Slesvig, vort elskede omstridte land
Tekst og melodi er skrevet af Th. Thaulow (1842-1893) i 1876. Thaulow var født I København og blev senere telegrafbestyrer og senere direktør for Københavns bypost. Han skrev flere digte præget af fædrelandskærlighed, heriblandt ”Slesvig vort elskede omstridte Land”. Den er skrevet til et folkemøde på Skamlingsbanken og var tilegnet dronning Louise. Senere indgik sangen i skuespillet Landsoldaten fra 1887 skrevet af Georg Emil Betzonich (1829-1901).
Sangen var en af de fire sange, der blev forbudt af de tyske myndigheder og derfor ikke bragt i udgaven fra 1906 af Den Blaa Bog, men erstattet af en hvid side.
- Slesvig, vort elskede, omstridte land,
du, som endnu bliver tynget af åget,
ej fra dit moderland vristes du kan,
thi du er bunden ved hjertet og sproget.
Brødre, hold ud, holder tappert ud!
Stol på vor sag, men dog først på Gud!
Slesvig, Slesvig, omstridte land.
- Her har vi lidt både skændsel og tort
her vi forfulgtes og tit uden føje
her vore brødre er bleven slæbt bort
da deres nakke man ikke kan bøje.
Her har flydt tåre og broderblod
her led vi uret; men det gav mod
Slesvig, Slesvig, lænkbundne land!
- End er vor trøst på vor jernhårde vej,
dejlige håb, som dog aldrig kan slukkes:
det, at vort barnebånd bryder man ej,
det, at ej moderens hjerte kan lukkes,
dette, at en gang i salig lyst
barnet får udgrædt ved moders bryst.
Slesvig, Slesvig, Danemarks land.
- Når skal os ske da vor hellige ret:
at blive danske, som vi ville være?
Mægtige nabo, for dig er det let,
slå du den bro, som forsoning vil bære!
Men indtil da stå vi uforsagt
rede til kampen mod overmagt.
Slesvig, Slesvig, trofaste land.
- Sønderdelt er vi, dog enige i
dankongen vi som vor fyrste vil ære.
Vær du vor drot, med dit folk stå os bi,
fælles for begge een skæbne skal være.
Hvad der end sker, vi vil holde stand,
aldrig vi svigte vor drot og vort land,
Slesvig, Slesvig, elskede land.
Kildehenvisning:
Den blå sangbog & de forbudte sange. Sprogforeningen 2020, s. 7.