Clausen, Frits, 1893-1947, læge og leder af DNSAP

Frits Clausen blev født i Aabenraa af dansksindede forældre og gjorde under 1. Verdenskrig tysk krigstjeneste. Han var tysk krigsfange i Rusland og fungerede som talsmand for sønderjyder i fangelejrene og skabtedem bedre forhold. Op til 1920 agiterede Frits Clausen for en grænse ved Ejderen og tog i 1920'erne del i det danske arbejde i Sydslesvig. I 1920 blev han uddannet læge, og i 1924 nedsatte Frits Clausen sig som praktiserende læge i landsbyen Bovrup mellem Aabenraa og Sønderborg.

I 1930 brød Frits Clausen med Det Konservative Folkeparti, mest i skuffelse over ikke at kunne få en mere fremtrædende plads i partiet. Han deltog derefter i grundlæggelsen af Danmarks Nationalsocialistiske Arbejderparti (DNSAP). Efter et kup mod partiets leder, Cay Lembcke, i juli 1933 blev Frits Clausen partiets fører, hvilket vil sige enerådende leder med ret til at besætte alle øvrige lederposter i partiet. Fra 1939 til 1945 var han medlem af Folketinget for DNSAP. Efter Danmarks besættelse den 9. april 1940 kæmpede Frits Clausen mod det tyske mindretals bestræbelser for gennem NSDAP-N at få flyttet den dansk-tyske grænse nordpå

Under besættelsen i 1940 forsøgte Frits Clausen forgæves at få magten ved hjælp af den tyske besættelsesmagt. Når dette ikke lykkedes, skyldtes det dels hans uformåen, dels den tyske såkaldte fredsbesættelse af Danmark og den heraf forbundne samarbejdspolitik mellem den danske stat og besættelsesmagten. Besættelsesmagten greb f.eks. ikke greb ind, da dansk politi anholdt 260 nazistisk orienterede demonstranter under det såkaldte Spadeslag i Haderslev den 8. december 1940.

Da Frikorps Danmark blev oprettet i 1941, håbede Frits Clausen på SS-rigsfører Heinrich Himmlers velvilje, men han viste kun Clausen kølighed. I forbindelse med "Telegramkrisen", hvor Hitler følte sig fornærmet over Christian 10.s korte svar på en fødselsdagslykønskning, var det Hitlers første indskydelse at lade Frits Clausen overtage regeringen i Danmark, men dette blev standset af alle øvrige tyske myndigheders modstand.

Frits Clausen var på den ene side dansksindet sønderjyde og modstander af hjemmetyskernes krav om grænserevision, men på den anden side følte han sig tættere knyttet til den tyske nazisme end dansk demokrati. Han havde kun et meget lille politisk format, manglede evne til at samarbejde og var ofte ubeslutsom. På grund af sit til tider voldsomme alkoholforbrug var han en nem skydeskive for politisk satire og modstandere.

Ved rigsdagsvalget i marts 1943 led DNSAP et markant nederlag, og i et sidste forsøg på at afstive sin vaklende position i partiet meldte Frits Clausen sig i september 1943 til tysk krigstjeneste som frivillig militærlæge i Waffen-SS. Han gjorde krigstjeneste en ganske kort periode, inden han 1. maj 1944 vendte hjem til Danmark efter et afvænningsforløb. Kort efter nedlagde han sit hverv i DNSAP, som i november 1944 ekskluderede ham af partiet på grund af hans livsførelse med et stort alkoholforbrug og anklager om voldtægt. Frits Clausen levede det sidste år af besættelsen som privatmand og blev anholdt straks ved Danmarks befrielse den 5. maj 1945.

Frits Clausen sad derefter fængslet frem til sin død den 5. december 1947. Der var forberedt en retssag mod ham med anklager for bl.a. forsøg på at opnå regeringsmagten i Danmark ved hjælp af besættelsesmagten, hvervning til nazistisk krigstjeneste og for at drive antisemitisk agitation. Anklageren ønskede dødsstraf for blandt andet landsforræderi, men det er tvivlsomt, om det var blevet resultatet.

Frits Clausen blev af sine politiske modstandere udråbt som politisk umulius, som Danmark kunne takke for, at nazismen ikke vandt større udbredelse og heller ikke kom til magten efter besættelsen.