Gå til leksikonoversigt

Dørns

Begreber

Sønderjysk ord for den daglige stue, der var opvarmet og i brug til hverdag. Ofte var her også placeret en til to alkover. I mange gårde samt i byhuse er æ dørns placeret som det rum, man kommer ind i fra forstuen (se diele). Stuen kan have udgang til køkkenet og til den pæne stue (pisel), der kan ligge i forlængelse af æ dørns. Ordet dørns anvendes fortsat mange steder i Sønderjylland. 

Af Inger Lauridsen i Sønderjylland A-Å, red. af Inge Adriansen, Elsemarie Dam Jensen og Lennart S. Madsen. Aabenraa: Historisk Samfund for Sønderjylland, 2011.

Dørns eller dagligstue med rødmalede egetræspaneler i renæssancestil. Den stammer fra en købmandsgård på Perlegade i Sønderborg fra omkring år 1600.

Dørns eller dagligstue med rødmalede egetræspaneler i renæssancestil. Den stammer fra en købmandsgård på Perlegade i Sønderborg fra omkring år 1600.

Museum Sønderjylland - Sønderborg Slot. Foto: Kim Holm.