Jeg skal lige have hestene ind, så kan vi tale”.

Formanden for Tønder Amts Grænseforening er ved at tage dyrene ind for natten. Det gælder både hestene og kreaturerne. Marie Stamp arbejder som lærer, samtidig med at hendes familie har en besøgsgård, som selvfølgelig ikke kan hedde andet end ‘Stamps gård’, hvor skoleelever og andre kan lære om økologisk landbrug på deres besøgslandbrug.

De har blandt andet haft besøg af en klasse fra Vestermølle danske Skole i Sydslesvig, og på den måde kan de forskellige interesser jo falde sammen for formanden for Tønder Amts Grænseforening. Ja, hele personalegruppen fra Sydtønder Amt, som Sydslesvigsk Forenings (SSF) afdeling lige på den anden side af grænsen hedder på disse kanter, har også været på besøg.

Denne dag er en travl dag for formanden, og aftensmaden er suppe, som let kan varmes op. For lige om lidt står der 110 mennesker og lytter til byens borgmester ude ved Emmerlev Klev. Det er Sankt Peters Aften, ellers som det rettelig hedder her: Pers Awten.

Det er stadig lyst, da vi kører fra Stamps gård ved Skærbæk og sydpå mod Emmerlev. Da vi kommer frem, er det en tidlig, men bælgravende mørk februar aften. Det strømmer til med biler på parkeringspladsen. Det er for sent at se ud over havet, men bålet er i gang og lyser op nede foran strandhotellet.

Der bliver delt sangtekster rundt. Før borgmester Jørgen Popp Petersen fra Slesvigsk Parti holder båltale, synger deltagerne ‘For en fremmed barsk og fattig’, og ordene “skønt, når solen går i hav og farver enge gyldenrøde” lyder næsten som en bøn i den sorte vinternat. I det mindste er vejret mildt og natten lun for årstiden. Flere nævner kulden og den stride blæst året forinden.

“Sidste år var det et ‘grow’ vejr, da var vi nødt til at stå helt oppe, fordi det næsten var oversvømmelse”, siger Marie Stamp.

Så er det borgmesterens tur.

“Pers Awten er jo en frisisk tradition, og sydpå hedder det så ‘Bikebrennen’, og omtrent 60 steder er der Bikebrennen i Nordfrisland og seks steder på Sild. Det er dejligt, at sådan en tradition kan holdes i hævd, og det er et tegn på, at kultur og tradition absolut ikke behøver lade sig påvirke af, at der kommer en politisk bestemt grænse et sted”, siger Jørgen Popp Petersen, og med et glimt i øjet tilføjer han, at man jo også er en slags frisere her på egnen, fordi frisernes geografiske fællesnævner er Vadehavet og marsken.

“Her ved man, hvor vigtigt sammenhold er, og hvad det betyder. For gennem historien så langt som 2000 år tilbage har friserne kæmpet med og kæmpet imod naturens kræfter gennem stormfloder. Naturens kræfter har stor indflydelse her, hvor vi bor og lever”, siger han videre og fortæller, at årsagen til Pers Awten, eller Bikebrennen, har ændret sig lidt gennem århundreder.

Længsel mod sommeren

“Bålet giver sammenhold og samhørighed. Vi kan måske huske det fra spejdertiden, eller en sommeraften med et bål eller omkring en grill. Pers Awten og Bikebrennen er blevet givet videre gennem rigtig mange generationer. Det blev for få år siden udnævnt til immateriel kulturarv, og det forpligter også til at videreføre den tradition til næste generation”, siger Tønder-borgmesteren videre.

Selv om det ikke blæser og regner som sidste år, så er det heller ikke nogen sommeraften, så straks Marie Stamp har taget over efter borgmesteren og sagt, at vi ses på Hohenwarte til møde, begiver folk sig op på P-pladsen og finder bilerne i mørket ved at klikke på fjernlåsen på bilnøglerne.

Marie Stamp fortæller, at sidste år var det forfatteren Lis Mikkelsen fra Toftlund, der holdt båltalen. Året før var det den tidligere Venstre-borgmester fra Tønder, Henrik Frandsen, som nu er medlem af Folketinget for Moderaterne og nyt medlem af Folketingets Sydslesvigudvalg.

Hun deles om opgaver med et par andre nøglepersoner i bestyrelsen.

“I Tønder Amts Grænseforening bestyrelse hjælpes vi ad med at planlægge og stå for arrangementerne”, fortæller Marie Stamp.

Der er ni arrangementer i denne sæson. Og mens der var færre – 50 deltagere – til arrangementet med grønlangkål, end der plejer at være flere, så er der booket til sidste plads ved aftenens arrangement, som er blevet til i samarbejde med Æ Synnejysk Forening, Lokalhistorisk Forening for Højer og omegn og Tønder Amts Grænseforening. 110 er tilmeldt, og der er kommet nogle ekstra gæster, som man finder et bord til i et tilstødende lokale.

Fremtid

“Jeg tror stadig, Grænseforeningen har en fremtid. Det handler om at lave arrangementer, der kan tiltrække forskellige aldersgrupper. I et grænseland, hvor vi bor, er der behov for at skønne på og værdsætte det gode samarbejde over grænsen”, siger Marie Stamp. Hun tilføjer:

“Den ældste generation af medlemmer er ikke så aktive længere. Vi kan godt lide at arbejde sammen med andre foreninger. I bestyrelsen har vi det seneste år talt en del om fremtiden i Grænseforeningen. Vi mener, der skal være plads til både det folkelige møde og fællesskaberne i lokalforeningerne og et stærkt sekretariat, som kan hjælpe med større arrangementer”, siger Marie Stamp.

Hun havde stor succes med at skabe interesse blandt de helt unge, da Sigurd Barrett i anledning af 100-året for Genforeningen turnerede med sange og fortællinger om grænselandet.

Lige for tiden er der også flere lokalforeninger, som laver arrangementer med musikeren Lars Malm, der har sat musik til breve og dagbogstekster, som den sønderjyske soldat Kresten Andresen sendte hjem fra Vestfronten i Første Verdenskrig, hvor han blev dræbt som tysk soldat.

Grænseforeningen har støttet projektet og udviklet undervisningsmaterialet hertil.Som så mange andre sønderjyske familier, har Marie samt familie også været præget af Første Verdenskrig.

“Min bedstefar var tvunget med i krigen. Det har vi hørt om som børn. De var fem brødre, og de kom hjem alle sammen. Under krigen var bedstefar to år i skyttegraven, og så blev han bestyrer af en landsby i Frankrig. Den besøgte han igen i 1939. Han havde et godt forhold til indbyggerne, de vidste godt, at han var dansk, og at det ikke var hans krig. Men det har selvfølgelig været en svær balance for ham. Han har ikke fortalt så meget om den hårde tid i skyttegraven. Han ville hellere fortælle om den gode tid i Frankrig”, fortæller Marie Stamp.

Hun husker dog tydeligt det skel, der var i de tidligere generationer.

“Man handlede ikke i de tyske butikker. Vi var med vores forældre til de sydslesvigske årsmøder. Men vi tog aldrig til Tyskland for at handle. Min mor var fra Bering syd for Aarhus, og når hendes familie var på besøg, tog de til Tyskland og handlede. Det syntes min far ikke om.”

Naboer

I Tønder har der altid både levet tyskere og danskere side om side.

“Min generation er nok mere på kryds og tværs end mine forældres generation. Men vi har stadig både det danske og det tyske. Nabogården, hvor jeg kommer fra, er blevet solgt. De nye ejere er også tyskere, og deres børn går i tysk skole. Jeg havde en dansk veninde, som blev gift med en tysksindet. De flyttede til Vejle for at komme væk.”

Hun fortæller, at det med forholdet til de tyske naboer, og det med naboer skal altså tages helt bogstaveligt i Tønder, også har været oppe at vende i lokalforeningen.

“Men det er helt naturligt nu at have fokus på det tyske mindretal i Danmark. Vi er 100 år på afstand af Genforeningen. Det ser vi også på foreningslivet. Før var foreningsaktiviteter adskilt i tyske og danske foreninger. Nu kan man godt lave noget sammen. Min far handlede altid hos den danske bager. Ikke hos den tyske! Det ser vi ikke på i dag. Nu er der arrangementer i gågaden, hvor danske og tyske foreninger står side om side. Sådan skal det være!”

Marie Stamp understreger, at det ikke nytter at blive ved at fokusere på det, der adskiller folk, i stedet gælder det om at være sammen om det, der samler.

“Men det har også været i ufredstider, at man ikke kunne samarbejde. Jeg var legekammerat med naboens datter, som gik på tysk skole. Hun talte dansk til mig og tysk til sin mor. Efter 1920 har det været tilladt at have et mindretal på begge sider af grænsen. Det er jo et sindelag. Man kan ikke tvinge folk. Man har mindretal i hele Europa, hvor de kan lære af den måde, vi har gjort med tysk og dansk”.

På tværs af grænsen

Samarbejdet mellem Tønder Amts Grænseforening og Sydtønder Amts SSF-afdeling gælder også de årlige udflugter.

“Vi har en årlig sommerudflugt sammen, hvor vi på skift arrangerer en tur til Syd- eller Nordslesvig. Sidste år var vi ved Dannevirke, samt en guidet tur på Holmen i Slesvig by. I år skal vi til Kalvø samt til Knivsbjerg med orientering og rundvisning ved Hinrich Jürgensen, formand for Bund Deutscher Nordschleswiger (BDN).”

“Folk skal have lov at have deres sprog og deres sindelag. Man kan ikke tvinge nogen til at have en anden nationalitet. Sindelag er den følelse, den baggrund, den hjemstavn, man er født i. Det kommer af ens familie og traditioner. Det sønderjyske sprog er en del af det. To af mine fire børn er flyttet længere væk. Men når de kommer hjem, taler de sønderjysk. Det gør tyskerne også. Vi har det sønderjyske sprog fælles, det er med til at samle os,” siger Marie Stamp.

Men for nu at vende tilbage til arbejdet i lokalforeningen, så synes Marie Stamp, at der lidt mangler, at der kommer nye folk til.

“Den næste generation er mere interesseret i det grænseoverskridende samarbejde end i mindretallene. De er mere interesserede i, hvad der sker mellem det danske og det tyske end i mindretallet i Sydslesvig. Og det er de unge, der skal arrangere noget for de unge. Det er landsforeningen bedre til, end vi er lokalt. Men de har lavet nogle rigtig spændende arrangementer. Jeg synes også, de er dygtige til at lave noget for skolebørn.”

Fremmedhad skal lægges bag os

“Vi går sammen med andre kulturelle foreninger, når vi laver arrangementer. Sprogforeningen, Norden, historiske foreninger og biblioteket. Andre, der har lyst til fælles foredrag og arrangementer. Vi laver arrangementer både nu og til næste år. Udflugterne arrangerer vi hvert andet år i Danmark, mens Sydslesvigsk Forening i Sydtønder Amt gør det hvert andet år syd for grænsen. Den 22. maj bliver vi 100 år. Da kommer Rasmus Skov Borring til fællessang. Der er jubilæumsmiddag, hvor Jens Andresen holder tale”, fortæller Marie Stamp om de kommende aktiviteter.

På Hohenwarte er vi kommet gennem taler og sang til at få farisæere i kaffekopperne, i aftenens udgave kaffe med rom og flødeskum. Navnet på drikken dateres i en artikel om drikkevaner i Sønderjylland tilbage til 1872, hvor en præst deltog ved en barnedåb opdagede, hvad der var i kaffen og udbrød: ‘Ak, I farisæere!’

En af talerne var igen den tysksindede borgmester Jørgen Popp Petersen fra Slesvigsk Parti.

“Han er et godt eksempel på en sønderjyde, der favner bredt. Som han nævnte, er det lige galt at være fanatisk tysk som fanatisk dansk. Vi lever med hinanden, respekterer forskelligheder og danner gode fællesskaber gennem kultur og idræt. Det glædede mig også, at han nævnte Sigurd Barretts nye tekst til ‘Det haver så nyligen regnet’”, siger Marie Stamp om sangen, der ellers førte en del debat med sig.

“Det er en smuk sang, der netop fortæller, at vi skal lægge fremmedhad og krig bag os. Som der står i tredje vers, taler vi sammen kan frygten overvindes, står vi sammen vil lyset bryde frem. Fællesskab skal findes, og freden skal genskabes. Jeg tænker også på fjerde vers: ‘Stormens tid er forbi, drømmene skal slippes fri og sammen går vi på håbets grønne sti’”.

Med tanke på, at det ikke er længere tid siden end 2019, at sangen blev skrevet, tilføjer hun:

“At vi så allerede i 2022, i dag for et år siden, atter skal opleve krig i Europa, er ikke til at forstå”.