Klokkestabler / klokkehuse

Tårnagtig bygning af træ i 2-3 etager til ophængning af klokker ved kirker. Et klokkehus har materialerum forneden, mens en klokkestabel kun er beregnet til klokker. Begge former er oftest placeret frit på kirkegården. Sønderjylland er særlig rig på denne bygggetradition, der ellers kun genfindes på Lolland (seks forekomster) og på Bornholm i en blandingsform af mur og træ. I Sønderjylland har 13 kirker tømret klokkehus, f.eks. i  Broager, Egen og Kliplev. Alle er bygget over næsten samme model og har dermed et egnstypisk sammenfald i bl.a. udvendige vægbeklædninger med lodrette brædder og et firsidet pyramidetag med stort udhæng.

Også Sydslesvig findes mange klokkehuse og klokkestabler.

Klokkehusenes indvendige tømmerkonstruktioner viser et imponerende tømrerhåndværk. Hovedkonstruktionen består af fire anseelige hjørnestolper af egetræ sammen med otte andre højstolper, som danner hovedskelettet. Flere af klokkehusene har endvidere en såkaldt Kongestolpe i midten, som bærer væsentlige dele af den ofte tre etager høje konstruktion, hvor de nederste etager blev brugt til opbevaring af korn, mens en til tre klokker var ophængt i den øverste etage.

Litteratur:
Adriansen, Inge og Lorenz P. Christensen: Kirkerne på Als og Sundeved. 2012.

Danmarks Kirker. Sønderjylland - Sønderborg Amt. Nationalmuseet. 

Jessen, Jørgen Toft: De tømrede sønderjyske klokkehuse. Sønderjysk Månedsskrift, 1, 2021.