Fra sit barndomshjem i udkanten af den tyske grænseby Saarbrücken i den lille vesttyske delstat Saarland kunne Pascal Hector se over grænsen og ind i Frankrig, som en stor del af hans familie var udvandret til i nazitiden.

60-årige Pascal Hector, der siden 26. juli 2021 har været Tysklands ambassadør i Danmark, er således vant til at have grænser tæt på, ligesom han livet igennem har beskæftiget sig med mindretalsspørgsmål.

Allerede som ung fuldmægtig i det tyske udenrigsministerium arbejdede han med de nye grænsedragninger og de nyopståede mindretal i Østeuropa efter Sovjetunionens sammenbrud i 1991. Dengang bidrog han til Europarådets Rammekonvention om Beskyttelse af Nationale Mindretal fra 1995, og han beskæftigede sig med det russiske mindretal i Letland, der også aktuelt er kommet i fokus som følge af Ruslands aggression mod Ukraine. 

I dag kan Pascal Hector fra sin embedsbolig på Østerbro i København se over til netop Ruslands ambassades konsulatafdeling, der er den tyske ambassadørboligs direkte nabo, ligesom Letlands ambassade kan skimtes et stenkast nede ad vejen. Man kunne foranlediges til at tro, at Pascal Hector med ambassadørposten i Danmark har ønsket at slutte en ring efter et langt arbejdsliv i den tyske udenrigstjeneste, særligt fordi han her kan beskæftige sig med den dansk-tyske mindretalsmodel og det tyske mindretal i Danmark, som er kerneområder for den tyske ambassades arbejde.

Sådan forholder det sig dog ikke helt. I den tyske udenrigstjeneste vælger man nemlig ikke selv sine poster, eller hvad man beskæftiger sig med. Alligevel kan han godt glæde sig over at have fået tildelt områder, som han nærer stor interesse for, forklarer Pascal Hector, da magasinet Grænsen møder ham i ambassadørboligen på Østerbro til et interview om hans første lille års tid som tysk ambassadør i Danmark, den dansk-tyske mindretalsmodel, det dansk-tysk forhold samt udviklingen i EU i lyset af krigen i Ukraine.

“Det er rigtigt, at jeg hele livet har beskæftiget mig med mindretalsspørgsmål, der er et område, der virkelig står mit hjerte nært, og som på sin vis har dannet en rød tråd gennem min karriere. Europarådets rammekonvention spiller eksempelvis i dag en vigtig rolle i forhold til mindretallene i det dansk-tyske grænseland, hvor vi jo virkelig oplever en positiv tilgang til mindretalsspørgsmålet”, siger Pascal Hector, da vi har sat os i de store bløde møbler i den repræsentative del af ambassadørboligen, hvor ambassadørens private bolig ligger på første sal.

I efteråret besøgte De det tyske mindretal to gange. Hvilken rolle spiller det tyske mindretal i Danmark?

“Det tyske mindretal er meget vigtig for os som tysk ambassade. Ambassadens souschef Joachim Bleicker er derfor samtidig kommitteret for det tyske mindretal og holder tæt kontakt til repræsentanter og institutioner i grænselandet. Mindretallet er desuden i særdeleshed vigtigt som en afgørende brik i udviklingen i det dansk-tyske grænseland, hvor vi i forholdet mellem mindretal- og flertalsbefolkningerne er gået fra et mod hinanden, over et med hinanden til et for hinanden. Det er denne udvikling, som udgør essensen i den dansk-tyske mindretalsmodel, hvor mindretallene på begge sider af grænsen på en meget positiv måde har åbnet sig mod samfundet. Det, at det tyske mindretals formand, Hinrich Jürgensen, i sommers tydelig anerkendte og offentlig undskyldte det tyske mindretals problematiske rolle i nazitiden, da dronning Margrethe 2. og forbundspræsident Frank-Walter Steinmeier besøgte landsdelen. Det ser jeg som endnu et vigtigt skridt, der sætter en tyk streg under, at mindretal og flertal er til for hinanden.”

Danmark og Tyskland har sammen søgt om at få den dansk-tyske mindretalsmodel optaget på UNESCOs liste over immateriel kulturarv. Ansøgningen blev dog afvist i december. Hvad tænker De om det?  

“Det er selvfølgelig skuffende, at ansøgningen indtil videre ikke er blevet godkendt. For det havde da været et yderligere kvalitetsstempel for mindretalsmodellen. For mig at se er det dog ikke et udtryk for, at modellen ikke finder anerkendelse ude i verden. Det er mere et spørgsmål om, at livet i den dansk-tyske grænseregion ikke passer ind i UNESCOs kategorier. Jeg håber, at man også i UNESCO vil få øjnene op for betydningen af mindretalsmodellens særlige kvaliteter, så den i fremtiden kan blive optaget på kulturarvslisten.”

Udover Nordslesvig har De som ambassadør også besøgt mange andre steder i Danmark. Hvad har gjort særlig indtryk på Dem?

“Jeg har i det hele taget oplevet Danmark som et yderst spændende land. Som ambassadør er det mit store privilegie, at jeg får lov til at lære landet at kende ved at møde politikere og kulturpersonligheder og besøge mange byer og kulturelle steder. For nylig har jeg bl.a. besøgt Moesgaard Museum og Kongernes Jelling. Og jeg synes, det er særlig interessant, hvor tæt danskerne er knyttet til deres historie, og hvor dybe de historiske rødder er. I Danmark oplever jeg en meget positiv omgang med historien, der rækker langt tilbage. Og her er der virkelig en stor forskel mellem Danmark og Tyskland. For tyskerne er det svært at knytte an til fortiden, fordi vi i Tyskland med naziregimets forbrydelser har oplevet et dybt brud i det 20. århundrede. Derfor spiller ældre historie ikke så stor en rolle i Tyskland.”

“Desuden vil jeg fremhæve Hendes Majestæt Dronningen, som har efterladt et dybt indtryk hos min hustru Annette og mig. Ud over en audiens på Fredensborg Slot i anledning af min tiltrædelse som ambassadør havde jeg den stor ære at ledsage Dronningen under statsbesøget i Tyskland i november 2021. Dronningen er en særdeles imponerende personlighed, som jeg har den største respekt for. Under statsbesøget var det desuden tydeligt, hvor afholdt, Hendes Majestæt også er i Tyskland.”

Hvilken betydning har danskernes omgang med deres egen historie for forholdet til Tyskland?

“Den dansk-tyske historie har bestemt ikke altid været nem. Heldigvis er der i dag ikke den store berøringsangst med historien, og det kan for mig at se bringe os tættere sammen. Det ses eksempelvis på Museet Flugt, der efter planen skal indvies til sommer. Dette museum, der også er støttet fra tysk side, tager fat i de omkring 250.000 civile tyske flygtninge, der i Anden Verdenskrigs sidste måneder kom til Danmark. Jeg har besøgt museumsbyggeriet i Oksbøl og fået et første indtryk af tankerne bag udstillingen, og jeg er meget taknemmelig for, at fortællingerne om de flygtedes lidelser også sættes ind i en bredere kontekst. Derved tegner museet et alment billede af flugt, som også omfatter nutidige flugterfaringer, der for tiden jo desværre er meget aktuelle i Europa, hvor flere millioner mennesker er flygtet ud af Ukraine.”     

Ruslands angreb på Ukraine den 24. februar har forandret verden. Hvilken betydning har krigen for det dansk-tyske forhold? 

“Putins aggression er naturligvis skrækkelig og et tilbageskridt til magtpolitikkens tid, som vi troede, vi havde lagt bag os med Andens Verdenskrigs afslutning og erstattet med et regelbaseret internationalt samarbejde i EU og verden. Så når en atommagt som Rusland tyr til magtpolitik i sin reneste form uden på nogen måde at lægge skjul på sit forehavende, er det virkelig meget slemt. Såfremt man overhovedet kan se noget positivt i krigen i Ukraine, så er det, at det eksterne russiske pres har svejset landene i Europa meget stærkere sammen, end nogen anden begivenhed kunne have gjort det. Og det har selvfølgelig også meget positive følger for det dansk-tyske forhold.”

Tysklands forbundskansler Olaf Scholz (SPD) har i kølvandet på krigen i Ukraine foretaget en radikal omlægning af årtiers tysk forsvarspolitik og hævet forsvarsbudgettet til to procent af bruttonationalproduktet. Flere lande i EU, herunder Danmark, har siden ligeledes bebudet, at de vil hæve deres forsvarsbudgetter. Forventer De et tættere samarbejde på forsvarsområdet?

“Militær oprustning er et meget specielt område, som det er svært at spå om. Noget, som længe har stået klart, er, at vi som nationalstater kun kan løse vores problemer i EU. Krigen i Ukraine har netop understreget, at det også gælder på forsvarsområdet, hvor det ikke længere giver mening at udvikle de systemer og våben, vi i fremtiden får brug for, på nationalt plan. Det er de enkelte stater i Europa simpelthen for små til. Derfor har vi brug for et europæisk oprustningssamarbejde. Den sørgelige erfaring fra krigen er således, at vi bliver nødt til at udvikle en strategi for oprustnings- og forsvarssamarbejdet i EU.”  

Hvad tænker De om de danske forbehold i EU-samarbejdet, som jo også gælder forsvarsområdet?

“Den 1. juni afholdes i Danmark en folkeafstemning om forsvarsforbeholdet, som vi endnu ikke kender resultatet af (magasinet Grænsens deadline lå før 1. juni, red.). Det er selvfølgelig op til de danske vælgere, om forbeholdet skal afskaffes. Jeg kan blot sige, at vi fra tysk side ville hilse det velkomment, hvis Danmark vil deltage fuldt ud i EU-samarbejdet på så mange områder som muligt. Det danske perspektiv er vigtigt, og selvom Danmark er et lille land, har det meget at bidrage med i EU. Tænk bare på klima- og energipolitikken, hvor Danmark sætter sig i førersædet på verdensplan.”

“Desuden er det en almen misforståelse, at små stater som Danmark forsvinder i mængden i EU-samarbejdet. For netop de små stater får allermest ud af EU. På verdensplan er alle europæiske stater små, når man sammenligner dem med Kina eller Rusland. Det gælder for Danmark lige så vel som for Tyskland. Og som små stater kan vi kun sikre vores interesser og vores værdier ved at samarbejde på overnationalt plan, altså i EU. På den måde har vi de bedste muligheder for at fremme vores verdenssyn, der sigter mod at sikre frihed og selvbestemmelse for vores egne borgere, men også for borgerne i andre lande.”

Et område, hvor samarbejdet i EU er udfordret, er de åbne grænser i Schengen-samarbejdet, som Danmark tiltrådte i 2001. Danmark indførte midlertidig grænsekontrol den 4. januar 2016 og har siden forlænget den, senest med begrundelsen, at der fortsat eksisterer en trussel fra militante islamister og organiserede kriminelle mod Danmark. Hvad tænker De om grænsekontrol i Europa og særligt om den danske?

“De åbne grænser er et kendetegn for EU, som er meget vigtigt for alle europæere. Særligt i grænseregioner lever mennesker i en slags fælles livsrum uden at lægge mærke til grænsen. Det kender jeg selv fra Saarland, hvor mit barndomshjem kun lå nogle få hundrede meter fra grænsen, og min mor plejede at køre til Frankrig for at handle. Og dette var endda delvist, før grænsekontrollen blev ophævet som følge af Schengen-traktaten fra 1985. Livet kunne selvsagt meget nemmere leves hen over grænsen, efter grænsekontrollen blev ophævet.”

“Argumentet omkring sikkerhed holder ikke helt stik. Erfaringen viser, at sikkerheden meget mere effektivt sikres på andre måder, f.eks. gennem et intensiveret politisamarbejde. Grænsekontrollen har en ren symbolsk betydning som et tegn på afgrænsning. Denne afgrænsning må vi overvinde, for vi kan ikke løse vores problemer afgrænset fra hinanden. Derfor mener jeg, at afskaffelsen af grænsekontrol er et yderst vigtigt mål for EU, som vi i fællesskab ubetinget må arbejde hen imod. Løsningen må være samarbejde i stedet for grænsekontrol.”

EU er også udfordret af nationalistiske strømninger. Storbritannien har forladt unionen, og i Frankrig har over 40 procent af vælgerne netop stemt på en EU-kritisk præsidentkandidat. Samtidig er demokratiet udfordret i Polen og Ungarn. Er De optimist eller pessimist, når det gælder EU’s fremtid?

“Jeg er bestemt optimist. For jeg er overbevist om, at de ydre omstændigheder vil føre os til at udvikle samarbejdet i EU yderligere. I sidste ende er der ingen anden farbar vej for samarbejdet i Europa. Enten kan vi slet ikke løse vores problemer, eller vi kan løse dem gennem EU. Og da vi alle har en interesse i at løse vores problemer, vil dette føre os til at samarbejde. Uanset om det gælder klimaudfordringer, handel eller sikkerhed, står vi langt stærkere i verden, når vi står samlet.”

Som ny ambassadør har De helt fra starten gjort en indsats for at holde dele af Deres taler på dansk. Hvad betyder sproget i internationalt samarbejde? 

“Jeg ser sproget som yderst vigtigt. Hvis man kan tale med et andet menneske på dets modersmål, giver det en helt anden tilgang til denne person. Det er min ambition, at jeg kommer til at kunne tale dansk på et niveau, der muliggør meningsfyldte samtaler. Så langt er jeg desværre ikke endnu. Men jeg er dog kommet derhen, at jeg kan føre samtaler med eksempelvis danske politikere, hvor vi hver især taler vores modersmål. Og selvom jeg af og til skal have enkelte ting oversat, forstår jeg dog det meste. Denne måde at samtale på er meget bedre, end hvis begge parter bruger et tredje sprog som engelsk, hvor der altid vil gå nuancer tabt.”

Tyske sprogkundskaber er nedadgående i Danmark. Hvordan ser De på denne udvikling?

“Vi ser med bekymring på, at danskerne bliver stadig dårligere til tysk, efter at flere generationer i særligt Syddanmark har fået tysk ind fra barnsben gennem tysk fjernsyn, da der endnu ikke fandtes så mange danske tv-kanaler. Mediebilledet har forandret sig, og i dag er der alt for få, der kan tysk på et niveau, hvor de kan bruge sproget i professionelle sammenhænge. Det er en skam. Jeg har på egen krop oplevet, hvad det betyder at lære et andet sprog og tilegne sig en flerkulturel baggrund, da mine forældre som tiårig sendte mig på det tysk-franske gymnasium i Saarbrücken, hvor jeg endda valgte den franske linje. Det har jeg haft enorm glæde af senere i livet.”

“Det er nok også derfor, at jeg ofte fremhæver Saarlands Frankrigstrategi for danske politikere. I Saarland har man en ambition om, at fransk i 2043 skal være det andet omgangssprog ved siden af tysk. Målet er ikke at tække Frankrig, men derimod at give den enkelte borger bedre muligheder i livet. Det er ikke, fordi jeg mener, at man skal gøre noget tilsvarende i Nordslesvig eller Syddanmark. Dertil er forholdene for forskellige. Men jeg mener, at det altid er en god idé at lade sig inspirere af hinanden. Og enkelte elementer af strategien kunne man sikkert også få gavn af i Danmark.”

Hvordan ser De på fremtiden for det dansk-tyske samarbejde?

“Den dansk-tyske venskabserklæring, der sidste år blev afgivet af vores udenrigsministre i forlængelse af det dansk-tyske kulturelle venskabsår 2020, er for mig at se et godt udgangspunkt for endnu tættere dansk-tysk samarbejde i fremtiden. På ambassaden har vi i samarbejde med Den Danske Ambassade i Berlin og delstaten Slesvig-Holsten netop indledt en proces, hvor vi danner par mellem de forskellige ansvarlige ministerier på forskellige politikområder i vores lande. Målet er, at der til sommer udarbejdes 10-12 konkrete projekter, der skal styrke samarbejdet på alle politikområder. Disse projekter skal så omsættes i løbet af de kommende år, så venskabserklæringen følges op med konkrete tiltag og ikke bare forbliver politiske hensigtserklæringer.”

Interviewet er oversat fra tysk.