Kjeldsen, Niels, 1840-1864, dansk dragon
Niels Kjeldsen var en dansk dragon. Den 28. februar 1864 deltog han med fem andre i en rekognoscering ved Højen Kro syd for Vejle. Her blev gruppen overrasket og forfulgt af en preussisk patrulje på ni husarer til hest. Efter at to af Kjeldsens kammerater var blevet tvunget til at overgive sig, blev Kjeldsen indhentet. Under det fortsatte ridt forsvarede han sig med sin sabel og nægtede at overgive sig. Kort efter blev han dræbt af et skud i hovedet, affyret af en af de preussiske officerer.
En heltemyte om Niels Kjeldsen opstod 17 år efter hans død, da han i 1881 i en artikel i Vort Forsvar blev fremstillet som den typiske danske helt, der var standset op og uforfærdet havde kæmper med blanke våben, selv mod overmagten, og besejret tre preussiske fjender, mens fjenden, altså preusseren, fejt benytter sig af baghold og skydevåben og skød ham bagfra. Fra preussisk side skulle man have anerkendt hans tapperhed.
I 1901 udførte maleren Frants Henningsen på opfordring af Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot et stort maleri af Kjeldsens kamp - "En helt fra 1864" - på grundlag af fremstillingen i Vort Forsvar. Billedet blev udstillet på Charlottenborgs forårsudstilling og senere ophængt på Frederiksborg Slot.
I 1902 udsendte forfatteren Karl Larsen skriftet Niels Kjeldsen og hans drabsmand, der var en omhyggelig historisk undersøgelse af begivenhederne ved Højen Kro på baggrund af fem samtidige beretninger og 10 endnu levende øjenvidners forklaringer, deriblandt nogle af de deltagende soldater fra både dansk og preussisk side. Karl Larsen tilbageviste myten, Niels Kjeldsen havde taget flugten og havde ikke overmandet nogle fjender. Skriftet vakte straks en storm af protester fra militær side og fra den nationalistiske del af pressen. Da forfatteren fik støtte fra historikere ved Københavns Universitet, blev der nedsat et undersøgelsesudvalg. Polemikken endte med en artikel af historikeren Kr. Erslev i Historisk Tidsskrift, hvori han skarpt afviste kritikken af Karl Larsens resultater.
I 1912 blev maleriet fjernet fra sin plads på Frederiksborg Slot, og i 1931 malede Rasmus Christiansen et nyt billede, som byggede på Karl Larsens undersøgelser.