Dyreliv i Sønderjylland

Sønderjyllands fauna er præget af den store variation i landskabet og dets anvendelse. Vadehavets tidevandsflader rummer store muslingebanker og i de seneste år også den invasive stillehavsøsters. Under sandoverfladen lever mange arter muslinger, orme og krebs i tætte bestande. Området er derfor gyde- og opvækstområde for mange af Nordsøens fisk. Spættet sæl er områdets vigtigste pattedyr, hvor den både føder unger og fouragerer. På Rømø har der været strandinger af kaskelothvaler. De seneste større begivenheder var i 1995 og 1996.

De store, vestvendte vandløb huser den sjældne odder og den nyindvandrede bisamrotte. Den lille laksefisk snæbel har sin verdensudbredelse i Vidå og Brede Å. Med få tusinde eksemplarer er den en af verdens mest sjældne fisk. Ødelæggelsen af vandløbene overalt i vadehavsområdet bragte arten på randen af udryddelse, men det ser ud til, at den reddes i sidste øjeblik.

Skovene drives i stigende omfang med plads til dyr, der er afhængige af skovens naturlige kredsløb og variation i lys, vand og vegetation. Den smukke bjergsalamander når sin europæiske nordgrænse i Sønderjylland, hvor dens eneste kendte levesteder er klare vandhuller i skovene omkring Aabenraa og ved Flensborg Fjord. Den er registreret i en del vandhuller, men må regnes for både sjælden og sårbar. Det var en skoledreng, der i 1948 fandt og artsbestemte den første bjergsalamander.

Den gunstige udvikling i skovdriften vil også gavne insektlivet markant på længere sigt. Draved Skov er et særligt fremragende eksempel på en biologisk spændende løvskov. Selv om artsrigdommen ikke er så stor i Sønderjyllands nåleskove, bør de nævnes for fine, oprindelige bestande af krondyr. Vildsvinet har gjort forsøg på genindvandring og i 2019 opgjorde man antallet af vildsvin i Jylland til ca. 100. På grund af frygt for at vildsvinene skal bære svinepest med sig og smitte store besætninger af tamsvin opførte man i 2019 det såkaldte vildsvinehegn langs den dansk-tyske grænse. At hegnet effektivt skulle holde vildsvin ude af Danmark anses dog for højst tvivlsomt. I alle skovtyper er grævlingen almindelig, og skovmåren er kendt fra flere skove. I de afgravede, men fredfyldte moser findes ilder, hugorm og almindeligt firben. Sjældne sommerfugle som moserandøje og moseperlemorssommerfugl hører også til her. Sølsted Mose er eneste kendte levested for den lille fiskeart dyndsmerling.

Sønderjyllands opdyrkede marker har ikke det store naturindhold, men langs hegn og i de mange små lunde er der kraftige bestande af rådyr og ræv. Målrettet oprensning og nyetablering af vandhuller har gjort løvfrøen ganske almindelig flere steder.

Lillebælt har en fin bestand af marsvin, der i småflokke jager fisk. Fisk og bunddyr er helt andre arter end ved vestkysten. Danmarks eneste blåhval strandede ved Årøsund i 1931. Østkysten har Danmarks fineste bestand af vildkaniner.

I de senere år er flere guldsmede indvandret til Danmark gennem Sønderjylland, det samme gælder den smukt røde og sorte stribetæge. Sønderjylland vil med den øgede temperatur fortsætte med at være indvandringsport for landlevende dyr, som det har været i 10.000 år. 

Af Wilhelm Lorenzen Fabricius i Sønderjylland A-Å, red. af Inge Adriansen, Elsemarie Dam Jensen og Lennart S. Madsen. Aabenraa: Historisk Samfund for Sønderjylland, 2011.