Homøopati i Sønderjylland
En i tiden under tysk styre meget anvendt behandlingsmetode af syge. Den bygger på det princip, at sygdomme bør behandles med stoffer, som fremkalder de symptomer, der er til stede i sygdommen. Behandlingen er tilladt i Tyskland, men var forbudt i Danmark indtil 1935. Sønderjyske kvaksalvere (se Kvaksalveri), der efter Genforeningen i 1920 fik tilladelse til fortsat at virke, måtte derfor ikke benytte metoden, og apotekerne måtte ikke udlevere homøopatisk medicin. Flere trodsede forbuddet og solgte medicinen til kvaksalvere i såvel Sønderjylland som det øvrige Danmark. En ny lægelov i 1935 gjorde behandling med homøopatisk medicin lovlig.
Af Andreas Johannsen i Sønderjylland A-Å, red. af Inge Adriansen, Elsemarie Dam Jensen og Lennart S. Madsen. Aabenraa: Historisk Samfund for Sønderjylland, 2011.
Litteratur: Andreas Johannsen: Særlov for kvaksalvere i Sønderjylland 1920-1935, i: Søn Årb 2008. Anton Marckmann: Nordslesvigske homøopatiske husapoteker i: Søn Mån 2003.