Gå til leksikonoversigt

Gods

Begreber

(Tysk: GutOrdet gods kan i sønderjysk sammenhæng i 1400- og 1500-tallet blot betegne en større gård. I senere brug dækker det derimod den samlede helhed af en hovedgård (herregård) med tilliggende fæstegods og andre underliggende ejendomme. Ordet bruges mest om adelens besiddelser, undertiden også om kongelige og hertugelige ejendomme.

Omkring 1560 var der ca. 110 adelsgodser af meget forskellig størrelse i Slesvig. Godserne i Sydøstslesvig var samlede og stabile, mens bøndergodset til hovedgårdene i Nord- og Vestslesvig var spredt og omskifteligt. Her blev mange godser dog opkøbt af fyrsterne og lagt under amterne frem til 1625. Tilbage blev de samlede godser i det sydøstlige Slesvig, Lundtoft Herred og enkelte mere spredte i Vestslesvig. Det enkelte gods bestod i 1500-tallet normalt af en hovedgård og et antal fæstegårde og huse. Mellem ca. 1570 og 1720 blev de fleste hovedgårde udvidet, og på de større godser anlagdes avlsgårde (Meierhöfe).

Fra begyndelsen af 1600-tallet blev hvert enkelt gods en juridisk afgrænset enhed, de såkaldte adelige godser. Deres tilliggender ændrede sig kun lidt frem til preussisk tid. I 1806 blev en række avlsgårde, som var solgt fra stamgodserne, ophøjet til selvstændige adelige godser, og antallet steg dermed fra ca. 75 til ca. 105.

Fra 1524 havde godsejeren stort set alle administrative beføjelser, og de fleste godser fik også birkeret, dvs. de var en retskreds udskilt af herrederne. De adelige godser var underlagt fællesregeringen og udskilt af amterne. I 1713 blev de adelige godser i Slesvig administrativt underlagt fire såkaldte godsdistrikter: Dänischwohld, Svans, 1. Angler distrikt og 2. Angler distrikt. Det sidste dækker trods navnet godserne i det nordlige og sydvestlige Slesvig. De blev ophævet 1853, men godserne fortsatte som kommuner. I preussisk tid blev også disse ophævet, men de større hovedgårde og tilhørende forpagtergårde og huse blev nye kommunale enheder styret af godsejeren. Disse blev betegnet godskommuner (Gutsbezirke), fx Gråsten og Gram godser.

Af Carsten Porskrog Rasmussen i Sønderjylland A-Å, red. af Inge Adriansen, Elsemarie Dam Jensen og Lennart S. Madsen. Aabenraa: Historisk Samfund for Sønderjylland, 2011.

Litteratur: Carsten Porskrog Rasmussen: Rentegods og hovedgårdsdrift, bd. I-II. 2003.