Brødremenigheden

Evangelisk-luthersk frimenighed, som anlagde byen Christiansfeld.

Den tidlige brødremenighed blev grundlagt i Bøhmen og Mæhren i 1457 som en præreformatorisk kirkedannelse med navnet Unitas Fratrum (Brødrenes fællesskab). Den søgte at bygge bro mellem de forskellige reformationsbevægelser i Europa, men blev stort set udslettet under Trediveårskrigen 1618-1648. 

En ny brødremenighed opstod, da grev N.L. von Zinzendorf (1700-1760) i 1722 tillod tømreren Christian David (1691-1751) at grundlægge byen Herrnhut i Sachsen sammen med en lille gruppe efterkommere af den tidlige brødrekirke. Målet var at skabe et fristed for protestanter, der var forfulgt for deres overbevisning. Den officielle stiftelsesdag var den 13. august 1727. Zinzendorf, der var opdraget i pietistisk tradition, blev den betydeligste leder af Brødremenigheden. I de næste årtier grundlagde herrnhutiske brødremenigheder tilsvarende byer i andre lande.

Byernes indretning blev tilpasset menighedernes struktur. Hver enkelt menighed blev opdelt i et såkaldt kor-system, som placerede det enkelte medlem i et kor, dvs. en gruppe efter køn, alder og ægteskabelig staus. De mest fremtrædende var de ugifte søstres kor, de ugifte brødres kor, enkekoret og familiekoret, og svarende hertil blev der opført et søstrehus, et brødrehus og et enkehus. Centralt i de fleste byer er kirkepladsen, hvor salshuset (kirken) og andre vigtige bygninger ligger.

I 1773 grundlagdes på foranledning af C.A. Struensee og Christian 7. brødrebyen Christiansfeld, og opførelsen på den nedlagte Tyrstrupgårds marker blev påbegyndt året efter. Den blev kendt for sin arkitektur og sit gode håndværk og senere for honningkager. Selvom det tyske element i menigheden var begrænset i forhold til det dansk-nordiske, holdt Brødremenigheden som del af det tyske herrnhutersamfund fast ved tysk kirkesprog ved hovedgudstjenesterne. Menighedens tradition, liturgi og sang blev gradvist fordansket fra 1920, og dansk blev fra 1945 enerådende.

Brødremenigheden fik i Danmark i 1700- og 1800-tallet betydning som forsamlingsbevægelse, idet dens emissærer (udsendte lægfolk) afholdt gudelige forsamlinger mange steder, bl.a. i Vestslesvig. Det københavnske Brødreunitet (1733-1920) fik betydning for herrnhutismens udbredelse i Danmark. Efter Zinzendorfs besøg i København i 1732 udsendte Brødremenigheden de første missionærer til Dansk Vestindien, og det blev begyndelsen til en mangesidet ekspansion. Brødremenighedens Danske Mission er en videreførelse af Nordslesvigsk Missionsforening (stiftet 1843) med hjemsted i Christiansfeld, hvor der fortsat afholdes en årlig missionsfest.

Af Jørgen Bøytler i Sønderjylland A-Å, red. af Inge Adriansen, Elsemarie Dam Jensen og Lennart S. Madsen. Aabenraa: Historisk Samfund for Sønderjylland, 2011.

Litteratur:

Jørgen Bøytler og Jørgen Toft Jessen: Christiansfeld. Livet og Husene. 2005.