Blandt de mange kunstnere, der optræder på årets 20-års jubilæums folkBALTICA Festival er Fiolministeriet & Keike Faltings. De optræder både nord og syd for grænsen. Fiolministeriet består af tre virtuose musikere, Kirstine Sand, violin og sang, Ditte Fromseier, bratsch, violin og sang, samt Kirstine Elise Pedersen, cello og sang.

Til festivalen i grænselandet får de så selskab af Keike Faltings, sang og violin. Hun er en fornem repræsentant for grænselandet. Hun er en del af det frisiske mindretal, opvokset på øen Før i Vadehavet, og sprogligt mestrer hun frisisk, tysk og dansk. Hun optræder i forskellige sammenhænge, men lever ikke af sin musik. Hun arbejder på det naturvidenskabelige oplevelsescenter Phänomenta lige ved den nordlige byport i Flensborg.

Her tager hun imod til en samtale om mindretal og sprog, men især om musik og folkBALTICA over en kop kaffe i cafeteriet med udsigt mod spillestedet Volksbad og videre mod havnen i Flensborg.

Keike Faltings er født i 1988 og uddannet i tysk og skandinavistisk fra universitetet i Kiel. Hun er student fra Slesvig-Holstens mindste gymnasium, som ligger på Før. Hun har også arbejdet i den internationale mindretalsorganisation FUEN (Federation of European Nationalities) i Flensborg i to år fra 2017 til 2018.

“Man kan tage en studentereksamen på frisisk. Min far har undervist i frisisk i mange år og underviser stadig på gymnasiet på Før. Vi har stor interesse i at støtte læreruddannelsen i Flensborg og Kiel, og at der kommer nogle frisiske lærere ud af det”, fortæller hun.

Det begyndte med irsk folkemusik i den lille familie på Før. Keike Faltings storebror spillede toner fra den grønne ø sammen med nogle venner. Lillesøster måtte ikke være med. Til at begynde med. Hun har nok ikke været til at komme uden om for det lille firemandsorkester, efterhånden som hun lærte at mestre at spille på violin og udviklede sin sangstemme.

Det skulle blive til en særdeles succesfuld genoplivning af den frisiske folkemusiktradition. Men det begyndte altså med irsk musik.

“Min bror startede med at spille irsk folkemusik sammen med sin gode ven. Jeg var lillesøster, og jeg ville gerne være med. Det fik jeg først lov til senere. De startede med et elevorkester fra skolen på Før, som senere blev Ballynacally, opkaldt efter en landsby i Irland”, fortæller Keike Faltings.

Autentisk musik

Hun er vokset op med frisisk som det sprog, hun talte. Da hun begyndte at gå i børnehave på Vadehavsøen Før, lærte hun også tysk.

“Jeg har en tysk mor fra Rheinland, men hun lærte frisisk, da hun kom til Før. Så vi har talt frisisk. Så kom der tysk til. Jeg har ikke gået i dansk skole. Jeg har lært dansk, fordi jeg har en dansk kæreste. Kærlighed er den bedste lærer”.

Det danske har hun måske også tidligt haft lidt motivation for.

“Da jeg var 16 år gammel, kom jeg i kontakt med frisere på fastlandet. De talte dansk. Jeg var lidt misundelig. Min far taler også dansk, fortæller Keike Faltings”.

Men frisisk er modersmålet.

“På et tidspunkt nåede vi frem til, at vi ikke var særlig autentiske fortolkere af irsk musik. Og vi syntes, det var ærgerligt, at vi ikke spillede traditionel, autentisk musik fra Friesland, hvor vi kommer fra.”

“Vi gik i arkiver på Før og spurgte vores bedstemor. Vores far har altid været glad for at skrive digte på frisisk. Så fik vi et frisisk repertoire. Bedstemor kunne huske nogle ældgamle sange fra middelalderen, som den ældre generation stadig sang til festerne. Vi fandt noder til gamle sange. Men desværre ikke lydoptagelser.  Så blev vi inspireret af det irske og af folkemusikken fra Fanø”, fortæller hun.

De kaldte deres lille orkester Kalüün og fik udgivet et album med titlen “Spöören” (fodspor) i 2014. og det udspil satte sig spor. Samme år fik orkestret ‘Preis der Deutschen Schallplattenkritik’, og det er altså en stor pris. De nåede tredjepladsen på den tyske ‘Liederbestenliste’ med sangen ‘Fering Hüs’. Dermed sikrede de en helt usædvanlig udbredelse i Tyskland af et af de mindste mindretalssprog.

Optrådte for kansler Merkel

“Det var en overraskelse. Det havde vi aldrig regnet med. Vi optrådte også, da Angela Merkel og regeringslederne fra forbundslandene var samlet til ‘Tag der Deutschen Einheit’ i Kiel, fordi Slesvig-Holsten var vært for arrangementet. Vi blev inviteret til folkBALTICA og Slesvig-Holsten Musikfestival. Det var egentlig en festival for klassisk musik, men vi kom med alligevel”, siger Keike Faltings og tilføjer:

“Det var så dejligt, at der var nogle, der var interesseret i det frisiske, som kun cirka 8.000 mennesker taler”.

I 2016 blev hun så udnævnt til folkBALTICA Festivalens huskunstner – i år tilfalder den ære i øvrigt komponisten og violinisten Gjermund Larsen fra Norge.

“Første gang, jeg var med, var med Kalüün. Nu findes bandet ikke mere. Det var i 2014 at vi spillede til folkBALTICA første gang i Deutsches Haus. Dengang kendte jeg ikke til det danske folkemusikmiljø. Fanø og Peter Uhrbrandt kendte jeg til. Og Harald Haugaard og Helene Blum, mens ellers ikke”, fortæller Keike Faltings.

Hvert år er et nyt år

Siden har hun fået opbygget et stort netværk, også blandt danske musikanter, og glæder sig udover at møde publikum især til at være sammen med andre kunstnere, når musikken for alvor spiller på folkBALTICA til maj.

“Hvert år er anderledes end de andre. Jeg glæder mig til musikken og menneskene bag musikken. Det er først menneskene, så musikken. Jeg møder andre musikere. Lige så mangfoldig, musikken kan være, så mangfoldig er festivalen også. Jeg forventer at møde spændende nye mennesker, og gamle venner, jeg har kendt længe”, siger hun.

For Keike Faltings bliver det spændende at se, hvilken udvikling folkBALTICA ensemblet, som hun har gæsteoptrådt sammen med, har gennemgået.

“Jeg skal høre god musik, og jeg glæder mig til at spille selv med Fiolministeriet. I Eckernförde spiller vi aftenkoncert med Nordic Fiddlers Blog, og der er familiekoncert på Centralbiblioteket i Flensborg om eftermiddagen”.

Det Danske Centralbibliotek for Sydslesvig må sige at være noget nær ‘Heimspiel’ for hende med en beliggenhed bare et par hundrede meter mod syd fra hendes arbejdsplads, hvor hun også fortæller om de skolekoncerter, hun skal spille sammen med Fiolministeriet. Det bliver i Schweizerhalle i Tønder i samarbejde med det tyske mindretal i Danmark, Bund Deutscher Nordschleswiger, og på to af det danske mindretals skoler, Hiort-Lorenzen Skolen i Slesvig og Læk Danske Skole, i samarbejde med Sydslesvigs danske Ungdomsforeninger (SdU) og Sydslesvigsk Forening (SSF).   

“Jeg er rigtig glad for skolekoncerterne og familiekoncerterne. Børnene er så ærlige. Man mærker med det samme, om de kan lide det eller ej. Det er selvfølgelig ikke alle, som kommer til skolekoncerten, der har lyst til at høre folkemusik. Måske vil de hellere høre rap. Men der kommer mange, som ikke har så store forventninger, og alligevel er det en god oplevelse for dem”, fortæller hun og tilføjer:

“Det giver os lejlighed til at vise, at folkemusik kan være sejt og lidt rock and roll somme tider”.

Hun fortæller om en oplevelse, hvor hun mødte en mor og hendes datter i en kø til en koncert i Mariekirken i Flensborg.

“Moren sagde: ‘Vi glæder os så meget til koncerten. For to år siden hørte min datter det til en skolekoncert. Hun var så begejstret, at hun besluttede sig for at begynde at spille violin’. Hvis der en gang imellem er et barn, der synes det, så er det det hele værd”, siger Keike Faltings.

Før og Fanø

Samarbejdet med Fiolministeriet kommer fra folkBALTICA. Keike Faltings blev sat sammen med trioen af festivalens kunstneriske leder Harald Haugaard. Hun optræder også i Mellem2gavle, som er et Fanø projekt med violinisten Peter Uhrbrand som orkesterleder.

“Det er et hyggeligt orkester. Vi spiller alt mellem himmel og jord, fra Fairport Convention til frisisk folkemusik og asturiske sange, det er et mindretal i Spanien med deres eget sprog. Der har været forbindelse mellem Fanø og Før. De har sejlet i de samme skibe. Der er sandsynlighed for, at musikken har lignet hinanden. Vi ved det ikke”, siger Keike Faltings.

Når nu hendes bror også spiller folkemusik, og hendes far har skrevet nye digte til gamle viser, så lyder det af en musikalsk familie, hvor børnene nærmest lærte at læse noder, før de lærte om bogstaver. Men det er ikke tilfældet.

“Min mor er egentlig umusikalsk, men hun elsker musik og har altid støttet os. Min far er faktisk musikalsk, men han kan ikke spille et instrument. Jeg kan ikke noder. Jeg har haft violinundervisning, men kun i nogle få år. Når jeg lærer en melodi, lytter jeg mange gange, og det hjælper at se noderne. Da jeg begyndte at spille i projekter, hvor de fleste musikere var uddannede musikere, fik jeg sendt partiturerne. Jeg svarede: ‘Kan I ikke sende en lydoptagelse!”

“I Kalüün fandt vi noderne til de gamle folkemelodier, som var skrevet ned på noget, der lignede er meget individuel måde. I hvert fald svarede det ikke til det standardiserede nodesystem, vi kender. Vi fik en musikkyndig til at afkode dem for os og lave nogle midi-filer (lydfiler), vi kunne arbejde med. Jeg tror ikke nødvendigvis, de gamle spillemænd kunne noder. Nu til dags kan man jo studere folkemusik, f.eks. på Folkekons (folkemusikkonservatoriet i Esbjerg, red.). Havde jeg vidst, det var muligt, havde jeg måske gået der.”

“Nogle gange fortryder jeg, at jeg ikke har lært mere af den teoretiske del af musikken. Men det er rart i folkemusikmiljøet og folkBALTICA, alle er velkomne uanset baggrund, uanset om man har læst på konservatoriet”, siger Keike Faltings.

Det siger sig selv, at alle uanset baggrund også er velkomne til årets folkBALTICA Festival.