Første Verdenskrig

1. Verdenskrig begyndte den 1. august 1914, da Tyskland erklærede Rusland krig, og sluttede ved våbenhvilen den 11. november 1918. Krigens parter var Ententemagterne (de allierede): Frankrig, Rusland, Storbritannien og deres allierede, herunder Japan (fra 1914) og USA (fra 1917) og Centralmagterne: Tyskland og Østrig-Ungarn og deres forbundsfæller.

Danmark var neutralt under 1. Verdenskrig. Med P. Munch som udenrigsminister lykkedes det at føre en afbalanceret politik mellem de krigsførende lande, så kongeriget mærkede mindst muligt til krigen. 

Krigen fik derimod meget store omkostninger for de dansksindede sønderjyder i Slesvig, som siden krigen i 1864 havde været underlagt Preussen og senere Det tyske Kejserrige. Som alle andre tyske statsborgere skulle sønderjyderne melde sig til krigstjeneste. En del soldater forsøgte at flygte til det neutrale Danmark, hvilket lykkedes for omkring 2.400.

Allerede fra krigens begyndelse blev der fra tysk side taget et betydeligt antal krigsfanger. Omkring 7.000 krigsfanger blev anbragt i det nuværende Sønderjylland, hvor de anbragtes i fangelejre, bl.a. i Tinglev og ved Løgumkloster (se artiklen Krigsfangelejre i Sønderjylland). Fangerne blev blandt andet brugt til digebyggeri, andre blev placeret på gårde som erstatning for indkaldte i landbruget.

Også de allierede tog krigsfanger, heraf var ca. 5.000 slesvigere, hvoraf ca. 4.000 var dansksindede. De anbragtes især i lejrene Aurillac i Frankrig, Feltham i England og Jurjef-Polskiji i Rusland (se artiklen Krigsfangelejre for sønderjyder i allieret fangenskab). 

Krigen kom til at præge det sønderjyske område - på samme måde som i resten af Tyskland. Kvinder måtte overtage mændenes arbejde og ansvar for hjemmet. Der opstod hurtigt fødevaremangel, hvilket førte til rationeringer og tvangsafleveringer, og ved krigens slutning var størstedelen af befolkningen i Sønderjylland udsultet.

Den tyske hær anlagde 1916-1917 forsvarsanlægget Sicherungsstellung Nord (Sikringsstilling Nord) tværs over Sønderjylland. Det skulle imødegå en mulig engelsk landgang i Esbjerg.

Der blev indkaldt omkring 30.000 mand fra Nordslesvig. Cirka 5.300 faldt, og omkring 7.000 blev krigsinvalider. Disse tab bevidnes af mindesten og mindelunde på stort set hver eneste kirkegård i Sønderjylland og i den stort anlagte mindepark ved Marselisborg. De fleste omkom i skyttegravene på Vestfronten i Frankrig og Belgien.

På fredskonferencen i Paris 1919-20 blev fredstraktaten (Versaillestraktaten) underskrevet på Versaillesslottet den 28. juni 1919. Aftalen blev en blanding af hævntørst, stormagtspolitik og den amerikanske præsident Woodrow Wilsons ideer om demokratiske nationalstater baseret på nationalitetsprincippet, eller selvbestemmelsesretten, som han præsenterede i De Fjorten Punkter. Det blev i traktaten bestemt, at der skulle afholdes internationalt kontrollerede folkeafstemninger ved den tysk-polske grænse samt ved den tysk-danske grænse, hvilket resulterede i, at den nordlige dal af Slesvig blev genforenet med Danmark.

Litteratur:
Nis Arne Sørensen: Den store krig. Europæernes første verdenskrig. Gads Forlag, 2014