig mellem Gravstenene. Eleverne fra den danske Høiskole i Tønder (det var nu seminariet) vare samlede og istemte en sang. Veiret var smukt, Solen skinnede, men det blæste næsten en Storm. Det var for mig som de henfarne Aander susede gjennem Træerne. Der lød femogtyve Skud, Sløret faldt, og Løven stod der opreist, seende ud over Gravene. ”Hvad vil ske, hvis en Fjende engang her beseirer os” gik anelsesfuldt gennem min Tanke.
Ordforklaringer:
(1) Billedhuggeren H.W. Bissen, der havde skabt Istedløven.
Kildehenvisning:
Uddrag af H.C. Andersens erindringer Mit Livs Eventyr i udgaven Mit Livs Eventyr, Fortsættelse udgivet af Jonas Collin, 1908, s. 94.
![Istedløven Istedløven](/sites/graenseforeningen.dk/files/styles/article_width_680/public/2025-02/71%20Istedl%C3%B8ven%20ill.%20Tidende%20aug.%201862.jpg?itok=YFeLyeSg)
Tegning fra Illustreret Tidende, august 1862 af Istedløven. I baggrunden ses Bundsens Kapel.
Det Kgl. Bibliotek.