"Det dansk-tyske venskabsår er en klar understregning af, at der gennem de seneste 100 år er sket så mange forandringer i det dansk-tyske forhold, at vi nu med glæde kan bruge betegnelsen venskab", skriver Jens Andresen, formand for Grænseforeningen, i sin leder

Foto: Niels Åge Skovbo

Tillid og respekt bør præge det dansk-tyske forhold

"Det dansk-tyske venskabsår er en klar understregning af, at der gennem de seneste 100 år er sket så mange forandringer i det dansk-tyske forhold, at vi nu med glæde kan bruge betegnelsen venskab", skriver Jens Andresen, formand for Grænseforeningen, i sin leder

København-Bonn-erklæringerne fra 1955 har skabt den nødvendige tillid, fastslår forbundspræsident Frank-Walter Steinmeier i et interview her i magasinet Grænsen i anledning af det dansk-tyske kulturelle venskabsår 2020. Forbundspræsidentens ord er et svar på spørgsmålet: Hvilken rolle har mindretallene i den dansk-tyske grænseregion i dag?

Og det er rette ord. For det drejer sig i høj grad om tillid, da sandt venskab udspringer af dette begreb.

Samarbejde på en lang række områder internationalt og direkte hen over den dansk-tyske grænse, fælles handelsinteresser og en fælles opfattelse af de væsentligste retsstatsbegreber samt hyppige udvekslinger af kultur mellem de to lande er baggrunden for markeringen af dansk-tysk venskabsår, som daværende kulturminister Mette Bock var en af initiativtagerne til, og som nu bliver markeret samtidig med genforeningsjubilæet.

Markeringen af det dansk-tyske venskabs- år er netop også et udtryk for respekt for, at Danmark og Tyskland kan se forskelligt på vores fælles historie, og at vi fint kan acceptere, at der er nogle, der gerne vil fejre, mens andre vil nøjes med at markere.

Det dansk-tyske venskabsår er en klar understregning af, at der gennem de seneste 100 år er sket så mange forandringer i det dansk-tyske forhold, at vi nu med glæde kan bruge betegnelsen venskab. Der er tale om tillid og respekt mellem vore to lande, ligesom der findes mange gode forbindelser på det personlige plan mellem danskere og tyskere.

Mindretalspolitik er fredspolitik, lyder det også fra den tyske forbundspræsident, og det er sandt: Mindretallets medlemmer i grænselandet nyder som loyale samfundsborgere de samme rettigheder som flertalsbefolkningen og har samtidig retten til frit at dyrke deres egen kultur og sprog. Denne udvikling var ikke til at forudsige efter Første Verdenskrig. Men i dag må vi konstatere, at fredspolitikken er lykkedes i grænselandet.

Markeringen af dansk-tysk venskabsår understreger betydningen af gensidig respekt og tillid mellem danskere og tyskere, så denne positive udvikling kan fortsætte.