I Danmark er jeg født
Digt skrevet af H.C. Andersen og udgivet i avisen Fædrelandet den 5. marts 1850. ”I Danmark er jeg født” er blevet karakteriseret som en kærlighedserklæring til Danmark og det danske sprog, bl.a. med den afsluttende sætning på hver strofe ”Dig elsker jeg! – Danmark, mit fædreland!”
Der er i alt tre forskellige melodier til teksten: Henrik Rungs (1807-1871) fra 1850, Poul Schierbecks (1888-1949) fra 1926 og Sebastians (født 1949) fra 1995.
H.C. Andersen skrev digtet under Treårskrigen, en tid præget af nationale følelser. Her blev H.C. Andersen i nogle kredse beskyldt for ikke at være national nok med sin tilknytning til bl.a. hertugparret på Augustenborg Slot og sine mange rejser i Hertugdømmerne. Med dette digt viser han dog sin glæde for Danmark.
Førsteopførelsen af sangen fandt sted den 8. maj 1850 ved en velgørenhedskoncert i Casino-teatret i København. Koncerten var arrangeret af Skandinavisk Selskab og skulle indsamle penge til rejsning af et monument over den danske sejr ved Udfaldet fra Fredericia. Indsamlingen bidrog til H.W. Bissens statue Den tapre Landsoldat fra 1858.
1. I Danmark er jeg født, dér har jeg hjemme,
dér har jeg rod, derfra min verden går;
du danske sprog, du er min moders stemme,
så sødt velsignet du mit hjerte når.
Du danske, friske strand,
hvor oldtids kæmpegrave
står mellem æblegård og humlehave.
Dig elsker jeg! - Danmark, mit fædreland!
2. Hvor reder sommeren vel blomstersengen
mer rigt end her ned til den åbne strand?
Hvor står fuldmånen over kløverengen
så dejligt som i bøgens fædreland?
Du danske, friske strand,
hvor Dannebrogen vajer -
Gud gav os den - Gud giv den bedste sejer!1 -
Dig elsker jeg! - Danmark, mit fædreland!
3. Engang du herre var i hele Norden,
bød over England - nu du kaldes svag;
et lille land, og dog så vidt om jorden
end høres danskens sang og mejselslag2.
Du danske, friske strand,
plovjernet guldhorn3 finder -
Gud giv dig fremtid, som han gav dig minder!
Dig elsker jeg! - Danmark, mit fædreland!
4. Du land, hvor jeg blev født, hvor jeg har hjemme,
hvor jeg har rod, hvorfra min verden går,
hvor sproget er min moders bløde stemme
og som en sød musik mit hjerte når.
Du danske, friske strand,
med vilde svaners rede,
I grønne øer, mit hjertes hjem hernede4!
Dig elsker jeg! - Danmark, mit fædreland!
Ordforklaringer:
(1) Der henvises til Udfaldet fra Fredericia den 6. juli 1849.
(2) Der hentydes til kunstnerne H.C. Andersen og Bertel Thorvaldsen.
(4) I modsætning til i himlen, dvs. livet efter dette.
Kildehenvisning:
Højskolesangbogen, 19. udgave, 2020.