Kong Vermund den gamle
Digt skrevet af N.F.S. Grundtvig (1783-1872) i 1848; melodien er komponeret af Thorvald Aagaard (1877-1937) i 1929.
Digtet handler om sagnkongen Vermund og hans søn Uffe hin Spage, som omtales i Saxos Danmarkshistorie. Den gamle konge har kun en enkelt søn, Uffe, som først præsenteres som dum. Uffe er blevet udfordret til tvekamp af sakserkongen og skal kæmpe mod to af hans sønner. Efter en hård kamp på en holm i Ejderen lå de to tyskere døde, fældet af sværdet Skræp, og Uffe og hans sejr blev tiljublet. Digtet ender med ønske om ”med tysken vi komme til rette” – altså forsoning med tyskerne.
Digtet blev skrevet, da Treårskrigen brød ud og udgivet i tidsskriftet Danskeren i april 1848.
1. Kong Vermund den gamle, af alderdom blind,
men klog på de fremfarne dage,
ved Ejderen sad med bekymring i sind,
han sørged for Uffe hin Spage.
2. Han havde ej mer end den eneste søn,
og ham kaldte alle den dumme,
et mandighedsord, som han nemmed i løn,
var dog faret ud af den stumme.
3. Og Uffe, han stod nu mod tyskere to
i holmgang1, hvor Ejderen strømmer,
og Vermund den gamle, han græd og han lo
som barnet, der underfuldt drømmer.
4. Den gamle, han sad på den yderste kant
af Danemarks rige det gæve,
og der var hans forsæt, om tyskerne vandt,
han ville det ej overleve.
5. Han hørte det fløjte i luften som stær,
han hørte det knitre som lynet,
da kendte han Skræp, sit opgravede sværd,
trods skaden, han havde på synet.
6. Velkommen igen fra de døde! sa' han
og indad sig flytted en tomme,
han tænkte: skønt ej på den yderste rand
tids nok kan i graven du komme.
7. Han hørte det fløjte i luften på ny,
han hørte det knitre som lynet,
da sprang han fra tue, da kvad han i sky:
Nu sagnet hos mig går for synet!
8. Nu tyskerne begge lå døde som sild,
og Uffe stak sværdet i skede,
og rygtet om sejren, det fór som en ild
fra Ejder i nør over hede.
9. Og Danemark jubled fra hav og til hav,
så bladet sig underlig vender,
og Uffe til tronen, som Frode2 til grav,
hans bondemænd bare på hænder.
10. Så gik det ved Ejder i ældgammel tid,
for lang er med tysken vor trætte3,
og der immer så, når os lykken er blid,
med tysken vi komme til rette.
Ordforklaringer:
(1) tvekamp på en holm (en ø)
(2) sagnkonge med tilnavnet Fredegod. I hans tid herskede der fred og frugtbarhed.
(3) strid
Kildehenvisning:
Højskolesangbogen, 19. udgave, 2020.
Kong Vermund løber hen til sønnen, efter at han har dræbt de to saksere. Tegning af Lorenz Frølich fra 1850-1853.
Statens Museum for Kunst.