Tekniske skoler i Sønderjylland

Tekniske skoler er institutioner til uddannelse af håndværkere. I dag er skolerne egentlige fagskoler, hvor lærlingene lærer håndværket, men sådan har det ikke altid været. Indtil midten af 1800-tallet var faguddannelserne endnu præget af lavenes traditionelle værkstedsundervisning. I årtierne omkring år 1800 begyndte de første tegn på et opbrud i det gamle uddannelsessystem. I år 1800 åbnede den københavnske præst N.H. Massmann en søndagsskole for håndværkere efter inspiration fra Hamborg, hvor der siden 1790/91 havde været undervisning af byens håndværkere. Med de massmannske søndagsskoler var der skabt et idémæssigt gennembrud, båret af den lærde stand, for tanken om en undervisning uden for værkstedet.

Sideløbende med denne udvikling var der et stigende pres fra liberale kredse for ophævelse af lavene, som i Slesvig blev mødt med oprettelse af lokale håndværkerforeninger, der bl.a. stod for driften af tekniske skoler. Håndværkerne i Flensborg var tidligst ude, da de i 1838 oprettede den første erhvervsforening til fremme af de borgerlige erhverv ved bl.a. at oprette et bibliotek og en erhvervsskole. I Nordslesvig stiftede håndværkerne i Haderslev en forening i 1857. Aabenraa fik en håndværkerforening i 1869, mens Tønder først fik en håndværkerforening i 1912.

Fra 1867 var Slesvig underlagt den preussiske lovgivning, som i 1869 indførte almindelig næringsfrihed, og samtidig gjorde det muligt for de lokale myndigheder at indføre obligatorisk skolepligt for lærlinge, medhjælpere, svende og fabriksarbejdere under 18 år på den stedlige Gewerbliche Fortbildungsschule. Loven førte til vækst i antallet af tekniske skoler, så der i 1886 var 59 tekniske skoler i Slesvig-Holsten med 3.565 elever. I 1908 var der 17 tekniske skoler i Nordslesvig, idet alle købstæder, flækker og større bysamfund havde en teknisk skole. Som i Kongeriget var det overvejende tegneskoler, der skulle styrke elevernes færdigheder i tysk, regning og fremme deres almendannelse gennem tegneundervisning.

Efter 1920 kom skolerne ind under dansk lovgivning, som ikke på tilsvarende vis fremmede undervisning på de tekniske skoler. I 1921 blev der dog indført skolepligt for lærlingene. Med loven fulgte favorable statslige tilskud til de tekniske skoler. Ordningen betød en kraftig opblomstring af de tekniske skoler, så der i midten af 1950’erne var 44 tekniske skoler i Sønderjylland. Afgørende for denne udvikling blev også indførelsen af tvungne svendeprøver i 1937. De største skoler lå i købstæderne med 100-300 elever, mens de mindste skoler på landet havde 10-20 elever.

Med lærlingeloven i 1956 blev der gjort op med de traditionelle tegneskoler til fordel for egentlige fagskoler, og allerede i 1962 var hovedparten af de tekniske skoler i Sønderjylland nedlagt til fordel for fire købstadsskoler, som specialiserede sig om færre fag. 

Perioden fra midten af 1960’erne har været præget af en række reformer af de tekniske skoler som indførelsen af efg-uddannelserne i 1972/77 og loven om erhvervsuddannelser i 1989, der bl.a. skulle gøre uddannelserne og de tekniske skoler mere fleksible i forhold til et samfund og et erhvervsliv i stadig forandring. Med erhvervsskoleloven fra 1989 stod det klart, at der var behov for et styrket samarbejde mellem skolerne i Sønderjylland, hvis "udkantsskolerne” ikke skulle forsvinde. 1. januar 1994 fusionerede de fire tekniske skoler i Sønderjylland i EUC Syd.

Af Kim Furdal i Sønderjylland A-Å, red. af Inge Adriansen, Elsemarie Dam Jensen og Lennart S. Madsen. Aabenraa: Historisk Samfund for Sønderjylland, 2011.

Litteratur:

Kim Furdal: Erhvervsuddannelser i Grænselandet. Aabenraa tekniske skole 1920-1993. 2004.

Hans-Friedrich Schütt: Gründung und erste Entwicklung der Handwerkskammer, i: Handwerkskammer Flensburg 1900 bis 1975. Schriften der Gesellschafft für Flensburger Stadtgeschichte nr. 25. Flensburg 1975.